Indledning

Projektet er udført af fire studerende ved Institut for Økonomi, Skov og Landskab ved Den kongelige Veterinær og Landbohøjskole.
Studieprojektet er udført i perioden september til december 2004.

Rapporten omfatter 49 A4-sider og 18 sider bilag.

Rapporten er fremlagt på læsesalen i Vanløse Bibliotek, hvor det også er muligt at hjemlåne en cd-rom med rapporten i pdf-format.

Vanløsebasens internetudgave af rapporten
Afsnit 1-6 og 11-13 gengives i resumé, afsnit 7-10 gengives uforkortet.
Litteraturlisten gengives uforkortet.


Indholdsfortegnelse:
1.  Introduktion
2.  Områdets historie
3.  Lovgivningsmæssige foranstaltninger
4.  Aktører
5.  Områdebeskrivelse
6.  Flora og fauna
7.  Eksisterende målsætninger
8.  Problemdefinition
9.  Målsætning
10.  Plan for indsatsen
11.  Økonomi og prioritering
12.  Monitering
13.  Perspektivering
14.  Litteraturliste
15.  Bilag



1. Introduktion og problemformulering
Damhusengen nuværende udseende er et resultat af menneskelig aktivitet gennem tiden. Engen har aldrig været opdyrket.
Den nuværende placering af aktiviteterne på engen er ikke optimal. F.eks. er nogle af fodboldbanerne placeret i våde områder, så de først kan bruges efter en længere tør periode. En ny forvaltningsplan skal fokusere på øget natur og oplevelse af natur, samtidig med at der skal være plads til de mange aktører.


Klik til stort kort
Historisk kort 1857
Vanløse Lokalhistoriske Forening 1988


2. Områdets historie
Damhussøen og -engen var i gammel tid et langstrakt vådområde. Arkæologiske fund viser, at området allerede var beboet i yngre stenalder, 2800-2400 f.v.t.
Damhussøen, oprindeligt kaldet Langvaddam sø, blev dannet ved opstemning af vandet fra Harrestrup Å. I 1561 blev strømmen i Grøndals Å vendt for derved at tilføre vand til Københavns indre søer og voldgrave.
Læs mere om områdets historie i Vanløse Lokalhistoriske Forenings folder og naturvejledernes pjece samt Nørregård 1959, se litteraturlisten.


3. Lovgivningsmæssige foranstaltninger
Damhussøen og Harrestrup Å er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §§ 3 og 16. Harrestrup Å er af Københavns Amtsråd udpeget som et beskyttet vandløb.
Vandløbsregulativ nr. 12 fastsætter regler for Damhussøen og Vandløbsregulativ nr.13 fastsætter regler for Harrestrup Å.


4. Områdets aktører
Der er mange interessegrupper omkring Damhussøen og -engen. I rapporten omtales der tre iøjnefaldende grupper, hvis interesser skal varetages:
  •  Ejeren, Københavns Kommune skal varetage den økonomiske prioritering
  •  Enggruppen, der udarbejdet forslag om indretning af engen tilstræber at bevare og til dels genskabe engens "natur".
Læs Enggruppens forslag.
  •  De organiserede aktører såsom idrætsklubber, sejlklubben og institutionerne, der tilstræber at opnå gode forhold for deres aktiviteter.
Interesserne er til dels modstridende og skal derfor afbalanceres i et samarbejde.


5. Områdebeskrivelse - analyse af området og omgivende forhold


Klik til stort kort
Adgangsveje



Damhussøen og -engen er omgivet af villakvarterer og indenfor gangafstand er der store etagebebyggelser. Området har mange skoler og børneinstitutioner og idrætsklubber. Parkerne er meget benyttet af familier med børn og idrætsudøvere.
Der er mange adgangsveje til området, der har et udbygget net af gang- og cykelstier.


Hovedparten af aktiviteterne finder sted på Damhusengen.


Klik til stort kort


1: Pilelund
2: Eng
3: Vådområder
4: Pilelabyrint
5: Pumpestation, sejlklub og toilet
6: Ishus
7: Toilet, sommer
8: Fugleø
9: Fugleø
10: Forskellige nåletræer
11: Vanløse Idrætsforening
12: Midtergrøft
13: Institutionsområde
14: Plads ved Roskildevej
15: Pil



Damhusengen er på 40 ha (400.000 m²). Der er foretaget en GPS-opmåling af arealets anvendelse. Hovedtallene er følgende: Højt græs og vådområder, 78.160 m² (ca. 20%), stier og brugsgræs, herunder fodboldbaner, dækker resten, dvs. 321.200 m² (ca. 80%).



Klik til stort foto
Gamle meanderbuer?


På engen er der aftegninger af Harrestrup Å's skiftende slyngede forløb gennem tiderne. Den nuværende midtergrøft er gravet af bønderne for at afvande engen, der blev brugt til høslæt og afgræsning af husdyr.



Klik til stort foto
Jordbundsprofil ved drængravning

Landskabet ved Damhussøen og -engen er dannet i den sidste istid (Weichsel) for ca. 16.000 år siden. Området ligger i den østligste del af den geomorfologiske region, der kaldes Heden, et trekantområde mellem Køge, Roskilde og København.
Jordbunden på Damhusengen er ferskvandtørv, herunder ligger en tæt lerlag. Bilag 4.2 og 4.3 viser resultater af boringer (ikke medtaget her).

Damhussøen har et areal på 46 ha. Den har en gennemsnitlig dybde på 1,6 m og den største dybde er 2,4 m. Søen rumme 800.000 m3 vand. Vandtilførslen er dels oppumpet vand fra Harrestrup Å, 647.000 m³ dels nedbør, ca. 309.000 m³.
Afstrømningen fra Damhussøen fordeler sig således: Fordampning 319.000 m³, nedsivning til grundvandet 510.000 m³ og afløb via Grøndals Å 108.000 m³. Den store nedsivning skyldes Københavns vandforsynings boringer, der sænker grundvandsspejlet.

Vandkvaliteten i Damhussøen betegnes som god. I NOVA projektet, der omfatter 31 danske søer, er Damhussøen blandt de 5, der i en årrække har overholdt kvalitetskravene.

Klik til stort kort
Topografiske opland
til Harrestrup Å


Oplandet til Harrestrup Å er 54 km², heraf ligger 44.8 km² i Københavns Amt. Godt 70% af oplandet er åben - tæt bebyggelse og byparker dækker 12%. Det store befæstede areal betyder, at regnvand hurtigt fylder kloakafløbene og strømmer ud i Harrestrup Å gennem overløbsværkerne.

Fodringen af fuglene i Damhussøen påvirker vandkvaliteten negativ, dels fordi fuglebestanden er større, end der er naturlige muligheder for, dels fordi brødresterne ophobes på søens bund.


6. Beskrivelse af flora og fauna
En optælling af floraen på Damhusengen og -søen blev foretaget i 2003 af biolog Lene Rasmussen. Floralisten (link) omfatter 133 arter. Ud fra denne er der foretaget forskellige analyser. Blandt undersøgelserne er et sjældenhedsindeks, et hjemmehørendeindex og en undersøgelse af jordens fugtighed, pH og næringsindhold.


Klik til stort foto
Fiskehejre på Damhusengen

Damhussøen er en kendt fuglelokalitet. I DOF-basen (Dansk Ornitologisk Forening) findes en liste med alle observationer. Desuden findes en fugleliste (link) udarbejdet af lokale fugleinteresserede, der har registreret 125 arter ved Damhussøen og -engen. Det kan sættes i relation til den samlede danske artsliste, der omfatter 433 arter. Observationerne i DOF-basen viser, at Damhussøen for fire arter opfylder kriterierne for at være en nationalt vigtig rasteplads. Det drejer sig om arterne Lille Skallesluger, Taffeland, Blishøne og Troldand.

Flagermus er registreret i september 2003. Der er registreret fem arter (link): Brunflagermus, Skimmelflagermus, Troldflagermus, Dværgflagermus og Vandflagermus. Damhusengen er et oplagt område for flagermus, der er mange våde overflader og dermed et rigt insektliv.

Fiskeøkologisk institut har i 1991 udført en undersøgelse af fiskebestanden. Den største del består af Aborrer, Høy & Dahl 1995 (litteraturlisten).
Der er fem fiskepladser ved Damhussøen, hvorfra der må fiskes med tilladelse.


• Læs afsnit 7 Eksisterende målsætninger

Opdateret d. 5.2.2007