10) Indsats  -  Planforslag

For at løse problemerne som er identificeret i området og opfylde de opstillede målsætninger er der en lang række indsatser der skal igangsættes. Nogle vil kun kræve ændringer af plejen og mindre beløb til vedligeholdelse, mens andre vil kræve at der afsættes store beløb og laves økonomiske omprioriteringer. (Se *-markeringer nedenfor)

Indholdsfortegnelse for afsnit 10:
10.1. Damhussøen
10.1.1. Udplantning af rørskov
10.1.2. Anlæggelse af fugleø
10.1.3. Etablering af et lavvandet område
10.2. Damhusengen
10.2.1. Uddybning af 3 vandhuller på engen
10.2.2. Pontonbroer igennem vådområde
10.2.3. Højt naturgræs og lavt brugsgræs
10.2.4. Fjernelse af høslet
10.2.5. Udplantning af krat på engen
10.2.6. Reducering og forbedring af fodboldbaner
10.3. Stisystem/randområde
10.3.1. Belysning langs Damhussøen
10.3.2. Bibeholdelse af udgåede træer
10.3.3. Renovering af plads ved Roskildevej
10.3.4. Information om naturværdierne i området
10.3.5. Kilometersten omkring engen og søen
10.3.6. Flytning af ishuset på midterdæmningen
10.3.7. Genopretning af Harrestrup Å


Vådområde Højt naturgræs Fodboldbaner Damhus Å / Harrestrup Å Rørskov / lavvand Ny fugleø Rørskov Ny plads Ishus - Damhuskanten Lavt, slået græs Sti, slået græs igennem naturgræs Vådområder Pontonbro Nyt krat

1: Vådområde  *
2: Højt naturgræs  *
3: Fodboldbaner  **
4: Damhuså (Harrestrup Å)  **
5: Rørskov  **
6: Ny Ø  **
7: Rørskov  **
8: Ny plads ved Roskildevej  **
9: Ishus  **
-: Information  *
  10: Lavt, slået græs  *
11: Sti, slået græs - igennem naturgræs  *
12: Vådområder  **
13: Pontonbro  **
14: Nyt krat  *
15: Bro-øst
16: Bro-vest
 - : Belysning  **
 - : Kilometersten  *

  *   markerer lavt omkostningsniveau
  **  markerer højt omkostningsniveau


10.1 Damhussøen

10.1.1. Udplantning af rørskov
Omkring de tre sydlige øer i søen etableres, ved udplantning, et større område med rørskov. Københavns Kommune har to gange tidligere forsøgt at etablere rørskov her, men begge gange mislykkedes det, da skudene blev ædt af søens fugle.
  Note 33: Omkring årsskiftet 1995/1996 blev der udplantet opgravede tagrør med rhizomer fra Kalvebod Fælled. Disse stod i 25 cm vand og groede fint indtil de blev ædt af svaner, ænder og gæs i søen. I sommeren 1998 blev 8000 planter fra Litauen udplantet i potter og overdækket med trådnet. Disse blev også ædt af fuglene. (Løbner 2004).

Kommunen har derfor foreløbig opgivet. (Løbner 2004)
Nedspisningen forhindres ved at omslutte rørene fuldstændigt med et trådnet, som er fastgjort i søbunden. Nettet vil kun være midlertidigt, indtil rørene er blevet så store og forhåbentlig har bredt sig så meget, at de ikke længere er interessante for fuglene.
Denne løsning er udarbejdet af RSPB, som også foreslår i en periode aktivt at skræmme fuglene væk eller at overudplante, så fuglene ikke kan spise rørskoven ned. (RSPB 2004a). Der er i dag et lille areal langs bredden i sydenden af søen, hvor der står rester af rørskov. Det anses derfor for muligt at få det etableret i større omfang.
Rørskoven vil være gavnlig for mange forskellige organismer.

  •    Undervandsvegetationen. Da rørskoven øger søens heterogenitet og derved skaber flere og anderledes habitater.

  •    Insekter. Guldsmedenymfer bruger tagrørene til at kravle op af vandet for at undergå transformationen til voksenstadiet, mens de voksne bruger dem som hvileplads. (Berger 2004)

  •    Fisk. Yngel kan gemme sig blandt rørene og den tilknyttede vegetation og rovfisk som gedder har brug for skjulesteder under jagt.

  •    Fugle. Rørskoven vil tiltrække f.eks. rørspurv, rørsanger, kærsanger, sivsanger, skægmejse og vandrikse, som alle yngler i tilknytning til rørskov. Andre arter som ikke yngler i rørskoven, men som vil have gavn af den, da de kan bruge den til overnatning er hvid vipstjert, gul vipstjert, stær, landsvale og digesvale. (Vikstrøm 2004)



10.1.2. Anlæg af fugleø

Klik til stort billede
Ny fugleø

Et andet tiltag, for yderligere at forbedre forholdene for både raste- og ynglefuglene, er etablering af yderligere en ø i søen. Øen skal lægges hvor bølgepåvirkningen er mindst for at mindske eroderingen og den placeres derfor i søens vestlige del (pkt. 5 og 6). Øen skal have et lavt profil og en lavere hældning end de nuværende øer da dette foretrækkes af ynglende andefugle. (RSPB 2004b)

Vandlinien skal være så lang som muligt og der etableres derfor småsøer inde på selve øen. Som kontrast til de allerede etablerede øer, skal den nye ø bestå af sten i varierende størrelser og holdes vegetationsfri. Nogle af stenene kunne være dem som er opgravet fra Damhusengen i forbindelse med nedlægning af dræn.

En vegetationsløs ø vil være et potentielt ynglested for fjordterne, som ni gange er set rastende ved søen i sommermånederne i 2004 (DOFbasen 2004a).
Andre potentielle arter er sorthovedet måge, strandskade og lille præstekrave. Strandskade er f.eks. set ynglende på flade hustage med småsten i Ishøj (Vikstrøm 2004)
Hættemåge og stormmåge, som begge er gullistede (DOF 2004), vil også begunstiges som ynglefugle af en vegetationsløs ø.
Til selve etableringen af øen bruges forskelligt overskydende materiale fra udgravninger i byområdet, efter at dette er blevet undersøgt for miljøskadeligt indhold.

10.1.3. Etablering af lavvandet område
I tilknytning til den nye ø udlægges et lavvandet område ved delvis opfyldning. Det placeres hvor vind- og bølgepåvirkning og dermed erosion er minimal. Dette lavvandede område vil kunne tiltrække forskellige vadefugle, som eksempelvis strandskade og rødben.

I henhold til vandløbsregulativet for Damhussøen skal der søges om tilladelse til etablering af en ny fugleø og et lavvandet område.


10.2. Damhusengen

10.2.1. Uddybning af 3 vandhuller på engen


Klik til stort kort
Damhusengen

Vådområderne på Damhusengen ses som en stor kvalitet. Der anlægges derfor 3 (næsten) permanente vandhuller, i den sydlige del af engen, som er det område, der oftest står under vand . At vandet især står her, skyldes at engens terræn falder svagt fra nord mod syd. Vandhullerne uddybes (den mørkeblå farve på planen), så der opstår tørre områder omkring dem, da vandet vil løbe til de 3 uddybede vandhuller.

De tørre områder vil i højere grad muliggøre færdsel i dette område.

Før endeligt anlæg af vandhullerne skal der beregnes et vandbudget for området og foretages en detaljeret topografisk undersøgelse (RSPB 2004c). I forbindelsen med udgravningen af de 3 permanente vandhuller skal der tages hensyn til de eksisterende jordbundsforhold, da man kan risikere at fjerne noget af det ferskvandstørvelag, som forhindrer vandet i at sive ned.

Klik til stor tegning
Udsnit, uddybning af vandhuller (mørkeblå)

Vandhullerne uddybes så de bliver 15 m i diameter på det bredeste sted. 1/2 m graves af i kanten, stigende til ca. 1½ m dybde midt i hullet. Den præcise dybde tilpasses jordbundsforholdene. Den opgravede jord kan bruges til konstruktion af udsigtsplateauer og kælkebakker, se Enggruppens forslag (link her).

Biologisk vil de permanente vandhuller give en øget artsdiversitet på engen, ved skabelse af nye habitater. Der er set frøer på engen (Vanløsebasen 2004) og de kan her få et mere permanent opholdssted. Lille vandsalamander, som er meget almindelig i Danmark og lever i små vandhuller, kunne også tænkes at indvandre. Vandhullerne vil endvidere tiltrække småfugle og fiskehejre, der vil drikke og søge føde her.


Klik til stort foto
Vandhul

Langs vandhullerne tillades en sumpvegetation, som vil skabe variation fra resten af engen og øge artsdiversiteten. Denne vegetation skal holdes nede så vandhullerne ikke gror til og ødelægger dem som levested for padder (Fog 2001). Desuden skal de udgravede vandhuller med et interval på ca. 20 år opgraves, da de ellers vil gro til. (Brix et al. 1999). Æstetisk skaber hullerne også en fysisk variation til den åbne eng, uden at ødelægge udsynet over de åbne vidder.



10.2.2. Pontonbro igennem vådområder

Klik til stort foto
Pontonbro over vandhul

For at skabe passage over det meget våde område i den sydlige del af engen, anlægges en 2 m bred og ca. 170 m lang pontonbro.
Broen skal være en boardwalk af træ og være hævet 15 cm over græsset.

Broen betyder at brugerne kan færdes ude på engen selv i våde perioder. Den giver desuden besøgende mulighed for at komme tættere på dyrelivet ved vandhullerne og kan benyttes til solbadning.

10.2.3. Højt naturgræs og lavt brugsgræs


Klik til stort foto
Forskel mellem naturgræs og plejet græs

Damhusengen inddeles i to områder. Et ”vildt” område med vådområder og 20-30 cm højt græs-/urtevegetation og et område med plejet, kort græs og fodboldbaner, se plejeplan (link her). En snoet afgrænsning mellem de to områder skal illudere det gamle åløb, som engang har løbet igennem området. Det vides ikke hvor åløbets bugtninger præcist har ligget, og græsafgrænsningen skal blot vise at åen oprindeligt har løbet igennem engen (se planen øverst på siden).

De to græsområder har forskellige funktioner. Det høje græs med vådområderne vil tiltrække fugle og andre dyr, og dermed give naturoplevelser, mens det korte, plejede græs er en brugsplæne til solbadning og boldspil.

På langs i området, skiftevis i området med højt græs og området med lavt græs løber midtergrøften. Denne midtergrøft er et stykke kulturhistorie, idet engens bønder gravede grøften til dræning af markerne. Grøftens brinker skal fungere som sti, da disse ligger lidt højere og derfor altid er tørre. Grøften vil føre brugerne skiftevis gennem det høje og det lave græs og dermed give en varieret oplevelse.

To slåede stier anlægges gennem det høje naturgræs som forbindelse mellem den vestlige befæstede sti og midtergrøften. Stierne skal invitere brugerne til at færdes ude på selve engen og ikke kun langs randen, sådan som det i høj grad sker i dag.

10.2.4. Fjernelse af høslet
I den nye plejeplan som laves for engen, tilstræbes det at foretage høslet i juli, som er det biologisk optimale tidspunkt (Vikstrøm 2004). Det kan dog være et problem at gennemføre slåningen, hvis perioden er våd og engen står under vand. Derfor tillades en hvis fleksibilitet i tidspunktet. Ligeledes ændres praksis så høslet for fremtiden fjernes efter slåning. Dette giver en næringsstoffraførsel, som med tiden vil føre til en rigere og mere divers flora, med flere sjældne og nøjsomme arter end det er tilfældet i dag. Dette burde være muligt at opnå i løbet af et relativt kort tidsrum, set udfra engens nuværende næringsstofmængde.
  Note 34: Eksempelvis er det på Møn i løbet af få år lykkedes at sænke næringsstofindholdet på tidligere intensivt dyrkede marker ved at plante og høste raps uden tilførsel af gødning (Vikstrøm 2004)

Desuden forhindres at de mere lyskrævende arter på engen udskygges af laget af slået, vissent græs, og gæssenes fouragering lettes.

10.2.5. Udplantning af krat på engen
Der udplantes 2 nye krat bestående af 5-10 hjemmehørende buske eller lave træer (se planen øverst på siden).
  Note 35: De hjemmehørende arter opsøges af flere forskellige arter end eksoter (Kjær et al. 2002)

Krattene vil gavne fugle og insekter på engen, skaber læ og et visuelt brud i den store åbne flade som Damhusengen er.
Arter, som er velegnede til den fugtige jordbund er skovæble, gråpil, alm. kvalkved, navr, alm. benved og rød el (Fejlberg & Løjtnant 1999). De nævnte arter sætter blomst og frugt og udgør derfor et potentielt fødegrundlag for fugle og insekter (Kjær et al. 2002). Blomsterne er tilholdssted for insekter såsom bladbiller og mariehøns (Kjær et al. 2002), mens eksempelvis solsorten lever af bær i vinterhalvåret. (Meltofte & Fjeldså 2002). Krattene skal være populære hos børnene til leg og derfor bruges ikke arter med torne, giftige bær eller frugter.
I tilknytning til krattene anlægges en grillplads, som skal bidrage til at få brugerne ud på selve engen. Før anlæggelse skal det undersøges om området vil være tørt i sommerhalvåret.

10.2.6. Reducering og forbedring af fodboldbaner
Det nuværende antal på 6 11-mands fodboldbaner og 2 7-mands baner reduceres til henholdsvis 4 store og 2 små baner.
  Note 36: Der findes en aftale med KI om at der skal være 5 store og 5 små fodboldbaner på Damhusengen (Snog 2004.)

Alle baner placeres øst for midtergrøften (se planen øverst på siden) tæt på Vanløse Idrætsforenings klubhus. Ved at placere alle baner øst for midtergrøften, undgås en dyr renovering af de mest udsatte baner i de meget våde områder mod syd og vest. Disse baner er i dag kun brugbare efter længere tørre perioder (Hansen 2003). Det tilstræbes at få bedre baner der vedligeholdes jævnligt, se plejeplan (link her). Hermed tilgodeses flere interessegrupper end i dag, idet arealet som tidligere lå hen med ubrugelige, oversvømmede fodboldbaner, frigøres til anden brug. Samtidig renoveres/etableres 4 gode fodboldbaner tæt på fodboldklubben.



10.3. Stisystem/randområde

10.3.1. Belysning langs Damhussøen

Klik til stort foto
Delt cykel-/gangsti ved
østlige del af Damhussøen

Klik til stort billede
Markering af belysning

Klik til stort foto Lampe 75 cm

Belysning placeres langs stien på Damhussøens østlige bred og på midterdæmningen, der deler Damhusengen og Damhussøen. Dermed er det i højere grad muligt at benytte indsatsområdet som gennemfartsvej efter mørkets frembrud. Belysningen opsættes kun ved søens østlige sti, for at give dyrelivet ro om aftenen og natten. Lampen her er valgt da det er en mindre lampe, der kun oplyser stien langs søen og ikke selve søen og træerne langs stien.



10.3.2. Bibeholdelse af udgåede træer
I stedet for at fælde udgåede træer skal disse i stedet beskæres. De udgåede træer vil være til gavn for flere arter af flagermus, som bruger dem til overnatning og for hulrugende ynglefugle som korttået træløber og stor flagspætte. Også den tilknyttede insektfauna er artsdivers. De udgåede træer kan, hvis de beskæres rigtigt, være skulpturelle. Der er på nogle af de gamle piletræer observeret svovlporesvamp. Svampen får træerne til at rådne op indefra og de rådnede træer kan være til fare for besøgende. Det er vigtigt at beskære de angrebne træer, således at der ikke kan opstå nogen sikkerhedsrisiko. For at undgå svovlporesvamp skal træerne beskæres rigtigt, se plejeplan (link her). Til gavn for fugle og flagermus opsættes ydermere fugle- og flagermusekasser omkring engen.
  Note 37: Flagermusekasser skal opsættes i 4-6 meters højde (Rasmussen 2004)


10.3.3. Renovering af plads ved Roskildevej


Klik til stor tegning
Sænket plads, sydvestlige del af Damhussøen


Sænket plads i plan

Damhussøens syd-vestlige hjørne fungerer som hvile- og fodringsplads for søens fugle. Området forbedres ved at fjerne en del af græsset til fordel for en nedsænket plads, der kan fungere som opholdsplads og fodrested for fuglene. Stedet sænkes i niveau med vandoverfladen, så der bliver mulighed for en direkte kontakt til vandet. Niveauspringet løses med siddevenlige trapper.Her vil byens borger kunne få lidt distance til trafikkens støj. Pladsen belægges med grus og der placeres enkelte bænke.

På trods af de mange negative biologiske effekter ved fodring anlægges en fodringsplads i erkendelse af den store rekreative værdi som er tilknyttet fodringen. Der gøres imidlertid en indsats for, at få folk til at fodre fornuftigt.

Det vil sige på landjorden og ikke i søen, i mindre mængder og fortrinsvis i hårde vintre. Opfordringerne fremgår af de skilte som opsættes i tilknytning til de mest brugte fodringssteder ved søen.

10.3.4. Information om naturværdierne i området
For at øge brugernes bevidsthed om naturindholdet i området øges informationen ved opsætning af skilte med relevante og sjove historier om naturen. Skiltene skal så vidt muligt gøres interaktive og opfordre brugerne til at gå på opdagelse i naturen.
Tekster til oplysningsskiltene kunne eksempelvis indeholde følgende oplysninger.

Flagermus: Tilstedeværelsen af 5 arter i området, at de bedst ses ved skumringstid, at de er insektædere og at alle danske arter er fredede.

Fugle: Områdets nationale betydning for rastefuglene. Det nyttige i en rørskov og fugleøerne. Gæssene både som raste- og ynglefugle.

Sommerfugle: Oplysninger om de arter hvis larver lever på brændenælder (nældens takvinge, admiral og dagpåfugleøje) og på tidsler (tidselsommerfugl) og for hvem disse planter derfor er livsnødvendige. Udformes så det fremgår at planterne har positive konsekvenser og tjener et formål.

Udover disse skilte opsættes en tavle på iskiosken med oplysninger om aktiviteter og ture i området. Den skal medvirke til at få flere mennesker til at deltage i turene og styrke naturoplevelsen i området. Der skal også arrangeres flere ture, hvilket formentlig vil ske automatisk, hvis brugerinteressen for natur og kendskabet til turene øges.
Eksempler på ture og aktiviteter i 2004 kan ses i bilag 9.

10.3.5. Kilometersten omkring søen og engen
Den solblegede og svært læselige informationstavle om løbeafstandene rundt om henholdsvis søen og engen erstattes af en ny. Derudover suppleres med kilometersten hele vejen rundt om både engen og søen til glæde for de mange motionsløbere og løbeklubben som bruger området. Udgangspunktet tages i ishuset og der skal være tal på begge sider af stenene, så motionister ikke opfordres til kun at løbe én vej omkring engen/søen.

10.3.6. Flytning af ishuset på midterdæmningen



Udsnit, ishuset ved midterdæmningen

De trafikale problemer ved iskiosken løses ved at flytte iskiosken 20-25 m mod vest. Det betyder at iskioskens kunder ikke behøver krydse cykelstien der hvor cyklister, gående og optimistjollesejlerne færdes. Når folk skal fra kiosken ned til vandet, kan de vælge at gå hen til pontonbroen mod øst eller træbroen i vest, i stedet for kun til den østlige pontonbro, da den før lå nærmest.



10.3.7. Genopretning af Harrestrup å
Afsnittet indeholder nogle visionære forestillinger omkring Harrestrup Å, og er ikke så præcist defineret som resten af opgaven. Visionerne er langsigtede forbedringer der især bygger på SPHARR projektet (SPHARR 1995). Der gives nogle retningslinier, men det er idéer der kan arbejdes videre på, idet projektet er meget dyrt, og derfor ikke tænkes udført i den nærmeste fremtid.

For at få en mere integreret og naturligt udseende å, skal bunden løftes, så der kun er en niveauforskel mellem åen og dens omgivelserne på 1 m. Hævningen betyder at vandføringen skal kunne kontrolleres meget bedre end i dag, da der ellers vil forekomme oversvømmelser af boligområderne. En løsning kunne være at lægge rør under det hævede vandløb, så overløb af regnvand og spildevand bliver ledt den vej.
For at få en bedre vandkvalitet og et højere iltindhold i Harrestrup Å, skal der gennemføres en restaurering af vandløbet. Denne skal indeholde en ændring af vandløbets profil, udplantning af skyggende bevoksning på bredderne, og gerne en forøgelse af vandløbets vandføring om sommeren (SPHARR 1995). Naturlige slyngninger på flere strækninger vil ikke være muligt, da åen ligger i et smalt trace med bebyggelse omkring.
  Note 38: En naturlig slyngning – meanderbue. Afstanden mellem slyngningerne er typisk 10-14 gange bredden af vandløbet (Sand-Jensen & Lindegaard 1998)

Åen er beliggende lige op til villakvarterer, og mindre slyngninger skal fikseres via en beton- og stensætning. I betonen placeres sten som i forvejen er opgravet på området bl.a. i forbindelse med udlægning af dræn. Stenene vil give åen et mere naturligt udseende. Disse kan også lægges i selve å-løbet for at skabe øget turbulens i vandet. Dette forbedrer iltforholdene, og resulterer i en højere biodiversitet.
En anden mulighed er at rense vandet lokalt, de steder hvor vandet jævnligt løber over. Endvidere vil flere og større overløbsbassiner reducere antallet af overløb pr. år og tilgodese æstetiske og hygiejniske forhold, samt reducere næringsstofudledningerne til åen (SPHARR 1995).


• Læs Afslutning

 Til top

Opdateret d. 5.2.2007