Resumé af Projekt Vanløse
By- og trafikplanlægning
Planforslag

 

Planforslagets hovedafsnit:

   1.   Bedre forhold for bløde trafikanter ved oprettelse af cykelruter til bymidten
   2.   Forbedring af handelsmiljøet i Vanløse Bymidte, bl.a. ved fredeliggørelse og forskønnelse af Jernbane Allé, oprettelse af parkering bag husrækkerne og på Toyota-grunden og styrkelse af butikslivet med udvalgsvarebutikker
   3.   Forbedring af Vanløses torve og friarealer så de bliver attraktive opholdssteder for Vanløses borgere

Baggrund
Forslaget er studierapporter udarbejdet af 3 studerende ved Danmarks Tekniske Universitet. Grundejersammenslutningen i Vanløse har taget initiativ til rapporten, fordi dens bestyrelse i lang tid har manglet et samlet oplæg til en bydelsplan. Diskussionerne om Vanløses handel, trafik og kulturelle tilbud er hidtil ikke kædet sammen. Det kan medføre, at muligheder overses, og det mangelfulde beslutningsgrundlag giver risiko for store fejlinvesteringer. Initiativet blev forelagt i Vanløse Lokalråd før igangsættelsen. Det skal her understreges, at Projekt Vanløse er et oplæg til diskussion. Studieopgaverne kan i sagens natur ikke påvirkes af rekvirenten. Forslagene fremlægges til drøftelse og er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med Vanløse Grundejersammenslutnings holdninger.

Rapporten om Projekt Vanløse er på ca. 300 sider.
Læs om projektets offentliggørelse her.

1. Forslag om cykelruter i Vanløse

Hvordan kan forholdene for Vanløses bløde trafikanter forbedres?

Svaret på det spørgsmål skal findes ved en diskussion mellem Vanløses borgere. Forslaget om cykelruter er et oplæg til debat.

Vanløse er gennemskåret af stærkt trafikerede regionale veje, Jyllingevej, Slotsherrensvej, Sallingvej, Hillerødgade og Ring. 2 Der er også meget gennemkørende trafik på Ålekistevej, Jernbane Allé, Apollovej/Vanløse Allé og Godthåbsvej. Disse veje har i tidens løb fået lov til at udvikle sig til generende barrierer for den interne færdsel i Vanløse, og desuden forringer trafikken miljøet ved støj og luftforurening.

Både fodgængere og cyklister beklager sig over generne. Fodgængerne mener ikke, at der kan gøres mere ved at anlægge stier og bredere fortove, men mangler flere sikre muligheder for at krydse de store veje. Cyklisterne efterlyser flere cykelstier, sikre krydsningsmuligheder af de store veje og bedre fremkommelighed og jævne kørebaner. Ca. 50% af cyklisterne benytter omveje med mindre trafik.

Nettet af cykelruter har til formål at give cyklisterne et tilbud om sammenhængende vejarealer, så det bliver sikrere, hurtigere og mere bekvemt at bruge cyklen til de daglige ture til stationen, institutionerne og handelsgaderne. Cykelruterne vil også medvirke til at forøge sikkerheden for skolebørnenes brug af cyklen til og fra skole og fritidsaktiviteter. Der er forslag om fire net af cykelruter, som dækker en meget stor del af Vanløse. Afstanden fra den enkelte bolig til cykelruterne kan være op til 300-500 meter.

I kommunens planlægning er der skitseret en gennemgående cykelrute fra Rødovre gennem Hyltebjerg Allé og Grøndalsparken. Man forventer nyanlæg af cykelstier eller cykelbaner på Jernbane Allé og Primulavej. Disse forslag udgør en del af cykelruterne. De bløde trafikanters forhold ved Vanløse Station foreslås forbedret ved at indrette gågade eller sivegade på strækningen mellem Jydeholmen og Dronninglundvej. Gennemføres dette forslag, er cykelstier på Jernbane Allé overflødige, fordi trafikken vil blive begrænset og hastigheden nedsat. Det vil også medføre en stor miljømæssig forbedring i området. Konsekvenserne for den gennemgående trafik er ikke undersøgt her.


De fire cykelruter:

Rute 1   mellem Jernbane Allé og Damhussøen og -engen:
Rute 1a:   Vanløse Station, Klingseyvej, Lønstrupvej, Jydeholmen, Hanstholmvej
Rute 1b:   Jernbane Allé, Bogholder Allé, Kastanie Allé, Linde Allé, Grøndals Parkvej

I kommunens cykelstiplan indgår Hyltebjerg Allé i en gennemgående stiforbindelse fra Rødovre, der fortsætter i en tunnel under Ring 2 fra Linde Allé og videre ad stier i Grøndalsparken langs ringbanen.

Ruten skal give cykeltrafikken bedre fremkommelighed til Vanløse Station og Jernbane Allé og medvirke til sikring af skolevejen til Hyltebjerg og Vanløse skoler samt vil Vanløse Idrætspark og områdets institutioner.

De veje, der indgår i rutenettet skal have bedre belægning og ruterne skal afmærkes. Jernbane Allé og Jydeholmen forudsættes forsynet med cykelstier. Alternativt skal Jernbane Allé trafiksaneres og ændres til gågade eller sivegade. Krydsningen af Ålekistevej ved Klingseyvej skal sikres og indrettes, så den kan anvendes af både cyklister og gående.

Rute 2   mellem Vanløse Station og Husum:
Rute 2:   Jernbane Allé, Højstrupvej, Lindholmvej, Husumvej, Slotsherrensvej, Skjulhøj Allé, Kirkebjerg Allé.

Ruten skal give cykeltrafikken bedre fremkommelighed mellem Vanløse Station og området ved Slotsherrensvej, samt åbne en sikker forbindelse til Husum. Desuden skal ruten øge sikkerheden på skolevejen til Kirkebjerg Skole og øvrige institutioner i området.

Jernbane Allé forventes forsynet med cykelstier eller ændret ved trafiksanering. Husumvej og Slotsherrensvej er forsynet med cykelstier.

De øvrige veje skal have bedre belægning og ruterne skal afmærkes som cykelruter. Krydsningerne af Jyllingevej og Slotsherrensvej skal indrettes, således at cyklerne får sikre og komfortable forhold ved krydsning. På de veje, hvor der er mange parkerede biler skal der foretages regulering, således at cyklisternes sikkerhed og fremkommelighed prioriteres.

Rute 3   mellem Vanløse Station og Grøndal:
Rute 3a:   Vanløse Allé, Sallingvej, Frederiksgårds Allé
Rute 3b:   Vanløse Allé, Sallingvej, Gyvelvej, Bellisvej, Rødkildevej, Hvidkildevej
Rute 3c:   Vanløse Allé, Apollovej, Jupitervej

Ruten skal give cykeltrafikken bedre fremkommelighed og sikkerhed.
Ruten er placeret så en stor del af trafikken til områdets institutioner kan benytte dem.

Vanløse Allé og Apollovej har cykelstier på strækningen langs S-banen og Metroen.

Cyklisternes og fodgængernes passage ved busholdepladsen ved Apollovej skal sikres. Hvor cyklisterne krydser Sallingvej og Ring 2, skal der markeres cykelbaner for at øge synligheden af ruterne. Rutens veje skal have bedre belægning og der skal foretages afmærkning, så cyklisterne fremkommelighed tilgodeses.

Rute 4   mellem Jernbane Allé og Islev Station:
Rute 4:   Jernbane Allé, Herlufsholmsvej, Selsøvej, Tybjergvej

Ruten forløber langs S-banen og skal tilgodese trafikken til stationerne. Der skal etableres sikre overgange over Ålekistevej, Jyllingevej og Slotsherrensvej.

Rutens krydsning af Ålekistevej forudsættes sikret. Krydsningen af Jyllingevej ved Jyllingevej Station er i øjeblikket umulig på grund af midterhellen. Gangbroen er ikke indrettet til cykler. Ved Islev Station er der en gang- og cykeltunnel, men det muligt at krydse Slotsherrensvej i niveau. Den hurtigkørende trafik gør krydsningen farlig.




2. Planforslag for detailhandel i Vanløse Bymidte

Kommuneplanen har i afsnittet om Vanløse i mange år angivet, at der ved Vanløse Station skulle ske en udvikling af et handelscentrum. Denne udvikling er nu sat i gang med anlægget af Metroen og ombygningen af Kulturhuset til Vanløse Center.

Vanløse er den københavnske bydel, der har den laveste andel af bydelens handel i lokale butikker. Der er potentiale for udvidelse af handelen, navnlig med udvalgsvarer. Spørgsmålet er, hvad der kan gøres for at sætte gang i denne udvikling og fastholde et velfungerende handelscentrum ved Vanløse Station.

Det er mange forhold, som tilsammen udgør fundamentet for et godt bymiljø, hvor kunderne finder det attraktivt at handle. Der er et væld af faktorer, som har indflydelse på handelslivet. Det være sig sociale og økonomiske forhold og ikke mindst tilgængeligheden i form af gode parkeringsmuligheder og offentlig transport. Også den fysiske udformning af byrummet har en stor indvirkning på bymiljøet, og dermed indkøbsoplevelse og attraktivitet. Planlægningen af handelslivet i Vanløse skal tage højde for disse forhold og målrette indsatsen, så vanløseborgerne kan få et velfungerende handelscentrum i et attraktivt, oplevelsesrigt bymiljø.

Udgangspunktet for planlægningen er en flot bymæssigt sammenhængende bygningsmasse omkring stationen, men der mangler en fysisk markering og beplantning af bymidten. I øjeblikket domineres området af asfalt, der har en kedelig karakter. I det hele taget er bymidten trist og oplevelsesfattig. Der savnes en bedre kontakt og sammenhæng mellem butikkerne, Kulturhuset og Vanløse Station.

Det bærende element i planforslaget om detailhandel er, at Jernbane Allé mellem Jydeholmen og Dronninglundvej omdannes til gågade eller sivegade. Det giver mulighed for at etablere en sammenhængende belægning på bymidtens torve og færdselsarealer og vil sammen med beplantning og belysning markere bymidten. Parkeringsforholdene foreslås ordnet ved, at der etableres parkeringskældre og parkeringspladser bag bebyggelsen langs Jernbane Allé og ved Vanløse Allé. For at det kan ske, skal mange parter samarbejde om løsningerne. Nye butikker placeres ved Jernbane Allé og på et butikstorv bag husrækken overfor Vanløse Center. Butiksfacader og bygninger langs Jernbane Allé skal moderniseres og der skal etableres nye stiforbindelser til stationen for gående og cyklister.

Det er væsentligt, at der er parkeringsmuligheder for kunderne. En spørgeskemaundersøgelse i Vanløse viser, at under 25% af kunderne i Jernbane Allé benytter bil ved indkøbet. Det er usædvanlig lavt i forhold til landsgennemsnittet.

I Vanløse Center indrettes en parkeringskælder. Det foreslås, at der bag husrækken overfor oprettes parkeringspladser med indkørslen fra Jydeholmen. Forslaget forudsætter, at flere ejendomme inddrages i en samlet byudvikling. På Vanløse Allé kan der på Toyota-grunden indrettes langtidsparkering og nybygning af butiksarealer til handel med pladskrævende varer, samt kontorer m.v.

Etablering af gågade eller sivegade i Jernbane Allé vil blive afgørende for sammenhængen i bymidtens handelsliv. Fjernelsen af trafikbarrieren foran det nye Vanløse Center med Kulturhus og handelscenter vil medføre, at besøgende og kunder får let adgang til butikkerne på Jernbane Allé. Bymidtens butikker, serviceerhverv og kulturtilbud vil kunne supplere hinanden.

Forbedring af adgangsveje til stationen for fodgængere og cyklister

For at undgå unødvendig trafik på gågaden foreslås at udbygge stierne til fodgængere og cyklister. Den eksisterende sti ved Klingseyvej giver gode adgangsforhold fra området ved Ålekistevej og Jydeholmen. Der foreslås etableret en ny sti fra Lindehøjen langs det nye Vanløse Center. Desuden foreslås en ny sti over Toyota-grunden langs Banestyrelsens ejendom til stationen.

Konsekvensen af gennemførelsen af forslagene forventes at blive et stigende lejeniveau for butikkerne i Jernbane Allé i takt med, at omsætningen stiger. Den stigende omsætning i butikkerne i bymidten vil medføre en nedgang i omsætningen i Vanløses øvrige butikker.

Etableringen af gågade eller sivegade i Jernbane Allé vil medføre, at en del af trafikken vil søge nye ruter. Ved etablering af sivegade må det forventes, at mere end halvdelen af de 8000 biler, der kører på Jernbane Allé, vil skifte til andre ruter. Det forventes, at Ålekistevej vil blive mere belastet.


3. Planforslag for byrum

Vanløse er en grøn bydel. Villakvartererne og de fleste etageejendomme er omgivet af træer, buske og grønne plæner. Kun i de tættest bebyggede områder er kedelige grå asfaltbelægning på veje og parkeringsområder dominerende.

Det offentlige rum er domineret af trafikkens krav om kørebaner. Der savnes mindre bymæssige pladser, der tilgodeser de bløde trafikanter og samtidig forbedrer bybilledet, f. eks i tilknytning til handelsgaderne. I Jernbane Allé er der mulighed for pladsdannelser på begge sider af stationen.

Vanløseborgernes forventninger til "den gode by" handler om at der er
 •   Et mangfoldigt byliv med mulighed for at handle lokalt
 •   Ikke skal bruges for lang tid på indkøb og transport
 •   Rene og ordentlige omgivelse og boliger med grønne omgivelser, der er velegnede for børn
 •   Lokalt miljø og lokalt netværk og at have rødder i området
 •   Særpræg og identitet i Vanløse

Det er disse forventninger, en plan for Vanløses udvikling skal leve op til.

Det fysiske miljø sætter rammer for handelslivet

Erfaringerne viser, at omgivelserne påvirker mulighederne for, at en bymidtes handelsliv kan fungere. Kunderne er nødt til at købe ind til livets opretholdelse, men et handelscentrum med bredt udbud af udvalgsvarer stiller krav til områdets fysiske udformning. Kunderne kommer kun, hvis handelscentret er fysisk markant og områdets arkitektur og omgivelser virker attraktive. Der skal være andre mennesker i området, så man møder venner og bekendte. Der skal være adgang til cafeer og udeservering i sommertiden, og omgivelserne skal være rolige og velholdte og forretningerne åbne for indsyn og udstråle kvalitet og mangfoldighed.

I planforslaget vises, hvorledes pladserne ved Vanløse Station kan samordnes med Jernbane Allé som gågade eller sivegade.

Løsningerne for de tre pladser er skitseret med modeller fra pladser i andre nordiske og europæiske byer.

Vanløse Stationsplads nord og syd

De to pladser ligger centralt ved Jernbane Allé og er for øjeblikket under ændring. Nordpladsen, Vanløse Torv, forventes at være færdig til ibrugtagning i september 2004. Planerne for pladserne viser, at de vil blive indrettet, så de medvirker positivt til at forbedre bymiljøet omkring Stationen. Planforslaget går ud på at vise, hvordan der kan tilføjes yderligere forbedringer ved at omdanne Jernbane Allé til gågade eller sivegade. Erfaringer fra anlæg af gågader er, at antallet af bløde trafikanter stiger væsentligt, når biltrafikken fjernes.

En gågadeløsning foreslås etableret med en naturstensbelægning i hele vejens bredde og med beplantning og belysning, der markerer handelsområdet i bymidten.

Inspirationen til løsningen er fundet i den finske by Kouvola, hvis hovedgade har et sammenligneligt forløb.

Alternativet sivegade indebærer, at det bliver muligt for biltrafik at passere med lav hastighed og på de gåendes præmisser. Som eksempel på en sivegade kan nævnes Strædet (Parallelstrøget) i København, hvor løsningen har fungeret siden 1989. I 1992 blev gadebelægningen udskiftet med en sædvanlig gågadebelægning uden fortove. En sivegade kan indrettes på samme måde som gågaden, og der opnås næsten samme virkning. For Jernbane Allés vedkommende vil det være en yderligere fordel, at den lokale biltrafik mellem Vanløses kvarterer bliver sparet for omveje ved besøg i bymidten.

Om Vanløses offentlig friarealer

Vanløses pladser og friarealer fungerer ikke som mødesteder for bydelens beboere. Det skyldes, at de offentlige byrum ikke indbyder til ophold eller trænger til fornyelse.

Der er vist 3 eksempler på, hvordan en fornyelse kan udføres. Inspirationen til forslagene er hentet fra et forskningsprojekt om "Nye tendenser i international byrumsarkitektur", udført på Kunstakademiets Arkitekturskole. Se bogen om "nye byrum", skrevet af Jan Gehl & Lars Gemsøe.

Der skitseres hvorledes tre pladser med forskellige karakteristika kan omlægges:

 •  Pladsen foran Grøndalskirken er valgt fordi den repræsenterer et "ikke sted", et forblæst støjfyldt areal, hvor det ikke er attraktivt at opholde sig.
 •  Jydeholmen Plads - linie 14's endestation, er valgt som eksempel på en "rodet" plads. Stedet har et uhøjtideligt præg - det er ikke just smukt og harmonisk - men det virker foretagsomt og lidt befriende.
 •  Ghandis Plæne er valgt som eksempel på en "planlagt plads", og modsætningen til den rodede. Den er så pæn, at den ikke indbyder til ophold.


Pladsen foran Grøndalskirken

Pladsen foran kirken er i dag et forblæst og støjfuldt sted, som ikke indbyder til ophold. Forslaget til fornyelse har til hensigt at gøre stedet til opholdsareal for beboerne i området.

Forbilledet for fornyelsen er Skt. Hans Torv, hvor det er lykkedes at skabe et opholdssted for bydelens beboere. Pladsen foran kirken er solbeskinnet i det nordlige hjørne op mod kirkens tårn og trappe.

Fornyelsen af Skt. Hans torv satte gang i en udvikling i hele kvarteret. Forhåbentlig kan en tilsvarende proces sættes i gang ved fornyelse af Grøndalskirkens forplads.



Skt. Hans Torv på Nørrebro
foto fra Jan Gehl & Lars Gemzøes bog "nye byrum"


Jydeholmen Plads

Pladsen ligger, hvor Jydeholmen støder til Ålekistevej. Linie 14 har endestation på pladsen. Jydeholmen Plads dukker med jævne mellemrum op i den lokale debat, fordi den trænger til fornyelse.

Funktionen som endestation for linie 14 dominerer pladsen. På ca. halvdelen af pladsen vokser der græs, resten er asfalt og brostensbelægning. Der er et par træer og nogle buske, som adskiller græsområdet fra asfalten. Desuden nogle tilfældigt anbragte bænke.

Funktionen som endestation medfører, at der næsten uafbrudt er mennesker på pladsen. Desuden passerer kunder til butikkerne i de omgivende bygninger. Bænkene benyttes af de ventende buspassagerer og forbipasserende. I perioder opholder en del øldrikkende stamgæster sig ved bænkene.

Det foreslås at forny Jydeholmen Plads med inspiration fra Malmøs Gustavs Adolfs Torg. Selvom dette torv er fire gange så stort, er der mange lighedspunkter med Jydeholmen Plads, bl.a. er der busterminal og nærhed til bycentret. Gustav Adolfs Torg er præget af cirkler, ovaler og rette linier som omkranser torvets gamle træer. Pladsen har en grøn karakter. De bløde områder er græsklædte eller grusbelagte omkring træerne og afgrænset med vandrette granitbånd, som giver ekstra siddemuligheder.



Gustav Adolfs Torg, Malmö
foto fra Jan Gehl & Lars Gemzøes bog "nye byrum"


Ghandis Plæne

Arealet ligger, hvor Mågevej støder til Borups Allé. Den triangulære plads er beplantet med træer langs områdets kanter.

Der er ikke meget aktivitet i området og der er ingen siddemuligheder. Folk passerer forbi. I trekantens østlige ende findes en bunker, som virker skæmmende på hele området. I den vestlige ende er en bred trappe fra Mågevej til Genforenings Pladsen. Fra trappen er der en god udsigt over plænen.

Ghandis Plæne ville være smukkere, hvis bunkeren blev fjernet. Forslaget fokuserer på muligheden af at forny stedet ved at give det karakter af et lokalt opholdstorv.

Inspirationskilden er et triangulært torv i Barcelona i Spanien kaldet Placa del General Moragues. Denne plads er udformet som en leg med trekanter, der, hver med sin hovedkarakter, skærer sig ind i hinanden. En grusbelagt trekant ender i en befæstet betonmur med et rækværk. Stedet virker som en "kommandobro", hvorfra der er udsigt over en del af pladsen. Her og i pladsens randzone er der placeret bænke, hvorfra man kan iagttage livet på pladsen.

Ved at integrere den brede trappe i anlægget Ghandis plæne, kan man muligvis fremhæve trappens rolle som udsigtspunkt/ kommandobro. Her kan der opstilles bænke, hvorfra man kan følge livet på pladsen. De parkerede biler på Mågevej udgør en synsmæssig barriere, der skal fjernes.

Placa del General Moragues, Barcelona
foto fra Jan Gehl & Lars Gemzøes bog "nye byrum"



Offentliggørelse af Projekt Vanløse

Den samlede rapport om Projekt Vanløse omfattende: Analyse-og teoriafsnit på 195 sider og bilag på 45 sider samt Planforslag på 67 sider kan læses på Vanløse Biblioteks læsesal eller hjemlånes på en cd-rom. Særligt interesserede kan rekvirere en cd-rom hos formanden for Vanløse Grundejersammenslutning.

Projektets deltagere

Projekt Vanløse er udarbejdet delvist som et midtvejsprojekt på civilingeniøruddannelsen, delvist som eksamensprojekt på diplomingeniøruddannelsen. Projektet er gennemført ved instituttet BYG.DTU på Danmarks Tekniske Universitet i perioden fra februar til juli 2004.

Projektet er formidlet gennem Videnskabsbutikken på DTU.

De deltagende studerende er Signe B. Andersen, Augustyn Gawronski og Mette Louise Wätzold.

Fra Videnskabsbutikken har deltaget Søsser Brodersen.

Fra Vanløse Grundejersammenslutning har deltaget Erik Honoré, Jan Mørch og Bent Andersen.

Tak til Jan Gehl & Lars Gemzøe for tilladelse til at benytte fotos fra bogen "nye byrum", udgivet på Arkitektens Forlag, København 2000.

 Til top

Opdateret d. 31.3.2011