Københavns Kommunes grønne politik og opsummering


Indholdsfortegnelse:
  • Vandet i byen     
     Det grønne København
     Parkpolitik 2003 eller 4
     kan hentes som
     pdf-fil 1,5 MB på V&P's side
  • Kultur og natur
  • Motion og idræt
  • Frodig og mangfoldig

 Målsætning
  • Damhusengen

 Problematikker og mulige tiltag
  • Hærværk
  • Vådområder/fodboldplæner
  • Vilde græsenge
  • Manglende information
  • Svovlporesvamp og døde træer
  • Huller i pilealléen
  • Tilgroning af pilelabyrint
  • Harrestrup Å

 • Opsummering


Vi vil for overskuelighedens skyld kun referere de punkter af Københavns Kommunes parkpolitik, der er relevante for Damhusengen. Det er især punkterne angående "vandet i byen", "kultur og natur", "motion og idræt" og "frodig og mangfoldig". ("Det grønne København, forslag til parkpolitik 2003").

• Vandet i byen
Vandets kredsløb skal kunne opleves overalt.

København er en by som er formet ud fra adgangen til vand. Vandets vandring ad åer, søer og enge frem mod kysten, er en vigtig del af den struktur som byens grønne områder har i dag. Vandet er derfor et vigtigt element i oplevelsen af byen, og derfor skal oplevelsen, adgangen og brugen af vand være synlig og indgå i planerne for parkerne. I vores tilfælde Harrestrup Å i Damhusengen, som vi senere vil komme ind på.

• Kultur og natur
Landskabelige og kulturhistoriske værdier skal beskyttes og udvikles.

København er en by med en lang historie bag sig og gemmer derfor på en stor kulturhistorisk arv. Bl.a. kan man finde spor af byens befæstning og volde, oprindelige fælleder og begravelsespladser.

Disse træk er unikke og fortæller meget om byens havekunstneriske og landskabelige udvikling. Det er derfor vigtigt at bevare og beskytte byens grønne strukturer, områder, anlæg, naturværdier og træer gennem fredning. Den efterfølgende pleje- og udviklingsplan skal derfor også gennemføres med respekt for disse værdier og med mangfoldighed og skønhed for øje.

I Damhusengen er der gjort arkæologiske fund, som viser at området har været påvirket af menneskelig aktivitet helt tilbage fra den yngre stenalder (2800-2400 fvt.), dvs. mennesket har været i området siden istiden.

• Motion og idræt
Leg og bevægelse for alle aldre, sammen og individuelt styrker folkesundheden og den enkeltes livskvalitet.

Derfor er det vigtigt at der tages hensyn til den aktive udnyttelse af parken med henblik på grønne stiforbindelser til spadserende, cyklister, rulleskøjteløbere, kondiløbere, barnevogne osv. Men det er ikke kun stiforbindelser, det er i høj grad også plæner til holdsportsaktiviteter, der skal inddrages i planerne for de grønne områder. Så derfor lægges der vægt på ansvaret overfor den uorganiserede idrætsudøvelse, men der tilstræbes også et bedre samarbejde med de etablerede idrætsklubber - i Damhusengens tilfælde, de nærliggende fodboldklubber.

• Frodig og mangfoldig
Parker skal være smukke og beplantning skal indrettes, så der lægges vægt på blomstring, frugtsætning og efterårsløv. Det grønne skal således være frodigt og mangfoldigt.
Det er derfor vigtigt at sørge for bedst mulige vækstbetingelser og anvende mange forskellige planter, så byen vil kunne tilbyde et rigt, flot og varieret plante- og dyreliv.
   
Efterår ved Harrestrup Å

En bred vifte af hjemmehørende plantearter og en rig insekt- og dyrefauna, vil bidrage til et stærkere grønt miljø, der bedre kan tåle naturens egne luner og den menneskelige påvirkning. Så vil man sikre gode vækstvilkår og plejeplaner udvikles med mangfoldighed for øje. Det tilstræbes yderligere at der hele tiden etableres nye grønne områder og plantes nye træer.


Målsætning:
Det er bl.a. ud fra denne grønne politik, at man fra V&P's side vil udvikle de nye plejeplaner for området. Der arbejdes på en samlet forvaltningsplan for Damhussøen og Damhusengen.

Det overordnede mål er, at bevare de åbne vidder, og at brugere skal kunne færdes frit i området.

Det eksisterende dyre- og planteliv skal bevares og den biologiske mangfoldighed skal forøges indenfor alle dyre- og plantegrupper. Den øgede artsdiversitet for fugle, padder og planter, skal give områdets brugere en naturoplevelse uden at de behøver bevæge sig langt udenfor byen.

Det er også meningen at det øgede naturindhold skal formidles gennem skiltning og brochurer, så området får en oplysnings- og undervisningsmæssig værdi. Dette vil specielt have betydning for de omkringliggende skoler og institutioner, da de her har nem adgang til søen og engen og dermed naturoplevelser.

• Damhusengen

Sti på tværs af engen
   

Engen skal være mere tilgængelig på alle årstider. Det store udsyn, dvs. de åbne vidder skal bevares. Engen skal beholde sit bymæssige præg. Dens natur skal afspejle de kulturhistoriske værdier, som er vigtige at bevare, samtidig med at den giver brugerne gode og nære naturoplevelser.

Derudover skal engen fortsat rumme de nuværende funktioner som fodboldbaner, hundeluftningsarealer, stiforbindelser, brugsplæner, bålpladser og legepladser. Desuden skal den naturlige flora blomstre i særligt udvalgte områder, hvor man er ved at etablere vildt groende blomsterenge. Dette vil vi uddybe i afsnittet "Tiltag".

Problematikker og mulige tiltag:
Når man ridser samtlige aktørers interesser op for et rekreativt område som Damhusengen, er det helt åbenlyst at der opstår en masse modstridende interesser. Vi vil her ridse forskellige problemstillinger op, både brugere imellem, men også problemer i forhold til engens naturlige tilstand.

Herunder er opsat en række af de mest diskuterede problemstillinger på engen. Den nok største interessekonflikt ligger afgjort mellem naturfolkene og fodboldentusiasterne. Det er helt enkelt ikke muligt at skabe en bred biologisk mangfoldighed på en fodboldbane. Vi vil endvidere diskutere de mulige tiltag der vil kunne forbedre publikums oplevelse af engen. Det er som nævnt tidligere, et spørgsmål om at få størst muligt udbytte af en given pengesum, i forhold til at tilfredsstille flest mulige brugere af engen.

• Hærværk
Der foregår en hel del hærværk på engen. Mange unge går ned på engen om aftenen, hvor de ofte tænder bål og derved svider græsset idet der ikke tages hensyn. Det går imidlertid ikke kun ud over græsset, alt hvad der findes af brandbart i området smides hensynsløst på bålet. Der knækkes træer og dele af installationer på legepladserne brændes af. Store mængder flasker og skrald efterlades ofte i forbindelse med bål og ophold på engen om aftenen.

Der foreligger flere forslag for at begrænse hærværk på engen. Bl.a. foreslår Enggruppen et beskæringsprojekt af trærækken mod øst for at skabe bedre udsyn over engen fra cykel- og gangstien. Dette vil give politi bedre mulighed for at holde øje med hærværksmænd som hænger ud på engen. Politiet patruljerer lejlighedsvis gennem engen og rundt om søen. På engens vestlige side er der fuldstændigt mørklagt om aftenen, her er et muligt tiltag evt. opsætning af belysning (Naturforvaltning 2004). Lokalpoliti mener at disse tiltag kan være med til at sænke hærværk, men ikke sætte en stopper for den.

Andre indsatser kan være dialog og oplysning til skoleelever i lokalområdet. Det er klart at de forskellige løsninger er af meget forskellig økonomisk karakter. En evt. ny lyssætning ligger selvfølgelig i den dyre ende.

• Vådområder/fodboldplæner
Den sydlige del af engen præges en stor del af året af oversvømmelser. Dette gør engen ufarbar i lange perioder og er endvidere til skade for fodboldspillerne. Flere af VIF's baner kan pga. vandet simpelthen ikke bruges om efteråret og foråret. Det er derfor i fodboldklubbens interesse, at de sammenfaldne dræn bliver restaureret, hvilket står i modstrid med naturfolkenes ønske om at bibeholde vandhullerne.    
Oversvømmet Damhuseng
og fodboldbaner

De ønsker endda at uddybe vandhullerne, til fordel for fugle og padder.Det relevante spørgsmål om, hvorvidt man skal dræne hele engen, så der kan anlægges plæner, eller om man skal lade vandhullerne være vandhuller til fordel for dyrelivet og naturelskere, er ved at være uddebatteret. Der er ganske enkelt for mange naturressourcer der vil gå til spilde, hvis man igen vælger at dræne den sydlige del af engen. Det er desuden meget omkostningsfuldt at nedlægge dræn og vedligeholde disse.

Herunder er beskrevet to løsningsforslag, det ene fra "Naturforvaltning 2004", det andet fra Enggruppen.

Første forslag går ud på at man bibeholder vandhullerne, samtidig med at man udgraver dem, og lader randene gro til rørskov, dette vil medføre at vandhullerne bliver permanente.

Vandærenpris
   

Et sådan tiltag vil bidrage til en øget artsvariation indenfor fugle, samtidig med at padder vil få langt bedre levevilkår. Der er observeret frøer i engen, og disse vil få mulighed for at etablere sig i vandhullerne. Endvidere forventes det at den lille vandsalamander vil indvandre.

Ved at uddybe vandhullerne og skabe stejlere rande vil man også få bedre kontrol over oversvømmelserne, da områderne omkring vandhullerne vil blive tørrere og dermed gangbare, til fordel for publikum.

Forslaget fra Enggruppen går ud på, at man nedlægger en del af den gamle grøft, der normalt fører vandet fra engen. I stedet vil man lade vandet løbe langs det helt gamle naturlige åløb, som i de seneste år er dukket frem igen, for at tilføre ekstra vand til vådområdet. Hvis man gjorde sådan, ville det samtidig give bedre plads til fodboldbaner på den østlige del af engen.

• Vilde græsenge
På engens vilde områder fjernes høslættet ikke, når disse en gang om året slås ned.

Man har i de seneste år prøvet at etablere nogle vildtgroende græsenge i både nord- og sydenden af Engen, hvor man kun slår græsset én gang om året. De to enge adskiller sig på det punkt, at den sydlige eng altid er tør, da den ligger lidt højere, hvorimod den nordlige eng har nogle sænkninger, hvor der i våde perioder forekommer vandansamlinger. Det høje græs, og vandpytterne vil tiltrække og være til glæde for mange fugle.

I de nye plejeplaner ønsker man at høslættet fjernes efter græsslåningen. Meningen med at fjerne høslættet er at nedsætte næringsindholdet i jorden og skabe bedre lysforhold i jordbunden. Ved at høste i juli måned fjerne man en stor del af næringen der ligger ophobet og bundet i græsset fra engen, hvilket på sigt vil forhindre græsset i at gro og sprede sig så hurtigt, så andre mere langsomtvoksende urter og blomster bedre kan nå at etablere sig.

Desuden skaber fjernelsen af høslættet bedre lysforhold nede ved jordbunden, da det døde græs ikke vil ligge og skygge for de mere lyskrævende urter. I sidste ende vil denne måde at pleje områderne på, føre til at græsengene vil blive til blomsterenge, og man vil få skabt en langt rigere og mere afvekslende flora. Dette vil løfte den samlede æstetiske og biodiverse værdi for Damhusengen.    
Vellugtende Aftenstjerne

Man har faktisk allerede konstateret et øget antal arter af engblomster i områderne. Og man har fundet ud af at det er de gamle originale blomster der spirer, så der må findes en gammel, men stadig spiredygtig frøbank i jorden på engen.

• Manglende information
Engen er allerede hjemsted for mange forskellige dyr og planter, der findes dog ingen oplysning om de forskellige arter på stedet. Brugere på engen er derfor ofte uvidende om hvilke hensyn der evt. skal tages overfor de forskellige tilstedeværende dyr og planter.

Bedre oplysning vil også få folk til i større grad at engagere sig i engen og dens natur, så de f.eks. blev bedre til at rydde op efter sig og vise hensyn. Der opfordres til opsætning af forskellige skilte med sjove og relevante historier om naturen i området. Skiltningen skal så vidt muligt være interaktive og inspirere læseren til yderligere udforskning af området (Naturforvaltning 2004).

Forbudsskilt
   

Der er for nyligt opsat skiltning (opfordring fra Enggruppen) mod knallert- og motorkørsel på engen. Dette har været et voksende problem i området. Politiet vil nu yde skærpet tilsyn med knallertkørsel og udskrive advarsler og bøder idet man nu ikke længere bør være i tvivl om hvorvidt det er tilladt eller ej.



• Svovlporesvamp og døde træer
Flere træer på engen er angrebet af svovlporesvampen.
Dette kan udgøre en sikkerhedsrisiko enkelte steder, hvor grene eller hele træer kan falde ned og i værste fald skade færdene på engen. Den normale rutine er at fælde et træ hvis det er til fare for publikum. I strid med dette påpeger Naturfredningsforeningen at de gamle døde træer er til stor gavn for insekter, fugle og flagermus, der bosætter sig i de døde hullede og udhulede træer. Det bidrager til en rigere fauna, der som tidligere nævnt er en målsætning i "Det grønne København".
     
Svovlsporesvamp


Som en mulig løsning foreslår "Naturforvaltning 2004" at man i stedet for at fælde udgåede træer, beskærer træerne på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

Udgåede træer kan ved beskæring også bidrage med deres skulpturelle skønhed. Der er desuden forslag om at sætte redekasser og flagermuskasser op.

• Huller i pilealléen
Den pileallé som løber langs med stien på vestsiden af østvolden er flere steder hullet og ufuldstændig, idet den ikke er blevet vedligeholdt og efterplantet gennem årene. Dette gør at helhedsindtrykket af alléen udebliver og efterlader store områder, hvor vinden får frit spil.

På dele af volden har man i den skrantende pileallé indplantet forskellige egetræer. Disse trives imidlertid dårligt, specielt i engens nordlige ende, hvor mosegrisen findes i det vilde græs. Vi har ved selvsyn konstateret hvordan mosegrisene æder træernes rødder op. Man har derfor anlagt nogle beplantningsforsøg på volden for at se hvilke arter der trives.

Piletræs plantning
    V&P planlagde i efteråret 2005 endnu et planteforsøg med forskellige pilearter, men dette blev pga. protester fra Enggruppen ændret. Oprindeligt skulle forsøget anlægges på et kvadratisk område på ca. 40 kvm. Enggruppen så hellere at man forsøgte at genetablere pilerækken og fik gennemtrumfet at piletræerne blev indplantet solitært i alléen.

Dette var en opgave som undertegnede i fællesskab med Emggruppens formand stod for udførelsen af.

Få dage efter plantningen oplevede vi desværre hvad der ofte sker på engen, at de nyplantede træer havde været udsat for hærværk. Et træ var knækket og sammen med støttestolper fra et andet træ, blevet smidt på et bål i ly af nattens mørke.

• Tilgroning af pilelabyrint
Den stort anlagte pilelabyrint i engens sydlige ende, som er opført af Byens Børn Vanløse, står nu uplejet hen og gror til. Byens Børn Vanløse er en lokalafdeling af Andelsforeningen Byens Børn, som er et samarbejde mellem København og Frederiksberg Kommune om at fremme børnekulturen.

Projektet løb efter anlæggelsen tør for midler og labyrinten kan derfor ikke længere passes og opretholdes. Enggruppen mener at man evt. kan oprette en mindre labyrint i engens modsatte ende, det er dog ikke en højt prioriteret sag. Indtil videre bruger børnene fra institutionerne fortsat labyrinten til leg, så en anden mulighed er at lade den stå og vokse til som et pilekrat.    
Pilelabyrinten

Det bør i vores øjne undersøges om den givne pileart er velegnet til at indgå i alléen på østvolden, idet træerne fra labyrinten efter flere år nu er klimatiserede til at gro på engen, og på nuværende tidpunkt stadig har en størrelse hvor det er muligt at flytte enkelte af dem.

• Harrestrup Å
Åen der løber øst om engen fremstår på nuværende tidspunkt som en uintegreret del af engområdet. Åens bund og sider er belagt med fliser fordi den fungere som spildevandsafløb, idet der i åens opland til tider forekommer overløb fra kloakkerne. Ved overløb generes beboere og færdene af lugtgener.

Stenbeklædningen skaber ingen mulighed for hverken flora eller fauna, da strømmen løber hurtigt og ugeneret (ingen iltning) og bredden ikke tilbyder evt. redepladser for fugle.

Der er forslag til hvordan man gennem et naturgenopretningsprojekt kunne gøre åen mere synlig og rigere på dyr og planter. Problemet med et sådan projekt er imidlertid at det er meget omkostningsfuldt, og da kommunens budget er stramt, vil man ikke indenfor de nærmeste år, påbegynde arbejdet.

Der arbejdes dog på - fra Enggruppens side - at få åen fredet i den nye genfredning af engen og søen. Det er af stor betydning når man snakker om at genetablere et mere naturligt åløb med renere vand, at man har styr på hele oplandet, hvorfra vandet kommer. Det er her vandet vil få tilført næring og andre forurenende stoffer. Så et succeskriterium for et sådan projekt er, at man laver et stort fælles naturgenopretningsprojekt for hele områdets og oplandets vandsystem.

Harrestrup Å
Harrestrup Å vandfyldt, så stenbeklædningen er skjult
    Det er dog stadig muligt i tilfældet med Harrestrup Å, at skabe et mere æstetisk og naturligt forekommende vandløb. Et sådan projekt ville bl.a. kræve at man hævede åen, så niveauforskellen på åen og omgivelserne ikke er så markante, da vandet så ville blive synligt for færdene på de omkringliggende stier.

Ved gennemførelsen af et sådant projekt skulle man grave slyngninger ind i åens forløb, for at skabe variation i vandets gennemstrømningshastighed, så vandplanter og -dyr ville få mulighed for at etablere sig på forskellige typer bundforhold. Dette er imidlertid svært at udføre, da grundejerne stort set bor helt ned til åen, og man ville blive nød til at støbe slyngningerne i beton eller sten, da en ås forløb er dynamisk, dvs. det ændrer langsomt fysisk form pga. omrokering af sedimenter fra bunden.

For at kompensere for den begrænsede mulighed for slyngninger, vil man kunne lægge sten af varierende størrelse ud i åen. Disse vil skabe turbulens og omrøring i vandet, så det vil blive bedre iltet, samtidig med at de vil yde læ for planter og dyr. En anden vigtig ting vil være, at få plantet nogle træer med gode skyggeevner langs åbrinkerne, da fotosyntetiserende alger ellers vil kunne udkonkurrere planter og dyr i vandet. Disse tiltag ville tilsammen bidrage til en langt bredere biologisk mangfoldighed og et langt smukkere åløb.



Opsummering:
De punkter som vi her i opgaven har diskuteret er blot få ud af et hav af interesser og muligheder for et område som Damhusengen. Hvad angår flere af punkterne er det kun et spørgsmål om at få V&P gjort opmærksomme på de mulige ændringsforslag således de kan skrives ind i plejeplanerne for området. Dette gælder for eksempel lave omkostningsopgaver såsom beskæring af udgåede træer, fjernelse af høslættet og bevarelse af vandhuller.

En række initiativer har allerede øget kommunikationen mellem planlæggerne og lokale interesser ved engen. V&P's opgave er selvfølgelig stadig i sidste ende at prioritere hvilke tiltag der er til størst glæde for flest mulige borgere.

Vi har gennem formanden for Enggruppen, fulgt kommunikationen mellem V&P og gruppen. Det er på trods af den øgede kommunikation vores opfattelse at V&P i ringe grad involverer borgerne i udviklingsplanen for engen. V&P sidste nye udspil for engens fremtid er netop udkommet på skitse (maj 2006), og den tager stort set ikke hensyn til Enggruppens udviklingsforslag som er udsendt tidligere på året.

Vi ser det som en nødvendighed at kommunikationen mellem borgere og V&P intensiveres yderligere, da de fremtidige planer for engen er ved at blive kortlagt netop nu. Det er vigtigt at bevare engen som det stykke bynære og kulturprægede naturområde den er i dag.

Vi mener at en af engens vigtigste opgaver er at give bymennesker en god naturoplevelse, og derved øge folks interesse for naturen. På den måde kan man fremme engagementet i naturen og få folk til at tage stilling til naturen og kulturen i forhold til byudviklingen generelt. Der skal selvfølgelig fortsat tages hensyn til områdets rekreative værdi, men på en sådan måde at naturoplevelsen bliver en integreret del af diverse sportslige og rekreative udfoldelser.



 Til top

Opdateret d. 6.2.2007