Turen går fra Linde Allé til Jernbane Allé
og videre ad Jydeholmen

Vi starter fra hjørnet af Ålekistevej og Linde Allé ved "Danske Bank". Gå ad Linde Allé.

I nr. 51-53 har Hovedstadens Pædagogseminarium til huse. Bygningerne er fra 1933 og er opført til den tidligere verdensmester i cykelløb Henry Hansen - som cykelfabrik. Stilen er funkis, der var meget moderne på den tid. Karakteristisk er indgangspartiet med de runde vinduer og bygningens brune murstensbånd.


Klik til foto

Da fabrikken var færdig, fik Henry Hansen bygget en villa i samme stil i nr. 57. Disse bygninger er blandt de første i funkisstil i Vanløse.

I 1969 blev fabrikken solgt til det offentlige. Efter en renovering rykkede elever fra det nedlagte Hellerup Fritidsseminarium ind i bygningerne i 1972. Eleverne uddannes til arbejde med børn, unge og voksne, herunder også de med sociale, psykiske eller fysiske problemer. Bygningerne er udvidet med svømmehal og gymnastiksal. Man er interesseret i at åbne sig mod lokalsamfundet, man holder f.eks. nabofester, låner lokaler ud og tilbyder lån af svømmehal til handicapgrupper.

Fortsæt hen til Stilledal. Nu kan vi ikke længere komme uden om det, vi må have lidt historie om området. Udflyttergård nr. 14 "Hulegården" (Se udflytningskortet) blev købt af "Bogholdergårdens" ejer i 1818. Hans søn købte i 1834 "Skrædergården" nr. 13. I 1880erne købte især gartnere større eller mindre grunde, udstykket fra disse gårdes jorder. Ældre Vanløseborgere kan sikkert huske gartneriet "Stormly" i området ud mod Ålekistevej.

Kravet til København om at skaffe gode og sunde lejligheder i grønne omgivelser voksede med det stigende indbyggerantal af arbejdere og funktionærer. I 1930erne udarbejdede Københavns Kommune og grundejerne en bebyggelsesplan for "Grøndals Haveby", området afgrænset af Ålekistevej, Grøndals Parkvej og Linde Allé. De første ejendomme blev bygget i den østlige del af området. Det gik slag i slag gennem 30erne - og i begyndelsen af 40erne var området øst for Stilledal til Kastanie Allé udbygget med gode 1-, 2- og 3-værelses lejligheder. Det er nu en blanding af ejer-, andels- og lejerboliger.

I dag virker området stilfærdigt, men i 40erne og 50erne summede det af liv. Der var mange børn, og de fleste kvinder var hjemmegående husmødre. Børnene i områdets sydlige del kendte rigtig godt en pudsig mand. Han lavede sjov, når han gik fra sin lejlighed i Nedertoften til Stilledal, hvor han havde sin cykel og 'ting og sager'. De blev læsset på cyklen, ved hjørnet vinkede han eller svang sin alpehue mod børnene. Det var Henry Heerup (1907-1993), der var på vej til Rødovre, hvor han havde have med atelier - og masser af katte. Kunstneren boede fra 1934-46 på Rødtjørnevej. Uden at tage munden for fuld - er og bliver Heerup nok Vanløses mest berømte 'søn'. Heerup fandt mange motiver i Vanløse og hvem kender ikke "Vanløsemadonna" fra 1934. Det var trist, at det ikke lykkedes at finde en egnet bygning i Vanløse, da man fik tilbudt denne store gave af hans enke Marion Heerup. Nu kan man se mange af den helt specielle kunstners store produktion på Heerup Museet på "Rødovregård".


Klik til stor tegning

Siden 1976 har "Socialcentret Vanløse" haft til huse i Linde Allé nr. 40-44 - i en tidligere elektronikfabrik. Socialcentret har 3 distriktskontorer til hjemmeplejen. Siden 1992 er også tilknyttet en 'børne- og ungerådgivning' på Jydeholmen 55 med socialrådgiver og psykologer - og hvor man kan komme anonymt. Der er også tilknyttet en førtidspensionistklub "FØP'erne" på Ålekistevej 18, et skole- og pensionistsamarbejde "Netværket" og et bolig- og socialsamarbejde.

Socialcentret fungerer tillige som sekretariat for "SSP-Vanløse", som er et ungdomskriminalitetsbekæmpende samarbejde mellem socialforvaltning, skole og politi, startet i 1991.

I 1994 fremlagde socialcentret en 'Overordnet udviklingsplan 1994-1996', som var blevet til i et tæt samarbejde mellem ledere og medarbejdere i centret. Formålet er primært at synliggøre socialcentrets mål og idégrundlag, udtrykt i sætningen "Vi er til for dig". Socialcentret orienterer løbende i den lokale presse om denne udvikling. Så man må sige, at der tale om en imponerende udvikling fra Sygekasse til Socialcenter de sidste 30 år.

I Linde Allé 33 ligger den selvejende institution "Hyltebjerggård", der er omsorgscenter og dagcenter for ældre. Tegnet af arkitekt Kay Fisker i form af et stort H, opført i 1965.
I Hyltebjerggårds vestfløj ud mod Linde Allé er der menighedsbørnehave.


Klik til stort foto
Hyltebjerggård

Læg mærke til de gamle lindetræer, der stadig pryder vejen.


Klik til stort foto
Linde Allé i 1904

Linde Allé fik sit navn i 1893 af sognerådet i Vanløse (før indlemmelsen i København i 1901). Vejen blev før kaldt "Lampevejens forlængelse". Lampevej er den nuværende Finsensvej, og der var tidligere en direkte vejføring mellem disse 2 veje.

I Linde Allé 34-38 ligger Vanløse Privatskole.
Skolen er oprettet i 1977 på Nørrebro. I 1978 lejede skolen lokaler af Kejser Laboratorium, i 1985 købte skolen bygningen og i 1996 købte skolen nabovillaen i nr. 34.

Skolen har ca. 16-18 elever i hvert klassetrin fra børnehaveklasse til 9. klasse. Den er en selvejende institution, uafhængig af politiske, religiøse og privatøkonomiske interesser. Skolens mål er de samme som folkeskolens formålsparagraf, men de pædagogiske metoder kan være anderledes.

Klik til billede af Vanløse Privatskole

Linde Allé 32 har været tømrerværksted. Der er nu børnehuset "Spiretoppen".

På vej mod Kastanie Allé ses to huse af ældre dato. I Linde Allé 18 - et rødt murstenshus med balkon og fine detaljer, i nr. 16 et gult pudset hus med bindingsværkskvist.

Drej op ad Kastanie Allé og gå ind i gården i nr. 2. Her lå før Ford-autoværkstedet "Simo". I hjørnet af gården ligger etageejendommen "Vanløseport", bygget i 1931. Ejendommen skulle markere en byport mellem Vanløse og Frederiksberg. I gården ligger også vuggestuen "Kastanje Allé Vuggestue". Det er interessant at se bagsiden af de lave huse med værksteder. Det er karakteristisk for Vanløse, at der mange steder på de store veje og alléer er en front med etagebyggeri, der giver et stærkt bypræg.


Klik til stort foto
Exportflødefabrikken
"Ada"

Og lige bag ejendommene ligger der mindre huse, villaer og tit småindustri, der giver et provinsielt præg.

Gå ud igen til Kastanie Allé.

I nr. 8-12 er et nyopført bilforhandlerfirma. Indtil for nylig lå der på dette område 3 små huse med bagvedliggende værksteder, bl.a. exportflødefabrikken "Ada" og en cykelstyrsfabrik.

Dette var typisk for Kastanie Allé og Skjulhøj Allé (omtalt på tur 4).
Der var småindustriområder i Vanløse op til vore dage.

På den anden side af gaden i nr. 11 ligger en rød ældre villa klemt mellem to etageejendomme. Ejeren af huset har her i en tidligere garage og autoværksted indrettet snedkerværksted med salgslokale - "Cæcilia Design". Bag i haven er der i tre tidligere garager, stærkt ombygget, indrettet lydstudiet "Woodhouse Recording". Traditionen med bolig og værksteder lever endnu.

"Theatret La Balance" holder til i nr. 14. Efter at en teatertrup havde turneret i ca. 3 år, lejede den smedehallen i 1990.

Klik til foto fra forestilling

Siden da har en fast stab på 6 personer plus freelance-personale opsat 1-2 forestillinger om året i hallen. Hver forestilling spiller 6-8 uger. Resten af året turnerer truppen. I hallen er der plads til 100-150 tilskuere, afhængigt af stykket. Der arbejdes med en form for totalteater, og der lægges vægt på visuelle indtryk. Man spiller både for voksne og børn. Truppen fortolker tit klassiske tekster, f.eks. H. C. Andersen og Shakespeare.

I nr. 22 ligger en særdeles velholdt villa fra 1905.


Klik til stor tegning

Kastanie Allés ulige numre er nu næsten udbygget med etageejendomme.
Det ældste i nr. 13-15 er tegnet af arkitekt Th. Hirth, som også tegnede tårnet i Zoo. Læg mærke til de 3 gamle, tykke stammer af vildvin, der dekorerer husets facade.

I Kastanie Allé ses endnu en del af træerne fra den oprindelige kastanieallé. Det giver vejen et hyggeligt og grønt præg.

Drej til højre ad Bogholder Allé. På hjørnet ved Jernbane Allé ligger "Jernbane Allé Apotek". Da kvarteret omkring Jernbane Allé i 20erne og 30erne blev udbygget, opstod der behov for endnu et apotek i Vanløse og i 1938 åbnede "Jernbane Allé Apotek". Apotekernes opgaver er i tidens løb gået fra egen produktion af lægemidler til distribuering af fabriksprodukter.

Nye opgaver som informationspligt om den rigtige brug af ordinerede lægemidler og rådgivning af kunderne om den rette håndkøbsmedicin er kommet til. Apoteket har 15 ansatte.
Henry Heerup har malet 9 forskellige motiver til apotekets receptkuverter.


Klik til stort billede
 

Drej til venstre ad Jernbane Allé. I nr. 29 ligger Missionsforbundets kirke Betlehem i den lave 1-etages bygning, flankeret af 5-etagers facadebebyggelse.


Klik til sstor tegning

Fra midt i 1920erne til 1958 var bygningen biograf "Vanløse Biografteater" - tlf.: Damsø 747.
Mon ikke mange ældre har haft fælles oplevelser på dette sted. Kan I huske? - søndag eftermiddag - og skuffelsen over den lange kø ned ad trappen, skønt der var en hel time, til billetkontoret åbnede. Mon det lykkedes at få fat i en børnebillet? -
(1. og 2. række for 35 øre).

Efter puffen, skubben og småslagsmål fik man den eftertragtede billet til 4-forestillingen. De bageste i køen, rundt om hjørnet til Jydeholmen måtte betale 1,25 kr. til 3.-13. række. Men disse rækker var heller ikke nummererede, så der opstod på ny ballade i køen hos kontrolløren og inde i biografen for at få de bedste pladser. De sidste rækker var nummererede pladser, men den ufattelige sum af 1,75 kr. var ikke realistisk for os børn. Kontrollørerne var imponerende, iført rød uniform med galoner. I vestibulen blev en lem åbnet, og der var en stor bakke med slik, man kunne købe fra. Chokoladebutikken i nr. 31 havde dette ekstra salg. I den sidste halvdel af besættelsen (1940-45) måtte der ikke vises film fra allierede lande. Slut med 'Gøg og Gokke' og cowboyfilm, men 'Fyrtårnet og Bivognen' var også godt.

Den gamle biograf lukkede i 1958. I nogle år blev lokalerne udlejet til et hvidevarefirma.

I 1965 købte menigheden fra Missionsforbundets kirke Betlehem den gamle biograf og ombyggede salen til kirke med et smukt resultat.


Klik til foto af kirken

Efter få år kom der en tilbygning til kirken til brug for forskellige af menighedens aktiviteter. I 1975 købtes chokoladebutikken i nr. 31 til kaffebar for menigheden og i 1979 endnu en butik (tidligere renseri og modebutik), der nu er indrettet til kontor og bederum.

Missionsforbundet har sin oprindelse af en vækkelse i 1880erne i Thy. Kirken har voksendåb og udfører ydre missionsarbejde, især på Grønland og Thailand. Hver lørdag fra kl. 11-13 er alle velkomne til at få en kop kaffe, en hyggesnak og se kirken.

Over for "Betlehem" ligger AAB's store gedigne ejendom fra 1918. AAB arbejdede dengang sammen med Hovedstadens Brugsforening, så på hjørnet af Lindehøjen blev der indrettet brugsforening, som senere er afløst af bankvirksomhed.


Klik til stort foto
Jydeholmen

Gå til venstre ad Jydeholmen.
Hjørneejendommen Jydeholmen nr. 2 er en af de første etageejendomme i Jernbane Allé, opført 1906. I de første år kunne beboerne glæde sig over udsigt til hasselkrat og Bogholdergårdens mark med geder. Det var landlige omgivelser.

I den lille bygning med "Kirkens Korshær", hvor "Legetøjsbørsen" engang lå, har der formentlig oprindelig været hestestald. Under renovering fandt ejeren en brostensbelægning under det nuværende gulv. Det var en særpræget lugt, der førte ham på sporet.

Indertoften, den første sidevej til Jydeholmen på højre hånd, er fyldt med industribebyggelse. I nr. 7-10 ligger Farmaceutisk Laboratorium Ferring A/S, der har udvidet ved opkøb af den tidligere Lübckegrund (ved siden af Superbrugsen).

I nr. 11 hos Hebsgård A/S, der er et glarmesterfirma med atelier for glasudsmykning, ses et trappeparti i glas, designet af Robert Jacobsen.


Klik til stort foto
Hebsgårds trappeparti

Gå videre ad Jydeholmen.

I Jydeholmen 15 er der "Hjemmeplejen", "Distriktpsykiatrisk center" og "Aktivitetscenter" for psykisk udviklingshæmmede. Der kommer dagligt ca. 40 voksne brugere fra hele byen. Der foregår produktion, dvs. indpakning af produkter for Royal Copenhagen, og hobbyarbejder som maling, træarbejde og håndarbejde. Disse hobbyarbejder sælges ud af huset ved det årlige julemarked. Måske var der en idé til julegaver.

Fortsæt videre ad Jydeholmen. Da udflyttergård nr. 13 "Skrædergården" (Se udflytningskortet) blev udstykket omkring 1890, opkøbte bl.a. to blomsterhandlere og en kolonialhandler området mellem Jernbane Allé, Ålekistevej, Jydeholmen og Klingseyvej. Kolonialhandler Laybourn ejede det østlige stykke af området. Han solgte ret hurtigt sit område i parceller, vist nok med en god fortjeneste.

Sidevejen Løvholmen fik sit navn i 1945. Fra 1917 havde den heddet Laybournvej. Beboerne havde ønsket - og fik navnet ændret. Der er mange store huse på vejen.


Klik til stort foto
Rundholmen

Næste sidevej på højre hånd er Rundholmen. Her ligger et rækkehusmiljø, opført i 1941 af KAB til børnerige familier. Kravet for at få bolig her var, at familien havde mindst 3 børn.

Lige over for Rundholmen er der et lille grønt anlæg med sti til Bogholder Allé.

Videre ad Jydeholmen. Næste vej på højre hånd, Holmestien, er en smuk allé med birketræer. I nr. 1-9 er der rækkehuse fra 1928.

Sidste vej på højre hånd før Ålekistevej hedder Grønnehøj. I nr. 1, i en tidligere metalfabrik, ligger Gurdwara Siri Guru Singh Sabha, et indisk religiøst center.

I slutningen af 1930erne blev den ene side af Grønnehøj bebygget med 3-etagers karréer med 1- og 2-værelsers lejligheder. Foran den tilbagetrukne karré var der før et velholdt haveanlæg med springvand i midten.


Klik til stort foto
Grønnehøj

For enden af Jydeholmen har buslinje 14 endestation. Pladsen er en tidligere sporvognssløjfe, anlagt i 1936, da sporvognslinje 14 - senere linje 1 - blev ført videre fra Jernbane Allé (se tur 2) ad Jydeholmen til Ålekistevej.

I nr. 55 ligger den under Socialcentret i Linde Allé omtalte 'børne- og ungerådgivning'.

Jydeholmen blev i 1936 navngivet efter Jens Andersen Jydes holm, nævnt på et markkort fra 1682. Før hed vejen Jyllingevej, men måtte afgive navnet til den projekterede hovedudfaldsvej til Jyllinge ved Roskilde fjord. Jyllingevej nåede aldrig til Jyllinge, men ender ved Motorringvej 4, ved Harrestrup.

  Til top

Opdateret d. 30-4-2004