Perioden 1900 - 1930



1900  
Folketallet i Vanløse var ifølge Politiets Mandtalsliste: 1010.

Maj. Grundejerforeningen Frem blev stiftet som alternativ til Vanløse Grundejerforening.
Grunden til stiftelsen var striden om placeringen af jernbanestationen.
Skulle stationen være ved Jernbane AllÚ eller ved Ålekistevej.
Foreningens første bestyrelse var: Formand: Planteskoleejer K.J. Hastrup, næstformand: Fabrikant Viggo Jørgensen, kasserer: Handelsgartner A. Christensen, sekretær: Assistent i finansministeriet Kofod og bogtrykker Bernsteen.
Foreningen blev sammensluttet med Vanløse Grundejerforening i 1922.

3. maj. Københavns Magistrat anmodede sognerådet om samtykke til, at der blev nedlagt vandledninger i sognets offentlige veje til levering af vand fra Valby Vandværk.
Ledningerne blev i løbet af 1900 nedgravet i Ålekistevej.

16. juni. Københavns Magistrat sendte anmodning til sognerådet om tilladelse til at nedlægge gasrør i kommunens offentlige veje.

26. november. Der blev valgt borgerrepræsentanter i de områder, der skulle indlemmes i Københavns Kommune. Fra Vanløse blev handelsgartner Niels R. Møller valgt.

1901  
Jens Peder Hvalsøe blev ansat som lokalbetjent i Vanløse. Han boede på Ålekistevej i huset Aftenhvile.
Hvalsøe var født 1860 i København og blev pensioneret i 1923.

    Politibetjent


Politibetjent
Jens Peder Hvalsøe.


  Byggekonsortiet for Vanløse Villaby forærede en grund ved Ålekistevej til opførelse af kirke og præstebolig i Vanløse.

1. januar. Ifølge lov vedtaget af Folketinget blev følgende dele af Brønshøj/Rødovre Kommune indlemmet i Københavns Kommune: Brønshøj, Utterslev, Emdrup, Husum og Vanløse.

1. januar. Vanløses første telefoncentral åbnede på adressen Jernbane AllÚ 47 på hjørnet af Herlufsholmvej.
Fuldmægtig Kolling ejede huset og hans hustru bestyrede centralen.
Centralen havde i begyndelsen 100 ledninger.

   
27. januar. Københavns Kommune bevilligede 676.000 kr. til anlæg af hovedkloak i Vanløse.
Kloakken blev bygget i årene 1902-1904.
Savnet af kloakeringen havde bremset udstykningerne i Vanløse.

5. februar. Socialdemokratisk Forening i Vanløse blev stiftet i "Villa Karlsro" på Godthåbsvej (nu Jyllingevej 56).

1. juli. Den socialdemokratiske forening indsendte andragende til Københavns Kommune om opførelse af en skole i Vanløse.
Grundejerforeningerne havde tidligere fremsat samme ønske uden resultat.

1. august. Vandløsehus på hjørnet af Jernbane AllÚ og Vanløse AllÚ var færdigbygget og fik bygningsattest.
Vognmand Ole Jensen fra gården Katrinedal var bygherre.

      

Vandløsehus.
På den tid, dette billede blev
taget, var der ikke isenkræmmer
i hjørnebutikken, men købmand.


1902  
6. januar. I Borgerrepræsentationen stillede borgerrepræsentant Niels R. Møller forslag om oprettelse af en pogeskole for de mindste børn i Vanløse.
Der blev bevilget 5.000 kr, og beløbet skulle tages fra skolevæsenets budget for 1902.
Skoledirektøren havde i forvejen lejet tre lokaler i "Villa Karlsro" på Godthåbsvej.
Skolen var beregnet til børn i de første 3 skoleår.
Lærerinde Gertrud Marie Knudsen havde allerede fra 1899 holdt privat skole i de samme lokaler.

1903  
Møllekroen åbnede på hjørnet af Ålekistevej og Bogholder AllÚ (se også 1892).
I mange år var kroen et yndet udflugtssted for københavnere.
Kroen lukkede 1933.
På grunden er senere opført en beboelsesejendom. Ejendommens navn, Møllegaarden, ses på bygningen på hjørnet af Ålekistevej og Bogholder AllÚ.

1. april. Vanløse fik sit første posthus - et brevsamlingssted - i "Villa Mariero" på Klingseyvej 13.
Posthusets leder var brevsamlerske Caroline Sofie Støiholm.

15. maj. Der åbnede en privat hestetrukken omnibuslinje fra Smallegade til Vanløse station ad Lampevej (nuværende Finsensvej).
Endestationen i Vanløse var Jernbane AllÚ ved Vanløse AllÚ.
Kørslen blev indstillet december 1914 samtidig med, at den elektriske sporvogn blev ført til Vanløse.

1905  
      


Undervisningen af de mindste skoleelever blev flyttet fra Godthåbsvej til lokaler i villaen "Isafold" på Herlufsholmvej.
Forholdene her blev meget hurtigt for trange. Der blev senere undervist i barakker ved Ålekistevej.
Undervisningen på "Isafold" ophørte ved bygningen af Vanløse Skole på Ålekistevej i 1915.

Den første Børnehjælpsdag i Vanløse blev afholdt.
Børnehjælpsdag 1905.
En medvirkende
foran Jernbanecafeens
hovedindgang.


1906  
Frk. Sprechler åbnede skole i Vandløsehus på 2. sal. Skolen ophørte sommeren 1922.

Præsteboligen (præstegården) ved Vanløse Kirke blev taget i brug af pastor N. J. Wamberg.

23. januar. Der blev søgt om bygningstilladelse til en 1-etages udmuret bindingsværksbygning til restauration og keglebane på adressen Bogholder AllÚ 26, hvor nu apoteket ligger.
Beboelseshuset samme sted var opført 1886.
Restaurationens navn var Marielyst. Navnet blev senere - efter åbningen af Vanløse Biografteater - ændret til "Teatercafeen".

22. juni. Vanløses første benzindepot åbnede ved Vanløse Station. Herfra fordeltes benzin til andre tankanlæg.
Det var firmaet Nordisk Benzin, der stod for opførelsen.
Gartnerne og andre brugere kunne hente benzin i dunke.
Anlægget blev af den tyske besættelsesmagt under 2. verdenskrig omdøbt til "Tankstelle Kopenhagen".

1907  
6. juni. Fra denne dato foregik menighedsarbejdet i Vanløse fra adressen Dannebrogs AllÚ 3 (nuværende Skjulhøj AllÚ). Menighedsarbejdet flyttede fra Dannebrogs AllÚ 1916.

      

Interiør fra menighedslokalerne
på Dannebrogs AllÚ 3
(nuværende Skjulhøj AllÚ).


  20. oktober. Grundstenen til Vanløse Kirke blev nedlagt.

18. november. Københavns Kommune købte gårdejer Niels Jensens gård "Vonsgård" ved Ålekistevej for 120.000 kr. Før købet ejede kommunen ikke jord i Vanløse.

24. november. Vanløsehøj Vejlag blev stiftet.

1908  
27. april. Københavns Kommune købte 12 tønder land af Handelsgartner Niels R. Møller.
Prisen var 60.000 kr.

7. juni. Vanløses første brugsforening åbnede på Godthåbsvej 432 i kælderen (nu Jyllingevej 72).
Formand for brugsforeningen var murer A. Jensen.

      

Vanløse Brugsforening i kælderbutikken Godthåbsvej 432 (nuværende Jyllingevej 72).


  25. november. KFUM (Kristelig forening for unge mænd) begyndte i Vanløse.

5. december. Vanløse Grundejerforening anmodede Københavns Magistrat om levering af elektricitet til Vanløse. Der blev foreslået en spænding på 127 volt vekselstrøm.

1909  
Vanløses første børnehave åbnede på hjørnet af Jernbane AllÚ og Godthåbsvej (nu Jyllingevej) i "Villa Esperanze".
Børnehaven flyttede til Godthåbsvej (nu Jyllingevej 39) i 1927.

Belysningsformen i Vanløse blev ændret fra gas til elektricitet.

1. juli. Vanløse fik sit første egentlige postkontor på adressen Vanløse AllÚ 140 (nu Vanløse AllÚ 102).
Postmester blev V. V. Branner.
Branner blev 1. marts 1923 afløst af J. W. Zwicky.

1. august. Vanløse Kirke blev indviet af biskop Skat Rørdam.
Kirkebyggeriet kostede 72.000 kr.
Johs. Magdahl Nielsen var arkitekt.

5. oktober. KFUK (Kristelig forening for unge kvinder) begyndte sin virksomhed i Vanløse.

1911  
Hesteomnibussens rute blev forlænget, så den fik endestation ved krydset af Godthåbsvej (nu Jyllingevej) og Ålekistevej.

Postmester V. V. Branner fik tilladelse til, ved siden af sin postvirksomhed, at drive den i Vanløse oprettede filial af Sparekassen for København og Omegn på samme adresse som postkontoret.

30. november. Københavns Hovedbanegård blev indviet, og samtidig blev jernbanen til Frederikssund ført over Valby.
Vanløse Station fik samtidig indlagt elektrisk belysning.

1912  
21. september. Byggeforeningen Vanløsehøj holdt stiftende generalforsamling på Sveasvej 8.

    Protokol  

Vanløsehøj's protokol
med referat fra den
stiftende generalforsamling


1914  
Maj. Thorupgårdens Haveby blev stiftet.

17. maj. Cand. pharm. Knudsen grundlagde en fabrik, "Kronen" på Godthåbsvej (nuværende Jyllingevej 56).
Der blev indrettet margarinefabrik, kafferisteri m.m.
Med oprettelse af fabrikken var det muligt at etablere kædeforretninger i Københavnsområdet, da det kun var tilladt at have flere forretninger i Københavns Kommune, hvis man havde egen fremstillingsvirksomhed.
Forretningskæden blev senere overtaget af Irma.
Fabrikkens store skorsten står endnu 1997 på stedet.

      

"Karlsro", Godthåbsvej
(nuværende Jyllingevej 56).
Det er cand. pharm. Knudsen,
der er markeret med et kryds
på billedet.


  
15. juni. Det første børnehjem blev oprettet i Vanløse.
Det hed Kana og blev etableret Jernbane AllÚ 68 i en villa på den grund, hvorpå senere bygningen til Sparekassen for København og Omegn blev opført.
Børnehjemmet ophørte 1932.

11. oktober. Grundejerforeningen Vanløse Stationsby holdt sit konstituerende møde i Vanløse Jernbanecafe.
Foreningens første formand var portør H. C. Rasmussen.

8. december. Den første sporvogn kom til Vanløse.
Det var Frederiksberg Sporveje, der havde anlagt den elektriske sporvej, som førte fra Smallegade ad Peter Bangs Vej og Diagonalvej (nuværende Sønderjyllands AllÚ), videre ad Jernbane AllÚ til Vanløse Station.
Samtidig nedlagdes den private hesteomnibusrute.

1915  
1. april. Vanløse Avis udkom første gang.
Udgiveren var købmand Axel Nielsen.

      

"Hovedet" på første-udgaven
af Vanløse Avis.


  
1. april. Vanløse Skole blev indviet som filialskole af Brønshøj. Kun ca. halvdelen af den nuværende skole var bygget (den sydlige og vestlige fløj).
Der var plads til 10 almindelige klasseværelser i den sydlige fløj. Der var indrettet gymnastiksal i den vestlige fløj.

30. september. Borgerrepræsentationen diskuterede, hvordan man skulle indkvartere de 350 mand fra sikringsstyrken, der på grund af 1. verdenskrig skulle skaffes plads til i Vanløse.
Man bestemte, at de skulle indkvarteres dels privat og dels på kommunens gård "Vonsgård" ved den nybyggede Vanløse Skole.
Bespisningen skulle foregå fra skolen, og gården blev ombygget for 2.400 kr. til formålet. Desuden blev der opsat telte.
Barakker blev først bygget april 1916.

      

Indkaldte fra sikkerhedsstyrken
fotograferet uden for
Vanløse Skole.


1916  
Befolkningstallet i Vanløse var dette år 2.798 personer.

Vanløse fik sit første bibliotek (med privat bogsamling) i det tidligere menighedshjem i Dannebrogs AllÚ 3 (nu Skjulhøj AllÚ).
Bogsamlingen var på 600 bind.

April. Grundejerforeningen Vanløse Haveby blev

13. juni. Grundejerforeningen Katrinedal blev stiftet.

19. august. Grundejerforeningen Damhussøen blev stiftet.

1917  
Biblioteket flyttede fra Dannebrogs AllÚ til en villa på Baggesens AllÚ 6 (nu Katholmvej).

Menighedsarbejdet ved Vanløse Kirke foregik i en tidligere militærbarak, der var placeret på det sted, hvor sognehuset nu ligger.
Barakken blev brugt indtil 1925.

31. maj. Et konsortium søgte om anlæggelse af veje på den senere grundejerforening "Kildeåens Havebys" jorder.
Samtidig tilbød kommunen at købe et areal på den vestlige side af udstykningen til parkanlæg (nuværende Krogebjerg Park).
Kommunen købte arealet for 14.640 kr.

  6. juni. Frivilligt Drengeforbund (FDF) i Vanløse stiftedes.
Kredsen kaldtes fra 1923 for K. 19 Vanløse.
1. januar 1986 blev navnet ændret til
FDF/FPF K 19-Vanløse.
1994 gik man igen tilbage til betegnelsen
FDF K 19-Vanløse.

   
  16. oktober. I en villa på Herlufsholmvej 4 blev der oprettet et jødisk børnehjem.
Børnehjemmet lukkede 1933.
Villaen var hjemsted for Vanløse Avis.

1918  
14. april. Grundejerforeningen Kirkestiens Villakvarter blev stiftet.
Den 18. april 1921 blev den sammenlagt med grundejerforeningen "Hver Sit" med fællesnavnet Kirkestiens Villakvarter.

27. august. Grundejerforeningen Fossgården blev stiftet.

19. december. Borgerrepræsentationen gav bevilling til opførelse af husvildebarakker i Vanløse ved Lønstrupvej.
Opførelsen begyndte i oktober 1919.
Bygningerne skulle efter planen kun stå i 5 år, men de sidste huse blev først nedrevet 1972.

      

"Barakkerne" ved Lønstrupvej. Den første bebyggelse nær sin fuldendelse.


1919  
Brugsforeningen flyttede fra Godthåbsvej (nu Jyllingevej) til Jernbane AllÚ, hjørnet af Lindehøjen.

12. februar. Der blev fremsat forslag til lov om godsbane fra Vigerslev til Nørrebro.
I denne forbindelse var der planer om etablering af rangerstation langs godsbaneringen mellem Peter Bangs Vej og Finsensvej/Jernbane AllÚ.
Godsbanen blev bygget færdig midt i maj 1930.

13. februar. Grundejerforeningen Vanløse Nye Villakvarter blev stiftet.
Første formand var møbelarkitekt Valdemar Hvas.

  25. marts. Vanløse Handelsforening blev stiftet.

15. august. Sporvogn linie 13's rute blev forlænget til Vanløse.
Ruten fik endestation på den grund, hvor nu Adventskirken ligger.

     

  1. oktober. Frederiksberg Sporvejes linie til Vanløse, blev overtaget af Københavns Sporveje 1. juli og fik betegnelsen linie 17.

18. november. Arbejdernes Andelsboligforening (AAB) fik byggetilladelse til at opføre sin første bebyggelse i Vanløse.
Bebyggelsen ligger i Jernbane AllÚ mellem Lindehøjen og Bogholder AllÚ.

      

AAB's bebyggelse på
Jernbane AllÚ.
Hjørnet af Jernbane AllÚ og Bogholder AllÚ med
"Vanløse Rødovre Bank".


  29. november. Vanløse fik sin første bank "Vanløse Rødovre Bank".
Banken fik sit første hjemsted på Jernbane AllÚ 28 på hjørnet af Bogholder AllÚ.

1920  
21. februar. Grundejerforening Grønnevangen fik skøde på sit areal.

9. maj. Det Danske Spejderkorps, 1. Absalon Trop blev oprettet.

23. maj (pinsedag). Vanløse kirkes ur blev indviet.
Uret, der var fremstillet af tårnurmager Betram Larsen, var skænket af blomsterhandler R. Gnatt.

1921  
1. januar. Vanløse telefoncentral ændrede navn til "Damsø". Grunden til navneændringen var, at man ved de demi-automatiske centraler skulle dreje de første 2 bogstaver i centralnavnet, og bogstaverne VA skulle bruges til Valby-centralen.

29. marts. Grundejerforeningen Vanløsehøj Haveby blev stiftet.

I sommeren 1921 oprettedes et mejeri på Floras AllÚ 16-18.

4. august. Biblioteket flyttede fra Katholmvej til Klingseyvej 17.

September. Vanløse Bryggeri begyndte sin produktion. Virksomheden var et hvidtølsbryggeri, der lå på Grønbakken 10 i en tidligere avlsbygning fra Bogholdergården.

      

Etiket fra Vanløse Bryggeri.


  15. september. Idrætsforeningen Vanløse Boldklub blev stiftet. Der havde tidligere (1915-16) været en klub med samme navn, men denne klub var ophørt.
I 1922 ændredes navnet til Vanløse Idrætsforening (VIF).
Fra begyndelsen havde man andre idrætsgrene end fodbold på programmet. Der var både boksning, løb, brydning og atletik.
Disse andre aktiviteter udgik forholdsvis hurtigt, og fodbolden blev det centrale.



    
   
22. november. De Unges Idræt (DUI Leg og Virke) i Vanløse blev stiftet.

1923  
Damsøpavillonen nær slusen ved Ålekistevej åbnede. Det var et yndet udflugtssted med dans.
Bygningen blev opført på en grund, der var lejet af kommunen.
Første restauratør var J. A. Jørgensen.
Damsøpavillonen lukkede i december 1941 og bygningerne blev revet ned i december 1944.

      

Damsøpavillonen.


   
Handelsgartner Birkelund Rasmussen indrettede en begravelsesplads for dyr på et stykke af sit gartneri på hjørnet af Ålekistevej og Hyltebjerg Alle.
Etablissementets officielle navn var "Hundegravene", men i folkemunde hed det aldrig andet end "Hundekirkegården".
"Hundegravene" blev senere overtaget af gartner Preisler.
I 1943, da byggeriet langs Ålekistevej mellem Linde AllÚ og Hyltebjerg AllÚ blev opført, forsvandt en del af arealet og indgangen blev flyttet til Hanebred.
"Hundegravene" blev nedlagt omkring 1950.

12. maj. Sporvogn linie 13's rute blev forlænget ad Godthåbsvej (nu Jyllingevej) og fik endestation i sløjfen ved Ålekistevej.

3. juli. Der blev sendt en skrivelse fra DSB til Københavns Kommune om bygning af en viadukt over Grøndals Parkvej til rangerspor fra Vanløse station.
Arealerne til anlægget blev eksproprieret, og broen blev bygget, men den blev aldrig taget i anvendelse.
Det blev nødvendigt at anlægge en pumpestation, da der ved heftige regnskyl stod vand på vejen under viadukten.
Broen blev i folkemunde kaldt Den Døde Bro eller Lastbilchaufførernes Gru.
Broen er senere revet ned.

1923  
1. april. Vanløse Skole, der havde været filialskole af Brønshøj Skole, blev selvstændig skole fra skoleårets begyndelse.
Elster Bonnichsen var skolens første inspektør.

12. september. Zartmannsvejs Grundejerforening blev stiftet.
Foreningens navn blev ændret 29. september til Tryggevældevej Vejlaug, fordi vejnavnet blev ændret.

26. december (2. juledag) Vanløse's første biograf (Vanløse Biografteater) åbnede i Jernbane AllÚ 29.
Biografdirektører var skuespillerne Oda Rostrup og Johannes Ring, der begge boede i Vanløse.

      

Invitation til åbningen af
Vanløse Biografteater.


1924  
Der blev oprettet en filial af Københavns Kommunes biblioteker i en 3-værelses lejlighed på Jyllingevej 39.
Filialbiblioteket fungerede på dette sted indtil 1960.

Københavns Højskoleforening lejede en grund i Grøndalsparken ud for Linde AllÚ af Københavns Kommune.
Grunden blev om sommeren brugt som fristed for foreningens medlemmer.
I 1929 blev lejemålet opsagt af kommunen, fordi arealet skulle bruges ved anlæg af Grøndals Parkvej.
Sommersæsonen 1931 blev den sidste på grunden, hvorefter foreningen købte en grund på Damstien 23-25.
Grunden på Damstien ejes stadig af Københavns Højskoleforening.

På Vanløse Skole var der i årene fra 1924 til 1928 forsøgsundervisning med emneundervisning i meget frie rammer.
Forsøget, der var langt forud for sin tid, ophørte i 1928.

21. januar. Restauratør H. C. Andersen overtog grunden på hjørnet af Ålekistevej og Lindersvold AllÚ (nu Jyllingevej) og fik opført en bygning.
I bygningen åbnede han "CafÚ Lindersvold" der omfattede restauration og selskabslokaler.
Navnet ændredes i 1960 til "Moulin Rouge", i 1971 til "After Eight" og i 1977 til "Griffen".
I en periode fra 1983 til udgangen af marts 1987 benyttede man både navnet "Griffen" og navnet "Lindersvold".
I 1987 købte Københavns Kommune ejendommen og ombyggede den til medborgerhuset "Lindersvold", som åbnede i 1991.

26. februar. Apoteket på Godthåbsvej (nu Jyllingevej) blev åbnet af apoteker Jens Christian August WŘrtzen.

    

2 af de første
receptkuverter fra
Vanløse Apotek.
Apoteket befinder
sig samme sted,
selv om adresserne
på kuverterne er forskellige.


   
1. marts. Det Danske Spejderkorp, 4. Absalon Trop begyndte sit virke i Vanløse.

22. maj. Der blev bevilget 615.000 kr. til færdiggørelse af Vanløse Skole. Da skolen var færdigbygget var der 27 klasseværelser, 2 gymnastiksale og 5 faglokaler.

21. juni. Kildeåens Haveby holdt stiftende generalforsamling.

1925  
Menighedshjemmet på Veras AllÚ 28 blev indviet.
Menighedshjemmet virkede på dette sted indtil 1976.

1927  
Det første motortog blev indsat på Ballerupbanen.

2. juni. Træhusene (Barakkerne) ved Klitmøllervej blev overtaget af Socialfilantropisk Boligselskab.
Mange af husenes beboere fik efter overtagelsen anvist lejligheder andre steder i København.

1928  
Forhandlinger i januar måned mellem Københavns Magistrat og Statsbanerne førte til udskiftning af de gamle bomme med nye tidssvarende bomme i overkørslerne ved Ålekistevej, Slotherrensvej og Lindersvold AllÚ (nu Jyllingevej).

11. april. Damstiens Vejforening afholdt sit konstituerende møde hos Chr. Holst på Damstien 11.

30. maj. Bokseklubben Fylla holdt stiftende generalforsamling.

28. juni. Borgerrepræsentationen vedtog i samarbejde med Rødovre Kommune at føre Ledagervej over Snydebro til Rødovrevej, så det blev muligt at køre til Rødovre.
Ledagervej blev i 1939 til en del af Jyllingevej.

1930  
12. marts. Denne dato er de ældste vedtægter for Bygaardens Vejlaug dateret.
Før den tid var foreningens navn Vanløse Villaby.



Til top

Opdateret d. 21.2.2007