Sammenfatning og
diskussion af handlingsplan for bymidten

Dette afsnit bygger på de tiltag der foreslås i handlingsplanerne for hhv. cykelruter, detailhandel og byrum og har til hensigt at diskutere overensstemmelser og konflikter mellem de enkelte forslag. Da de fremlagte forslag tager udgangspunkt i bymidten, men ser områdets problemstillinger fra forskellige perspektiver, kræver det en indbyrdes afvejning af konsekvenserne. Diskussionen er i det følgende struktureret over syv fokusområder.

Trafik og tilgængelighed

Alle tre handlingsplaner gør sig tanker omkring omlægning af et stykke af Jernbane Allé, fra Jydeholmen til Dronninglundsvej, til gågade eller sivegade. Fra et handels- og byrumsmæssigt synspunkt er gågadeløsningen at fortrække, da det indbyder til mere liv i bymidten. Dette begrundes med, at byrummets målsætning om mere liv i gademiljøet opfyldes gennem en kvalitetsforbedring. Da byrummets liv er en vigtig faktor for handlen medvirker dette som middel til at nå målsætningen om en øget omsætning. Fra et cyklistperspektiv, er der dog ikke store forskelle på en gågade med cykelareal, og en sivegade. Det foreslåede cykelrutenet giver god adgang til bymidten, men tilgængeligheden påvirkes ikke af beslutningen om en gågade eller en sivegade. En sivegades lave trafikmængder og hastigheder vil desuden resultere i et sikkerhedsniveau tilsvarende en gågade, men utrygheden kan være en smule højere på en sivegade, da trafikarterne er blandet. Omvendt kan store mængder cykeltrafik i en gågade muligvis give anledning til en vis utryghed for fodgængere. En sivegade vil til gengæld ikke påvirke trafikken som helhed, i samme grad som en gågade, da gennemfart for biltrafik er mulig på en sivegade. Det må som udgangspunkt antages, at især Ålekistevej i begge tilfælde vil belastes yderligere.

Med udgangspunkt i de ovenstående overvejelser anbefales valget af gågade-løsningen for Jernbane Allé. Det skal dog som nævnt bemærkes, at inden denne løsning kan implementeres må der foretages en grundig undersøgelse af de trafikale konsekvenser. I forbindelse med denne handlingsplan skønnes det dog, at en gågades signalværd i bilisternes øjne, vil blive vægtet højere end en sivegades trafikale fordele: ”Hellere køre en lille omvej end at snegle sig igennem en fodgængerprioriteret bymidte.”

Parkering

Manglen på afmærkede parkeringsbåse og cykelparkering fører til ukontrolleret parkering på andre trafikanters færdselsarealer hvilket er uhensigtsmæssigt set bl.a. fra et cykeltrafik-perspektiv. Cykelstativer i tilknytning til forretninger på gågaden såvel som ved stationen er ligeledes vigtige punkter for cyklisterne. For byrummene udgør uhensigtsmæssig parkering en ulempe hvis den skæmmer bybilledet og dermed forårsager visuel forurening. Parkering optager desuden en del plads af det i forvejen sparsomme areal i bymidten, men butiksnære parkeringspladser er en vigtig forudsætning for handelslivets omsætningsgrundlag. På den anden side har detailhandlen heller ingen interesse i et markant forringet visuelt miljø. Derfor må løsningerne på parkeringsområdet ses som en balancegang mellem handlens prioritering af tilgængelighed og de øvrige parters ønsker om fremkommelighed og visuel kvalitet i byrummet.

En oplagt løsning til bilparkering er at etablere denne i umiddelbar nærhed af forretninger, men uden for bymidtens byrum – f.eks. i parkeringskældre og parkeringspladser bag gågadens bygninger. Implementeringen af denne løsning kan udformes som skitseret i handlingsplanen for detailhandlen i bymidten. Cykelparkering i umiddelbar nærhed af cyklisters rejsemål må prioriteres højere end for bilister, da gå-afstanden kan betyde væsentlig forøgelse af deres rejsetid. Følgelig bør cykelparkering placeres nær alle vigtige byfunktioner.

Bygnings- og byrumsudformning

De kvalitetsmæssige fordele som bylivet drager af gode rammer for udeophold i forbindelse med bolig, arbejdspladser og institutioner og udeopholdspladser langs gaderne harmonerer udmærket med detailhandelens ønsker om bymidtens attraktivitet. Med andre ord har alle parterne en interesse i at bymidtens byrum og bygninger har en høj visuel kvalitet. Mere eller mindre konkrete forslag til hvordan dette kan realiseres er især skitseret i handlingsplanerne for handel og byrum. I denne sammenhæng skal det understreges at fokus på bevaringsværdige og historiske elementer i byrummet omkring bymidten ikke må overses som et middel til at højne områdets kvalitet.

Belysning

Som det skitseres i handlingsplanen for byrum, er der kvalitetsmæssige fordele ved at lægge vægt på en god og stemningsskabende belysning på bydelens gågade. Samtidig vil belysningen, der bl.a. kan integreres i byrummets møbleringselementer, stemme overens med handlens ønsker om en smukkere bymidte, der bevarer en stemningsfyldt karakter i vinterhalvårets lange aftener. For de bløde trafikanter kan den særligt gode gadebelysning desuden tilføre fordele i form af social tryghed, især når mørket sænker sig over bydelen.

Belægning

Overordnet set er der to aspekter der influerer på valget af belægningen på det stykke af Jernbane Allé der omlægges til gågade. Handlingsplanen for byrum foreslår at udnytte belægningens evne til at markere og opdele områder i forskellige møblerings og funktionszoner med henblik fodgængernes anvendelse af gågaden. Da cyklisterne ligeledes skal kunne færdes på gågaden, må man tage højde for den effekt en ujævn belægning på cykelbanen kan have. En ujævn belægning er som udgangspunkt en ulempe for cyklisterne, men en lidt hastighedsdæmpende effekt kan forhindre meget høje hastigheder og dermed øge trygheden for fodgængerne. Alternativt kan hastighedsdæmpningen foregå udelukkende ved f.eks. fodgængerovergange og andre steder hvor dette skønnes påkrævet.

Beslutningen om hvorvidt en hastighedsdæmpende belægning skal introduceres på gågadens cykelbane eller ej må træffes på grundlag af en undersøgelse af cykeltrafikmængden og niveauet af utryghed, som ligger udenfor rammerne af denne handlingsplan.

Skiltning og markedsføring

Markedsføring er et vigtigt kontaktskabende element for detailhandlen. Skilte og andet gadeinventar i tilknytning til butikkerne i bymidten, har ligeledes en vigtig oplysende funktion for kunderne. Profilering af handelsområdets butikker kan samtidig bidrage positivt til bymiljøet, ved at skabe variation i bybilledet samt markere bymidtens karakter.
Skiltning og andre former for reklamer i byrummet, kan derimod også virke skæmmende for det visuelle miljø, da man uden en samordning og nøje tilpasning risikerer at de enkelte forretningsdrivende kun har fokus på at profilere sig selv og ikke tager hensyn til helhedsindtrykket. Man må derfor sætte rammer for hvilke typer af reklamer der er velegnet i området.

Skiltning bør som hovedregel placeres i stueetagen over butikkerne på gågaden, da de derved ligger centralt i de passerendes synsfelt. Skilte bør desuden tilpasses husets skala, farve og arkitektur og samordnes med den øvrige skiltning på huset og på nabobygninger.

Funktionernes samspil

En samling af mange forskellige funktioner i bymidten er positiv udvikling set fra et cykel-perspektiv, men det forudsættes at dagligvareforretninger stadig findes i umiddelbar tilknytning til de enkelte boligområder. På denne måde mindskes transportarbejdet fordi funktionernes samling muliggør at ordne de fleste af sine ærinder ved blot én tur til bymidten. Center og butikker på handelsgaden skal i denne forbindelse søge at supplere hinanden så vareudbudet bliver størst muligt og samtidig undgår man at bymidtens forretninger udkonkurrerer hinanden. Det brede udvalg af butikstyper, har til formål at udnytte købeevnen bedst muligt i sit lokalområde – Vanløse. Samling af funktionerne i den såkaldte kompakte by understøttes af den tidligere omtalte udformning af bymidtens byrum. Gågaden og de veltilrettelagte pladser skaber rammerne om og stimulerer bylivet, så både de nødvendige og valgfrie aktiviteter finder deres plads i byrummene.

Perspektivering





For at undersøge, om det er muligt at drage paralleller fra dette projekt, til andre byer eller bydele, må der opstilles kriterier, som kan afgøre om sammenligning er mulig. Disse kriterier kan bl.a. være: bystørrelse og udformning, infrastruktur og trafikmængder, fysiske forhold, sociale og økonomiske forhold, afstand til større by og oplandseffekt. Herved kan afgøres, om løsninger foreslået i denne rapport, kan være interessante i forbindelse med andre byplanmæssige projekter.

I forbindelse med hvert emne, trafik, handel og byrum, kan opstilles nærmere kriterier, der kan afgøre deres værdi som sammenligningsgrundlag. Samspillet mellem de tre, og sandsynligvis flere aspekter, må også tages i betragtning ved sammenligningen.

For at opnå indsigt i, og udnytte disse sammenhænge i planlægningen, må mange interessentgrupper involveres. Mange involverede kan dog resultere i interessekonflikter, der stiller sig i vejen for udformningen af det optimale byrum. Det optimale byrum skal forstås som det, der indfrier de aktuelle behov og ønsker hos befolkningen, og danner gode vilkår for både nødvendige og valgfrie aktiviteter, og dermed de sociale følgeaktiviteter. Det indebærer en rimelig vægtning af interesser, idet det ikke er muligt at efterkomme alles ønsker. Udvikling af sociale aktiviteter danner grundlag for et rigere socialt liv og lokale netværk. Disse lokale netværk er en vigtig dimension i den helhedsorienterede byfornyelse. Samtidig kan de inspirere til græsrodsprojekter, bl.a. indenfor bæredygtig byudvikling i form af Agenda 21 projekter. Lokale netværk er desuden et godt grundlag for borgerinddragelse i byudviklingsprojekter.

Det er vigtigt at inddrage relevante aktører så tidligt i processen som muligt, både erhvervsliv, offentlige instanser, interesseorganisationer og borgere, så interessenterne kan føle ejerskab for projektet, og tilføre ressourcer. Mange aktører bevirker en planlægningstung proces, der kræver gennemsigtighed, der evt. kan opnås vha. partnerskaber.

 Til top

Opdateret d. 1-11-2004