8) Problemidentifikation

Indsatsområdet er et vigtigt grønt område for de omgivende parcelhuskvarterer.

Ved identifikation af problemerne i området er fokus, brugerne og beboerne i området. Enggruppens holdninger ses som repræsentative for de almindelige brugere. Vanløse Idrætsforening er en væsentlig repræsentant for idrætslivet, idet de har 6 store fodboldbaner i parken.

Der fokuseres på det uudnyttede potentiale for et varieret dyre- og planteliv. Følgende problemområder er identificeret:

8.1. Damhussøen

  •    Søen har et homogent udtryk.
Bredderne er befæstet med et stenglacis, hvilket forhindrer naturlig tilgroning af søbredderne og derfor ikke tilbyder levesteder for fugle og fisk.


8.2. Damhusengen

  •    Ukontrollable vådområder på Damhusengen
En stor del af året står dele af Damhusengen under vand. Dette vanskeliggør færden ude på selve engen og gør fodboldbanerne øst for midtergrøften og i den sydlige del af engen ubrugelige efter regn. (Madsen 2004).

  Klik til stort foto
Vandhul ved fodboldbaner

Klik til stort foto
Oversvømmet Damhuseng
  •    Uklar inddeling af græsområder på engen
I regnfulde perioder er det vanskeligt at slå græs på de områder, som er vandlidende. Derved fremkommer tilfældigt beliggende naturgræsområder.

  •    Lav artsdiversitet i engfloraen
Høslettet på områderne med naturgræs fjernes ikke, og derved forhindres de mere lyskrævende arter i at vokse frem, da disse skygges af det slåede græs. Derved skabes ikke et fald i jordens næringsstofindhold, som vil fremme en øget artsdiversitet.



8.3. Randområde

  •    Slid på plads i sydvestlige hjørne af Damhussøen
Det sydvestlige hjørne af Damhussøen er populært til fodring af fuglene i søen, men er også støjbelastet på grund af den trafikerede Roskildevej, der løber langs søen. Hjørnet er et græsstykke, men på grund af fugle og brugere er græsset flere steder slidt helt ned til jordlaget.

  •    Trafikale problemer ved ishuset
Der kan opstå trafikale problemer på midterdæmningen imellem kiosken og søen. Ved ishuset foregår en del aktiviteter, som kan være svære at overskue for de implicerede. Aktiviteterne består af besøgende til ishuset, optimistjollesejlere, fiskere og cyklister. Især når Sejlklubben Damhussøen skal transportere optimistjollerne fra klubhuset til søen, kan der opstå uheldige situationer for de besøgende, som ikke er opmærksomme (Stengade 2004).

  •    Manglende belysning langs stien på søens vestlige bred og på midterdæmningen
Om dagen benyttes stierne langs Damhusengen og søen til gåtur og som gennemfart for cyklister, men efter mørkets frembrud ligger området øde hen, på grund af manglende belysning. I øjeblikket er der kun lys langs cykelstien ved engens østlige side.
  Note 31: Mørklægningen er en bevidst prioritering fra Københavns Kommunes side. ”Der etableres normalt ikke belysning langs stierne i Københavns Kommunes parker, dels da parkerne er en dagoplevelse, og dels da der i en storby som København bør være steder, hvor borgerne kan opleve mørket.” (Citat fra e-mail, Løbner 2004).

  •    Manglende information om områdets dyreliv
Der er i området observeret mange forskellige arter af både dyr og planter (se Vanløsebasen flora- og faunaliste), men på nuværende tidspunkt bliver brugerne ikke informeret om dem.


  •   

Piletræer angrebet af svovlporesvamp
Der er på enkelte piletræer observeret frugtlegemer af svovlporesvamp (Laetiporus sulphureus). Angribes et træ af denne svamp, vil der dannes råd hvor svampen vokser. Råddannelsen bevirker, at der efterhånden som rådvæksten tiltager, kan ske sammenbrud af stamme eller grene. Dette udgør en sikkerhedsrisiko for besøgende. (Thomsen og Rune 1998)

  Klik til stort foto
Gul svovlspore
  •    Huller i pilealléen
I engens østlige side er der anlagt en sti parallelt med den befæstede Harrestrup Å. På denne sti har der været plantet en allé af overvejende pil. Pilene forfalder efterhånden, og de stilkege der er udplantet i stedet, trives dårligt. (Stengade 2004)

  •    Åen er ikke en integreret del af området
Harrestrup Å fungerer til tider som et spildevandsafløb, på grund af overløb i åens opland. Besøgende generes i disse perioder af lugt. Betonbund og flisebelagte medfører dårlige levevilkår for flora og fauna i åen. og gør at den nedgravede å ikke virker som en integreret del af Damhusengen og -søen.
Vi har valgt ikke at udarbejde en dybdegående indsats for Harrestrup Åen. Indsatsområdet har kun en lille betydning for Harrestrup Åens vandkvalitet og skikkelse, idet Damhussøen og –engen kun udgør en lille del af åens samlede opland. For at kunne forbedre Harrestup Å´s vandkvalitet vurderer vi at der kræves en indsats i hele åens opland, førend det kan ”betale sig” at lave en forbedrende indsats på indsatsområdet.


• Læs afsnit 9 Målsætning

 Til top

Opdateret d. 23-2-2005