Tur 1   Den nordlige del af Grøndal

   1   

Turen starter i »Grøndalskrydset«, kvarterets centrum og trafikale knudepunkt.

Herfra kan man se skolen, kirken, butikkerne og andre af de fælles funktioner, som får et byområde til at fungere som en bydel.
Det er ikke behageligt at opholde sig her på grund af den stærke trafik. De store veje opsplitter bydelen i »øer« som er adskilte fra hinanden ved strømme af biler.

  Klik til stort foto
Store Bakkehuse ca. 1930
 

   2   

Op ad Godthåbsvej mod bakkens top ligger på østsiden de »Store Bakkehuse«, (1923) tre længer med boliger og butikker. Husene er tegnet af Thorkild Henningsen, arkitekten, som har præget bydelen mest.

Terrænets stigning fremhæves af, at taggesimsen flugter på de tre bygninger.

 
Klik til stort foto
Store Bakkehuse 1979
 

Facaderne er rolige, samlet i et overskueligt og stringent facadebillede, med relieffer over indgangspartierne, som er udført af billedhuggeren Svend Rathsack.

Desværre er facaderne nu opbrudte af en skiltning, der er uden respekt for bygningernes kvalitet og helhedsvirkning. Dette gælder også »Hillerødhus« (1921) langs Hulgårdsvej, som er tegnet af Th. Henningsen og Ivar Bentsen.

   3   

På hjørnet af Godthåbsvej og Bellisvej ligger en lille tankstation i klassicistisk stil opført 1932 af arkitekten Gerhard Rønne for dengang Shell Benzin Co. Det tungeformede halvtag er formodentlig senere.

  Klik til stort foto
Tankstationen på hjørnet af
Godthåbsvej og Bellisvej
 

Samme motiv er benyttet af arkitekten Arne Jacobsen 1938 i en tankstation i Skovshoved.

   4   

Rødkilde Skole blev taget i brug i 1948. Den er tegnet af Viggo Jacobsen, i en for den tid fremsynet udformning. I stedet for den traditionelle aula byggedes en sportshal, som også anvendes som festsal. Der er to skolegårde, en for små børn og en for store, og sportspladsen var efter tidens forhold stor. Bygningerne er fint tilpasset terrænet. Øverst markerer den høje længe med klasseværelserne bakkens top.


Klik til stort billede
Rødkilde Skole


   5   

Langs Grysgårdsvej og Vognborgvej ligger den første bebyggelse på kommunens arealer. Den består af 18 ens, enkelt proportionerede bygninger med fire boliger i hver, to i underetagen og to på 1. sal.

 
Klik til stort foto
Grysgårdsvej - Vognborgvej
 

Vejen krummer svagt, inspireret af tidens romantiske tyskpåvirkede byplanidealer, som også er udtrykt i den store byplankonkurrence 1908.
Husene er opført af boligforeningen »Mit hjem« 1920-1921. Arkitekt Poul Holsøe.

   6   

Arkitekterne Thorkild Henningsen og Ivar Bentsen brød imidlertid helt med disse idealer, som de fandt urationelle og kunstlede. Med »Bakkehusene« opført 1921 for det nystiftede boligselskab KAB introduceredes en ny bebyggelsesform, der var renset for alle højborgerlige reminiscenser. Rækkehusene skulle være arbejderkulturens boligform, understrege den kollektive bebyggelses positive træk.

De 171 bakkehuse blev anlagt efter store, klare linier som lange, lige stokke af rækkehuse med den græsklædte Rødkilde Plade i midten som et stort, samlende friareal til sport og leg.

  Klik til stort foto
Rækkehusbebyggelsen Bakkehusene
ved Hulgårdsvej
 

Den øverste del af bakken blev friholdt; her opførtes senere Rødkilde Skole. Husrækkerne har forhaver ud til en smal tilkørselsvej og mellem baghaverne ligger en bagsti.

Med Bakkehusene var gjort en stor indsats for at skaffe haveboliger også til mindrebemidlede. Hidtil havde de ellers (med få undtagelser) været henvist til lejekasernerne, medens de fritliggende selvejervillaer var forbeholdt de bedrestillede.


Klik til stort billede
 
»Bakkehusene«
 

Bakkehusene blev opført med 40 pct. statstilskud, men deres lave »kostpris« beviste, at det er muligt at forene etageboligernes fordele, tæthed og god økonomi, med villaens have og kontakt med jorden. De blev så billige, at huslejen ikke oversteg boligudgiften i etageboliger af samme størrelse. Alligevel varede det - til arkitekternes skuffelse - en årrække inden de blev populære hos arbejderne, og Bakkehusene blev først befolket af »besiddelsesløse intellektuelle«. I dag er det en af de almennyttige boligbebyggelser med de længste ventelister.

   7   

Langs de høje dobbelte alléer, som indrammer Rødkilde Plads ,nærmer man sig højhusbebyggelsen på Bellahøj, der opførtes efter bebyggelsesplanen i vinderforslaget fra arkitektkonkurrencen afholdt af kommunen i 1944.

 
Klik til stort foto
Bellahøjbebyggelsen
 

Vinderne var arkitekterne Mogens Irming og Tage Nielsen. De var inspireret af den schweizisk/franske arkitekt Le Corbusier, som bl.a. mente, at højhuse med en lav udnyttelse af jorden kunne løse byernes problemer med lys og luft til boligerne.

I højhuset kunne man have naturen lige for hånden og samtidig huse ligeså mange mennesker som i de sammentrængte byer. Højhuset vandt i 50erne og 60erne stor udbredelse i Europa, men kun sjældent fandt Le Corbusiers samlede idésæt udfoldelse. Tværtimod betød højhusene i mange lande en grovere grundudnyttelse end tidligere, hvor alle de uheldige virkninger, som vi i dag forbinder med højhuse, kom til udtryk. Men med Irming og Nielsens forslag til Bellahøj, den første højhusbebyggelse i Danmark, lykkedes det at gennemføre et byggeri, der svarer til de første optimistiske forestillinger.

Fra alle boliger har man glæde af udsigten fra bakkens top. Bebyggelsen fremhæver højdedraget, og der er store tilstødende grønne arealer (Bellamarken og Degnemosen).

Klik til stor tegning

Husene er såkaldte punkthuse, forbundet parvis omkring et elevator- og trappetårn. Tårnet er som regel af glas for at give blokkene et lettere udseende. Bemærk, at de tilsyneladende ens huse har en meget varieret detailudformning. De er tegnet af forskellige arkitekter.

   8   

Bellacentret opførtes på dispensation fra fredningsmyndighederne i 1965, da markens anvendelse som dyrskueplads var ophørt. Betingelserne var, at bygningerne fjernedes efter senest 10 års forløb. Centret blev derfor bygget af elementer, der kan demonteres, flyttes og genopføres et andet sted.

  Klik til stort foto
Bellahøjmarken 1955
 

I øjeblikket ligger hallernes og Bellamarkens skæbne hen i det uvisse. Et flertal i borgerrepræsentationen har ønsket at bevare hallerne, hvor de ligger, til sportsformål og kulturelle aktiviteter for København som helhed.

For Grøndalskvarteret er hallerne ikke velbeliggende til lokale formål. De ligger perifert i kvarteret, afskåret fra de omkringliggende boligområder af store trafikårer.

De oprindelige planer for området var, at der her skulle opføres en bebyggelse af karakter som Bakkehusene med friholdelse af bakketoppen og friarealerne i forlængelse af Genforeningspladsens akse. Senere har der været forslag til at anlægge Bellamarken som park med træplantninger, græsklædte arealer, udendørs sportsbaner, cirkusplads og fritidsgård med dyrehold, en »Fælledpark« eller »Søndermark« for ydre Nørrebro og Nord-vest kvarteret.

På den anden side af Borups Allé er den østlige del af marken udnyttet til en ucharmerende blanding af tilfældige bygningsanlæg. På dette sidste tiloversblevne areal frister nu omrejsende cirkus og tivoli en kummerlig tilværelse. De store samlede planer for Bellahøjmarken synes således truet af en kaotisk og tilfældig anvendelse af området.

   9  
 

Ud for Rødkilde Plads ligger Københavns højeste punkt. Herfra kan man se, at aksen gennem pladsen har retning mod Københavns rådhus. Her langs med højderyggen lå fronten på svenskernes lejr under Københavns belejring i 1658-59. Man kan forestille sig, hvor fordelagtig en position man har haft fra anlæggets volde og bastioner til at overvåge og beskyde byen.

  10  

Bellahøj er den eneste tilbageblevne af de oprindeligt 6-7 gårde som lå på bydelens arealer. Bygningerne er ca. to hundrede år gamle. Også her er der fin udsigt ind over byen, ned over Bellamarken og langs aksen gennem Genforeningspladsen.

 
Klik til stort foto
Bellahøjgård
 

Udsigten skæmmes af det gamle Bellacenters interimistiske bygninger med deres store flade paptage og af den lige så interimistiske anlagte campingplads.

  11  

Fra Bellahøj videre gennem et parkanlæg, planlagt af havearkitekten C. Th. Sørensen. Den amfiteatralske friluftsscene er opbygget af de store jordmængder, som blev tilovers ved udgravningen til højhusene.

 
Friluftsscenen 1959

 

Teatret danner udadtil nogle vældige terrænformationer, som er populære også som kælkebakker. Langs et lille vandløb på grænsen til Brønshøj, når man Degnemosen, som er de nære friarealer for de ca. 5000 beboere i højhusbebyggelsen.

  12  

I Bellahøjs østlige hjørne ligger et pompøst bygværk i tung, historisk inspireret stil. Det er et vandreservoir, opført 1912 af arkitekt Andreas Fussing.

Et imposant syn må det have været, da det endnu var fritliggende - et vartegn for Grøndal. I dag er det næsten skjult bag beplantning og huse, kun synligt fra Degnemosen og vandrerhjemmet.

 

Klik til stort foto
 

  13  

Også beboerne i de nærliggende karréer nyder godt af de store friområder. Karrébebyggelser er en traditionel etagehusform med mange positive sider, når bebyggelsestætheden som her ikke er højere, end at både boliger og friarealer har gode lysmæssige forhold. De lukkede gårdrum beskytter mod vinden og giver gode lege og opholdsmuligheder. Gaderummene er dog temmelige triste, træplantning ville være en stor forbedring.


Klik til stort billede
 
Klik til stort foto
 

Bygningerne har mange fine detaljer, portgennemgange, og krydset mellem Annebergvej og Sandagervej er specielt ved at danne et pladsagtigt rum i 1. sals højde. Bebyggelsen er opført i 1927-33 og tegnet af arkitekten Johannes Strøm-Tejsen.     

  14  

Hegnshusene blev opført af boligselskabet Socialt Boligbyggeri 1940-41. Arkitekterne var Kay Fisker, C. F. Møller og Erik Jensen. Boligerne var tiltænkt børnerige familier. Af økonomiske grunde er husene meget smalle, og for at mindske eventuelle gener af de nære naboforhold har de adgang skiftevis fra øst og fra vest. En halvcirkelformet murhegnet udeplads ved hvert hus adskiller indgangsdørene.

C. Th. Sørensen var arkitekt for haveanlægget. Bemærk de sjove bølgede adgangsstier.

  Klik til stor tegning
»Hegnshusene«
 

Beplantningen mellem stierne var oprindelig liguster, som var tænkt klippet i afrundede afvekslende former. Kvarteret er nu mindre børnerigt, end da det var nyopført, og de 200 boliger rummede omkring 1000 børn, ca. 5 pr. bolig.

  15  

Langs Dybendalsvej ligger bebyggelsen, »Slettegården«. Det er en stokbebyggelse, en bygningstype, som i 30'erne afløste karrébebyggelsen som den dominerende etageboligform. På dette tidspunkt blev det den almindelige opfattelse, at boligernes orientering i forhold til solen burde være udgangspunktet for bebyggelsers udformning. Idealet var, at alle boliger fik opholdsrum mod vest og soverum mod øst, hvilket ikke kunne lade sig gøre i en karrébebyggelse. Man kan indvende mod stokbebyggelsen, at friarealerne mellem bygningerne ikke giver samme læ og beskyttelse, som karréens lukkede gårdrum. Dybendalsvej er ikke desto mindre en karakterfuld vej, med fin variation af beplantningen og bygningernes størrelse og farve. Husene er opført af Socialt Boligbyggeri, tegnet af arkitekt A. Skjøt-Petersen 1933-34.

  16  

Mellem blokkene på Dybendalsvej ses en anden stokbebyggelse, såkaldte altankarnaphuse, en bygningsform, som blev udviklet i 40'erne. Etageboligen fik herved egen udestue og mere lys og luft.

  17  

Omkring Tulipanvej ligger et typisk eksempel på et privat udstykket villakvarter. Området er attraktivt med vel tilgroede haver og en del gode enfamiliehuse fra den periode, hvor foreningen »Bedre Byggeskik« havde stor indflydelse. Denne forening (oprettet i 1915) påvirkede udformningen af enfamiliehuset bort fra det prætentiøse, overpyntede, stærkt individuelt udformede, som tidligere havde været fremherskende, hen imod enkle huse præget af dansk købstadstradition med gode naturlige materialer og smukke proportioner. Hele villaområdet mellem Sallingvej og Bellahøjvej rummer ca. 130 boliger.

 
Klik til stor tegning
Eksempel fra
»Bedre byggeskik«
 

I stokbebyggelsen på Dybendalsvej mellem Sallingvej og Bellahøjvej er til sammenligning ca. 230 boliger. Det giver en fornemmelse af, hvor arealkrævende villabebyggelse er.

  18  

I yderkanten af villakvarteret ud til Sallingvej ligger en bebyggelse tegnet 1923 af Thorkild Henningsen, arkitekten som også var hovedkraften bag Bakkehusene. Husene forskyder sig for hinanden og har tilsvarende de senere »Hegnshuse« indgang skiftevis fra øst og vest, således at nabohuse aldrig har indgang ved siden af hinanden. Hvert hus har, på grund af forskydningerne en terrasse, som er beskyttet mod indblik fra nabohuset. Thorkild Henningsen har med denne nyskabelse forsøgt at løse problemerne med det meget nære naboskab i denne boligform.



Klik til stort foto
 
Klik til stor tegning

 

  19  

Sallingvej er en del af Ringvej II og en af de mest befærdede vejstrækninger i København. Sallingvej og Hulgårdsvej var oprindeligt anlagt som boulevarder med alléplantninger og brede cykelstier og fortove, hvor der også var plads til, at butikslivet kunne udfolde sig. Da privatbilismen tog fart, blev træerne fældet og kørebanen udvidet til fire spor med ekstra vigebaner ved krydset. Denne forringelse blev ikke erstattet kvarteret og de mange boliger ud til vejen; ingen støjafskærmning af friarealerne eller boliger, ingen bedre sikring af fodgængere og cyklister, som kunne have afbødet de værste gener og ulykker.

  20  

En af de bygninger, der markerer krydset som bydelens centrum, er det noget specielle jern-betonhus, som ligger skråt ud imod hjørnet - en beliggenhed som lokalt har skaffet bygningen det lidt spydige tilnavn »Færgen«. Bygningskomplekset opførtes i 1936 (arkitekt Fritz Schlegel). Apotek, bank og biograf henvender sig til gaden med detaljer og skiltning.

 
Klik til stort foto
 

Lejlighederne har intet tilhørsforhold til gaden, men er konsekvent drejet til solorientering. Tidstypisk er jernvinduerne og andre detaljer fra Le Corbusier og funktionalismen.

  21  

Skråt over for ligger en bygning, som derimod er opført i yderst traditionel stil, Grøndalskirken, tegnet af arkitekt Julius Smith, og indviet i 1928. Den er ikke, som man umiddelbart kunne tro, flere hundrede år ældre, men kun otte år.

  Klik til stor tegning  

Til top

Opdateret d. 12-3-2003