Endelige forslag

I det følgende vil blive præsenteret de endelige forslag til, hvad det anbefales, der skal ligge på de tre grunde i Vanløse bymidte. I beskrivelsen af forslagene vil det blive illustreret, hvilke arealer der er udlagt til hvilke formål, og det vil blive beskrevet, hvad arealerne skal indeholde.

Forslagene vil blive illustreret med eksempler, der kan fungere som inspiration til den endelige udformning. Den endelige udformning er imidlertid ikke beskrevet, da dette kræver yderligere undersøgelser og ekspertise. Det er dog undersøgt, hvorvidt der er plads til de givne forslag på arealerne, således at forslagene er realistiske. Dette er gjort ved at sammenligne forslagene med lignende bebyggelser eller områder.

Bymidten vil med forslagene komme til at danne en helhed af detailhandel, ophold, erhverv, boliger, kultur, sport og aktiviteter. Forslagene indebærer et multifunktionelt mødested, et iværksætterhus, et fleksibelt idræts-/aktivitetshus, kollegie- og ungdomsboliger samt et butikstorv. Kort 11 viser de udlagte arealer til forslagene. Hvert forslag præsenteres selvstændigt.


Kort 11: Vanløse bymidte med udlagte arealer til de endelige forslag (udleveret af Vanløsegruppen)



 Toyota-grunden

- Det multifunktionelle mødested

På Toyota-grunden rives alle eksisterende bygninger ned, og der anlægges i stedet et multifunktionelt mødested. Der gøres plads til en vej langs jernbanen, således at Banestyrelsens personale kan komme til at foretage vedligeholdelse.

Det multifunktionelle mødested skal være et grønt, rekreativt område med forskellige aktivitetsfelter. Aktiviteterne skal ikke være defineret på forhånd, men der skal være mulighed for at bruge dem til valgfrie sportsgrene og spil. Dette kunne eksempelvis være basket, hockey, rulleskøjter, skateboard, beachvolley, petanque og lignende som illustreret på Billede 18. På mødestedet skal ligeledes være borde og bænke, der indbyder til længere ophold og måske en frokost i det fri. Det skal være muligt at etablere en udendørs scene, der kan benyttes i forbindelse med lokale arrangementer. Ud til Apollovej placeres cykelstativer samt handicapparkeringspladser. Der etableres ingen almindelige parkeringspladser i tilknytning til mødestedet. På den del af grunden, der grænser op til villaerne langs Jupitervej, anlægges en høj, tæt beplantning, der kan skærme villaerne mod støj og samtidigt give mødestedet et grønt præg. Det grønne præg skal være gennemgående på området og kan f.eks. gennemføres ved at anlægge små haver, som lokale beboere kan passe. I vinterperioden kan området omdannes til skøjtebane, så det ikke ligger ødet hen.

Det multifunktionelle mødested skal være Vanløses udendørs samlingssted, som er attraktivt for alle aldersgrupper og virker samlende på hele byen.


Billede 18: Det multifunktionelle mødested skal indeholde en række aktivitetsfelter med mulighed for eksempelvis basket, petanque, skøjteløb og skateboardløb

På Prags Boulevard i Holmbladskvarteret på Amager er der i 2005 gået en total renovering i gang, der netop skal omdanne boulevarden til et multifunktionelt mødested. Området har ikke de samme dimensioner som Toyota-grunden, idet der er tale om et langt smalt areal, men den gennemgående idé er den samme. På Prags Boulevard anlægges en scene, skaterramper, have og parkarealer, sportsbaner mm. På nedenstående illustrationer ses arkitekttegningerne til projektet.


Billede 19: Arkitekttegninger fra ombygningen af Prags Boulevard



 Banestyrelsens grund

- Iværksætterhuset

Banestyrelsens bygninger bevares men ombygges til et iværksætterhus. Bygningernes facader renoveres, således at de kan fremstå som en åben og naturlig del af bymidten. Imellem bygningerne og Toyota-grunden etableres en tilkørselsvej til jernbaneskinnerne, således at Banedanmark kan komme til at foretage vedligeholdelse. Iværksætterhuset skal fungere som en hjælp til mennesker, der har en god idé til en virksomhed og gerne vil føre den ud i livet. Det skal indeholde kontorer, iværksætterne kan leje til en rimelig pris, samt en række fællesfaciliteter, der kan holde opstarts-udgifterne nede for den enkelte. Det kunne eksempelvis være printerrum, mødelokale, kantine, café, omklædningsrum, reception, udstillingslokaler, telefonpasning og lignende.
Iværksætterne kan drage nytte af hinandens erfaringer og samarbejde om projekter på tværs af virksomhederne. Samtidigt vil iværksætterhuset kunne gøre det ud for en social funktion for dets lejere, idet de får en slags kollegaer frem for at sidde alene hjemme på bopælen eller i et lejet værelse. Det kan også give en skarpere adskillelse af fritids og arbejdsliv, hvilket nogle (eksempelvis børnefamilier) vil kunne drage nytte af. Iværksætterhuset skal kun benyttes til opstart af virksomhed, hvorfor lejere, der er blevet ordentligt etableret, må flytte ud og gøre plads til andre.
Der anlægges kun et begrænset antal parkeringspladser i tilknytning til iværksætterhuset, ligesom der i huset bør satses på erhverv, der ikke har et stort mobilitetsbehov.
I huset afsættes endvidere lokaler til et Agenda 21-center. Dette giver mulighed for, at de nyopstartede iværksættere nemt kan lade sig inspirere af centrets arbejde, søge virksomheder.

Nedenstående billeder er fra iværksætterhuset Vækstcenter Nord i Vendsyssel. Her har adskillige iværksættere slået sig ned for at opstarte egen virksomhed inden for en lang række erhverv; bl.a. produktion af chips, neurofysiologi, IT, kursus- og konsulentvirksomhed samt fremstilling af pumper.


Billede 20: Kontor, mødelokale og reception i iværksætterhuset Vækstcenter Nord i Vendsyssel


 Ferrings grund

- Kollegie- og ungdomsboliger, detailhandel og
    et fleksibelt idræts-/aktivitetshus

Der bevares ingen bygninger på Ferrings grund. Grunden inddeles i tre forskellige felter. Vest for Indertoften anlægges kollegie- og ungdomsboliger, den nordøstligste ende af grunden udlægges til detailhandel samlet omkring et lille torv og på den resterende del af grunden placeres et fleksibelt idræts-/aktivitetshus (som vist på Kort 11).

Kollegie- og ungdomsboligerne anlægges som etageboligbyggeri i mindst tre etager for at opnå en god udnyttelse af arealet. Boligerne skal bestå af både kollegieværelser, kollegielejligheder og ungdomsboliger. Boligerne tilknyttes en række fællesfaciliteter såsom vaskeri og festlokale. Uden om boligerne anlægges beplantning og friarealer til ophold. Til inspiration ses nedenstående billeder.


Billede 21: Fra venstre ses kollegierne Hedeboparken og Trekroner i Roskilde

Detailhandlen anlægges som mindre specialbutikker samlet om et lille torv med indgang fra Jernbane Allé. Torvet bør opbygges anderledes end Vanløse Torv, da det ikke i lige så høj grad skal benyttes til gennemgang. Torvet kan da f.eks. forsynes med flere bænke, skulpturelle legeredskaber til børn, et springvand eller udendørs servering fra en café. Torvet skal virke intimt og indbyde til ophold.
Specialbutikkerne skal tilbyde et varesortiment, der ikke kræver, at kunderne kan transportere dem hjem i bil. Der anlægges da heller ingen parkeringspladser i direkte tilknytning til detailhandlen, om end der er mulighed for at benytte parkeringspladserne tilknyttet idræts-/aktivitetshuset. Det bør i den nærmere udformning overvejes, om varetilkørsel sker mest hensigtsmæssigt fra Indertoften, Jernbane Allé eller Klingseyvej.
Cykelstien fra Klingseyvej til Jernbane Allé langs togskinnerne bibeholdes for at sikre en let adgang til Vanløse Station for cyklister. Modsat Jernbane Allé i den del af butiksrækken, der vender ind mod det fleksible idræts-/aktivitetshus, laves en passage til det bagvedliggende område.

Det fleksible idræts-/aktivitetshus anlægges på hele det resterende areal. Det består af tre dele: Idrætsfaciliteter, sundhedscenter og kongrescenter. Dele af huset opføres i flere etager for at opnå den bedst mulige udnyttelse af grunden.

Grundstenen i idrætsfaciliteterne er en svømmehal med internationale mål og tilskuerpladser, så der kan afholdes konkurrencer. Der kan desuden tilknyttes en række andre sportsfaciliteter til huset såsom boldbaner, gymnastiksal, fitnesscenter og omklædningsrum. Lokalernes fleksibilitet skal prioriteres højt, således at de ikke kun kan benyttes til en enkel ting, men til en række af aktiviteter. Idræts-/aktivitetshuset skal fungere som centrum for Vanløses idrætsudøvere og tilbyde motion og udfordringer på alle niveauer.

Sundhedscentret skal indeholde både genoptræning, forebyggelse og behandling af kroniske sygdomme. I forbindelse med svømmehallen anlægges et varmtvandsbassin, som kan benyttes til genoptræning og være til gavn for gigtpatienter. Fitnesscentret kan ligeledes benyttes til genoptræning.
Sundhedscentrets forebyggende aktiviteter kan eksempelvis være kurser i rygestop, kostvejledning eller fødselsforberedelse. Disse aktiviteter kan være med til at forbedre folkesundheden i området.
Lokal behandling af kroniske sygdomme kan være med til at nedbringe antallet af kostbare indlæggelser, idet folk, der har problemer med at kontrollere deres sygdom, kan henvende sig i sundhedscentret frem for på skadestuen. Disse kroniske sygdomme kan eksempelvis være KOL lungebetændelse (rygerlunger), hjertesvigt og type II diabetes.

Kongrescentret skal indeholde et konferencerum og en række mødelokaler. Lokalerne udformes på en utraditionel måde, der kan virke inspirerende i en mødesituation og fremkalder anderledes synsvinkler på emner og problematikker. Et eksempel på en række lokaler, der er indrettet på utraditionel vis, er Momentum i Forskerparken i Hørsholm (se Billede 22).
Det skal desuden være mulighed for at leje faciliteterne til lokale formål såsom borgermøder, koncerter eller teaterforestillinger. Det antages, at udenbys deltagere i kongresser vil finde indkvartering centralt i København, hvilket er let tilgængeligt med kollektiv transport fra Vanløse Station. Samtidig vil kongrescentret, når metroen er udvidet til Kastrup lufthavn, være let tilgængeligt for udenlandske kongresdeltagere, der ankommer med fly.


Billede 22: Lokaler i Momentum. Fra venstre dynamikrummet, dødsgangen og sørummet

Kongrescenter, sundhedscenter og idrætsfaciliteter skal fremstå som en integreret helhed, og der skal være et arkitektonisk præg og en grøn struktur, der er gennemgående for hele arealet. Kollegie- og ungdomsboligerne bør inddrages i denne helhed og falde naturligt ind i bebyggelsen.
Der etableres ganske få parkeringspladser i tilknytning til ungdomsboligerne. Tilkørslen til idræts-/aktivitetshuset sker ad Klingseyvej ned i en parkeringskælder under huset. Der anlægges et moderat antal parkeringspladser i kælderen, idet det søges at få så mange som muligt til at gå, cykle eller benytte kollektiv transport til huset.

Det fleksible idræts-/aktivitetshus er inspireret af DGI-byen, der både indeholder en række idrætsfaciliteter, mødelokaler, konferencerum, restaurant, hotel, bowlingcenter mv. Idræts-/aktivitetshuset skal ikke indeholde alle disse ting, men DGI-byen er et godt eksempel på, hvorledes forskelligartede funktioner kan blandes (se Billede 23, 24 og 25).


Billede 23: Vandkulturhuset i DGI-byen

Billede 24: Klatrevæg og restaurant i DGI-byen

Billede 25: Konferencerum og mødelokale i DGI-byen

 Til top

Opdateret d. 26-1-2006