Indledning

Rapporten er et studieprojekt i uddannelsen til skov- og landskabsingeniør på Skovskolen i Nødebo. Rapporten er udarbejdet af Johan Fast og Rune Vibe i forbindelse med en praktikperiode hos Kommune Teknik, der varetager vedligeholdelsen af parkområder i København.


  


Baggrund

Indholdsfortegnelse:
  • Engens fysiske rammer
  • Engens historie, kort fortalt
  • Aktører og interessegrupper på Damhusengen

Den offentlige forvaltning: 

  • Eksisterende målsætninger
  • Fredningsdeklaration
  • Nuværende driftsplan
  • Ny fredningsdeklaration og plejeplan under udvikling

Københavns Kommunes grønne politik og opsummering

  (se næste side)


• Engens fysiske rammer:

 

Damhusengen ligger placeret i yderkanten af Københavns Kommune i Vanløse på grænsen til Rødovre Kommune.
Det er et åbent, grønt og rekreativt område, med en forvaltningsmæssig interesse, da det er et stykke bynær natur, der har gennemgået store visuelle forandring pga. menneskelig aktivitet i området.

Området er på ca. 40 HA, og strækker sig fra Jyllingevej i nordenden til Damhussøen i sydenden.

Fra nordenden løber Harrestrupåen ned langs østsiden, hvor den i sydenden bliver pumpet op i Damhussøen. Denne å gør sig bemærket ved at være Københavns eneste fritliggende vandløb.

Nogle af de realiserede projekter, der har fundet sted i nyere tid, omfatter bl.a. dræninger, Harrestrup Å, fodboldbaner, vådområder, beboernes udsyn til engen, en pilelabyrint og nogle vildtvoksende områder, samt et beplantningsforsøg fra 2005, som vi senere vil komme ind på.

Alle disse projekter skal ses i lyset af en ny større fredning af området, som Københavns Kommune i øjeblikket arbejder på at færdiggøre. Det er hensigten at tilgodese så mange brugergruppers interesser som muligt, og inddrage disse i den kommende forvaltningsplan.


• Damhusengens historie - kort:
Engen har engang været en del af et stort lavvandet vådområde, der dækkede hele det område, som nu svarer til Damhussøen og Damhusengen.

I gennem tidens løb, har bunden i nordenden langsomt hævet sig, pga. bundfældning af sedimenter der er blevet ført med strømmen. Dette har ført til at området kun var oversvømmet om vinteren, og omvendt stod som tør græseng om sommeren.
De nærliggende gårde har lige siden udnyttet engen til høslet og afgræsning af kvæg, hvilket er foregået helt op til slutningen af 1800-tallet.
    Klik til stort billede
Damhussøen i 1700-tallet
nord er til venstre i billedet

I midten af 1600-tallet blev Damhussøen opdæmmet, hvilket bevirkede at Damhusengen ikke blev afvandet om sommeren til stor gene for bønderne. De besluttede kort tid efter at grave en rende ned gennem engen for at afhjælpe problemerne med oversvømmelse af området. Denne å kaldte de Harrestrup Å. Den blev i 1848 flyttet ud langs østsiden af Engen, hvor den fik udløb direkte i søen.

Damhusengen blev på dette tidspunkt helt skilt fra søen og åen med dæmninger som blev beplantet med rækker af piletræer. I 1938 blev åen reguleret og ført tværs over sydenden af Engen, som på det tidspunkt var sumpet. Åen blev samtidigt gjort dybere, hvilket umuliggjorde det naturlige udløb i Damhussøen. Man etablerede derfor en pumpestation, som kunne pumpe vandet fra åen op i søen, og sådan har det fungeret lige siden.

Året efter blev Damhusengen overdraget til Stadsingeniørernes Direktorat til brug som grønt område. Året efter igen, i 1940, blev Engen så udlagt som park og man udlagde fodboldbaner i det tørre område i nordenden.
I 1960 begyndte man at grave dræn ned på tværs i sydenden af engen, så man også kunne udlægge plæner her. Samtidig sænkede man yderligere åen og den blev belagt med beton og fliser på grund af de mange kloakoverløb, der i tidens løb er opstået. De dræn der blev gravet var imidlertid ikke ret langtidsholdbare, og begyndte allerede i 1990 at synke sammen og der opstod derfor bagfald, så vandet igen samledes på sydenden af engen.
Kæmpe Bjørneklo  
Kæmpe Bjørneklo

Op gennem 90'erne begyndte parken at forfalde. Nogle kraftige vinterstorme væltede store dele af de gamle pilerækker langs voldene, og skråningerne ned til åen groede til med buske, ukrudt, vilde træer og Kæmpe Bjørneklo.
Pga. manglende indsats fra forvalternes side forfaldt borde og bænke og andet inventar, og der bredte sig en del ballade og hærværk i området.

I 2000 blev det til sidst for meget for en gruppe borgere, de dannede "Enggruppen" i et forsøg på at vende den uheldige udvikling, og i 2002 blev det bredere Engforum så dannet. Dette omfatter alle de forskellige interessegrupper i og omkring Damhusengen.


• Aktører og interessegrupper på Damhusengen:

De vigtigste aktører for engen pt. er Vej & Park (V&P) og Enggruppen. V&P er den offentlige forvaltningsmyndighed som står for forvaltningen af engen og som så vidt muligt skal varetage alle interesser for området.
Enggruppen er en sammenslutning af brugere omkring Damhusengen. Gruppens hovedformål er at samle alle borger- og interessegrupper i området og formidle kontakten mellem disse og V&P.

Deltagerne i Enggruppen:

  •  Vanløse Lokalråd
Lokalrådets egen opgavedefinition: "...tværpolitisk at virke for bydelens særlige interesser over for offentlige myndigheder og andre instanser, samt tillige at skabe det bredest mulige samarbejde om løsningen af lokale opgaver".
•  VIF (Vanløse Idrætsforening)
Fodboldklubben, som på nuværende tidspunkt har 6 store og et antal mindre baner på engen.
•  Danmarks Naturfredningsforening
Foreningen arbejder for mest muligt natur til den enkelte borger, de er bl.a. involverede i den nye fredningssag af engen.
•  Offentlige og private børneinstitutioner
Institutioner der jævnligt besøger engen og bl.a. benytter sig af legepladserne.
•  Private
Et antal mindre uorganiserede private brugere fx. hundeluftere, naboer, cyklister, motionister, fuglekiggere osv.

De forskellige aktørgrupper har alle forskellige interesser i og syn på naturen på engen.
Eksempelvis vil fodboldklubben have så mange baner som muligt af så høj kvalitet som muligt. Fodboldklubben og andre aktører såsom motionister anskuer altså engen udfra en brugsmæssig indgangsvinkel.
      
Hundeluftere

Naturforeninger og beboere i området repræsenterer en anden indgangsvinkel - den mere idylliske og naturnære. De ønsker mere vild og mangfoldig natur og færre fodboldbaner, da disse medfører gener som fx larm under kampe og ydermere skader artsdiversiteten i området med deres kortklippede, ensartede brugsplæner.

V&P står så i sidste ende med det planlæggende natursyn og skal forsøge at efterkomme så mange ønsker som muligt. Den vigtigste faktor for planlæggeren er den økonomiske, da der hele tiden skal foretages økonomiske prioriteringer i forhold til forskellige tiltag (benefit/cost).



• Den offentlige forvaltning

Eksisterende målsætninger:


• Fredningsdeklaration
Den nuværende fredningsdeklaration, der ligger på Damhusengen og Damhussøen, er fra 1966, hvor søen stadig fungerede som vandforsyning til København. Ifølge fredningen står Københavns Kommune for al vedligeholdelse og drift af Damhussøen og -engen.

   
Café Damhuskanten
set fra øst

Søen skal bevares som sø og parken skal være åben og tilgængelig for offentligheden og bevares som rekreativt grønt område, der ikke må begrænses.
Der må ikke opføres bygninger, boder, skure eller andre indretninger som ikke vil tjene parkens formål. Der er dog opført et ishus/café, som har fået dispensation fra fredningsnævnet.

Denne fredningsdeklaration fra 1966 er dog forældet, idet at Damhussøen ikke længere fungere som vandforsyning. Fredningen har derfor været under revision de sidste par år i forbindelse med udarbejdelsen af en ny fredning af området.


• Nuværende driftsplan
Målet for Engen er at sikre området som park og at give varierende tilbud af både biologisk, landskabelig og rekreativ art, samt at sikre området som en del af det regionale system af grønne områder, (Damhussøen, Vigerslevparken, Krogebjergparken og Grøndalsparken). (V&P 2001).


• Ny fredningsdeklaration og plejeplan under udvikling
Det er Københavns Kommune der står for udarbejdningen af den nye fredningsdeklaration.

Det ønskes at den nye fredning sammenfatter både Damhussøen, Damhusengen, Vigerslevparken, Krogebjergparken og Grøndalsparken, da disse parker alle ligger i forlængelse af Damhusengen og -søen.

Parkerne indeholder samme karaktertræk som Engen bare i mindre skala, da de alle indeholder grønne plæner, eng og fritvoksende træer. I forbindelse med fredningsdeklarationen laves der en fælles plejeplan for alle parkerne.


  • Læs afsnittet "Københavns Kommunes grønne politik"

 Til top

Opdateret d. 5.2.2007