"Vi er noget for os selv..."
 

Vanløse Lokalråd har ingen formel indflydelse,
men er bydelens talerør over for det "store rådhus".
Af Bent Christensen, formand for Vanløse Lokalråd.

 

Det er ikke mange institutioner eller organisationer, der har været med i alle 100 år af udviklingen i Vanløse.
 
Lokalrådsmøde
Møde i Vanløse Lokalråd
 

Det gælder da heller ikke Vanløse Lokalråd, der så sit første lys i disse dage for 35 år siden.

På denne tid var der efterhånden i mange bydele i København opstået et ønske om at oprette et forum for lokal indflydelse over for bl.a. Københavns Rådhus. Og det skulle være i form af et lokalråd.

Hvad er et lokalråd?
Dette er et spørgsmål, mange stillede sig i 1966, og det samme gælder sikkert den dag i dag. Et lokalråd er en forening, på en ganske særlig måde, og ikke et parlamentarisk råd. På en måde er lokalrådene udsprunget af en tid, hvor græsrodsorganisering begyndte at dukke op, på en sådan vis, at politiske foreninger, interesseorganisationer, det lokale handelsliv, skoler og politi, grundejere og lejere osv. besluttede sig for at slå sig sammen i et råd, der havde til formål at arbejde for bydelens interesser, så langt man nu kunne nå i fællesskab.

Det er derfor karakteristisk, at Vanløse Lokalråd aldrig har haft formel indflydelse. Når det er gået højt, er Rådet blevet bedt om at udtale sig om forskellige forhold i kommunen, men indflydelse har man især haft, når de argumenter, der kunne fremføres, var særligt gode.

I løbet af 1966 satte en kreds af borgere sig sammen i et udvalg og udarbejdede forslag til vedtægter for et lokalråd i Vanløse; i september blev Rådet stiftet, og den 27. oktober blev Rådet konstitueret.

Det er tankevækkende at kigge tilbage på referatet fra dette møde. På mødet blev der diskuteret en del, om hvem der skulle overtage formandsposten i Lokalrådet, og efter en del debat blev E. Beyer Holgersen valgt, mens den senere mangeårige formand Sigurd Bertelsen blev valgt til næstformand. Også den senere formand Niels Petersen var deltager i det opstartende arbejde.

Hvem skal nu betale?
Hvordan skulle arbejdet bekostes? Det endte med, at man besluttede sig for et kontingent, mere eller mindre frivilligt for de deltagende foreninger. Og hermed er det også blevet slået fast, at Lokalrådet ikke opkræver skat. I årenes løb er det desuden kun blevet et beskedent tilskud fra kommunen, nu på maks. kr. 25.000 til alt det praktiske arbejde. Rådet er derfor, nu som før en helt igennem frivilligt arbejdende organisation.

Allerede på dette første møde optræder selvfølgelig en konkret diskussion om hvilke områder, man vil prioritere som sine opgaver.

Vanløse Kulturgård optræder således allerede på det første møde, fordi den selvejende organisation havde økonomiske problemer.

I Vanløses jubilæumsår står vi nu igen over for spørgsmålet om, hvordan det eksisterende kulturudbud i Forsamlingshuset kan indpasses i den centerdannelse, der forhåbentlig bliver resultatet af overvejelser om et nyt handels- og kulturcenter. Det synes i hvert fald klart, at det nuværende forsamlingshus står foran sin nedlæggelse.

Sportshal rumler
I år er det endelig 10 år siden Medborgerhuset Lindersvold blev åbnet, efter ihærdigt forarbejde bl.a. fra Rådets forretningsudvalg.

Ønsket om at få en sportshal i Vanløse bliver rejst på det allerførste møde. I mellemtiden er der naturligvis oprettet en sportshal i Hyltebjerghallen, men der rumles stadig med behovet for en sportshal el. lign. ved Vanløse Idrætspark.

Et af de vigtigste resultater, der er nået i tiden, er et bistandskontor i bydelen, som siden blev åbnet i Linde Alle. Denne gode ide står også på dagsordenen for dette første møde.

Endelig har der i alle årene været betydelig opmærksomhed omkring bydelens trafikspørgsmål. I 1966 omkring Grøndals Parkvej, der i forbindelse med den kommende metro og Flintholm Station stadig står i fokus. I 2001 er det naturligvis forholdene i Jernbane Alle, der trænger sig på, når og hvis det nye center bliver realiseret. Det gælder både forholdene for fodgængere og for cyklister, og for den kollektive trafik samt for afviklingen af den nødvendige biltrafik.

En ting, der endnu ikke var opfundet i 1966, var den detaljerede lokalplanlægning, hvor borgerne inddrages. Dette er sket senere, og Lokalrådet har i alle årene været aktivt med i diskussionen af lokalplaner og kommuneplanens afsnit, der beskæftiger sig med Vanløses fremtid. Dette er nok den for tiden største interesse, fordi den omfatter spørgsmålet, om hvordan Vanløses centrum kan se ud, for at så mange interesser som muligt kan blive varetaget. Denne udvikling kaster også lys på metro, ringbane og den gamle s-bane og den nye busbetjening, der bliver nødvendig, når metroen starter.

Den anden store diskussion, der har præget arbejdet igennem mange år, har været spørgsmålet om borgernes direkte indflydelse på beslutningerne lokalt. Vanløse Lokalråd tog allerede tidligt stilling for bydelsråd, men folkeafstemningen i 2000 synes at have afgjort spørgsmålet for mange år frem i tiden, og der kan derfor blive en fornyet interesse for Vanløse Lokalråds rolle og muligheder som kanal for lokale synspunkter ind til det "store" Rådhus.

  Til top / Til artikler fra VanløseBladet

Opdateret d. 25-4-2004