Planforslag for detailhandlen



Figur 52.  Skitse af planforslag til omlægninger i Vanløse Bymidte


Udvikling kræver planlægning

En aktiv og målrettet planlægning for detailhandlen i Vanløse er vigtig i bestræbelserne på at skabe en attraktiv og konkurrencedygtig by. Som omtalt i hovedrapportens analyse af detailhandelsudviklingen, afsnit 7, er der et væld af faktorer som har betydning for handelslivet. Det være sig de sociale og økonomiske forhold, trafikale forhold, som betyder meget for tilgængeligheden i form af parkering og omfang af offentlig transport. Sidst, men ikke mindst, har den fysiske udformning af byrummet, en stor indvirkning på bymiljøet, og dermed indkøbsoplevelse og attraktivitet. Derfor må en planlægning af handelslivet i Vanløse, såvel som i andre byer, tage højde for disse sammenhænge og målrette indsatsen inden for alle disse områder, selvom det overordnede perspektiv for dette planforslag er handelsmæssigt.

Det viser sig at der er potentiale for et udbygget handelsliv i Vanløse, specielt indenfor udvalgsvaresektoren. Netop denne type handel stimuleres positivt i samspil med andre bymæssige funktioner, og som beskrevet i hovedrapportens afsnit 7.6.2, er det altafgørende at handelsområdet markerer sig visuelt.

Udgangspunktet for planlægningen af dette planforslag ligger i Københavns kommuneplan fra 2001 samt i det nyligt vedtagne tillæg til regionplanen om detailhandel, se hovedrapportens afsnit 7.8.3 Visionen bag disse planer er som omtalt, en decentral butiksforsyning, hvor man sigte mod at bevare det lokale handelsliv i mindre byer som Vanløse. Planerne fastlægger samtidig rammer og sætter afgrænsninger for nybyggeri og omdannelse til butiksformål i Vanløse med udgangspunkt i bymidten.

Med udgangspunkt i udviklingsområdet i Vanløse centrum, fremsættes her et forslag til en helhedsorienteret plan for Vanløse bymidte. Det har været af stor betydning for valg af tiltag at tage hensyn til de eksisterende kvaliteter, som bydelen i forvejen besidder. Forhold som er mere indgående beskrevet i stedsanalysen af Vanløse. Indsatsområderne kan ikke vægtes enkeltvis, men skal ses som en helhed. Ideen med planforslaget er en revitalisering bymidten i Vanløse og er tænkt udelukkende som byudvikling ikke byvækst. Ud fra stedsanalysen af handelslivet i Vanløse, ligger det klart at potentialet for udvikling af detailhandlen i byen udelukkende ligger i bymidten, Planforslaget afgrænser sig derfor til at beskæftige sig det eksisterende handelscentrum i byen omkring Vanløse station og området omkring Jernbane Allé.

Det bærende element i forslaget er at projektere en del af Jernbane Allé som gågade. Gaden fungerer i dag som forbindelsesgade for trafik mellem Jyllingevej og Grøndals Parkvej og er derfor præget af hurtigkørende trafik. For fremtiden tiltænkes gaden at have status som gågade, med tilladelse til servicekørsel og cykeltrafik i midten af gaderummet.



Figur 53.  Kort over matrikler i Vanløse Bymidte


Stationspladsen skal disponeres med busterminal og overdækket cykelparkering for 900 cykler. Desuden tiltænkes pladsdannelser nord for stationen, syd for stationen ved biblioteksbygningen samt i gårdrummet bag Jernbane Allé på matrikel 2773 og på matriklerne 118, 119, 1587 og 1851.
Se placering på ovenstående kort.

Hele projektet må indeholde nye belægninger, facadebeklædning, beplantninger, belysning og gadeinventar og der gives i det følgende konkret eksempler på hvordan rammerne for bymiljøet og dermed rammerne for handelslivet i bymidten kan forbedres. Det skal imidlertid ses som et oplæg, som hvis man vælger at gå videre med det, kræver en nærmere detailprojektering.


Kortlægning af eksisterende forhold

Vanløse Bymidte i dag


    Figur 54.  Mennesketom og grå Jernbane Allé,
    præget af parkering langs vejkanten


Som forstadsbydel i hovedstadsregionen er det vigtigt for Vanløse Bymidte og lokalsamfundet at holde på og styrke den lokale handel og kulturlivet i byen. Vanløse Bymidte har en flot bymæssig sammenhæng omkring stationen, men der er mangler et veldefineret rum med parkering og beplantning af. Bymidten er for øjeblikket belagt med asfalt som har en kedelig og vejmæssig karakter og det er meget begrænset hvad der findes af beplantning. I det hele taget er bymidten trist og oplevelsesfattig. I dag lider det store torv af en manglende dialog mellem plads og bygninger og mellem pladsens elementer indbyrdes. For øjeblikket savnes en bedre kontakt og sammenhæng i bymidten omkring butikkerne, biblioteksbygningen og til S-togstationen. Denne mangel på konsensus omkring byens servicefunktioner det være sig handelsmæssige såvel som offentlige, er med til at stille Vanløse svagt i konkurrencen med de omkringliggende bydele.

Det er derfor nødvendigt med en bedre sammenhæng mellem disse funktioner, for at øge attraktiviteten af de tilbud som bymidten byder på. For at opnå en bæredygtig og på længere sigt succesfuld strategi, bliver der lagt vægt på at udviklingsprojektet omkring detailhandlen i bymidten skal bygge på et samarbejde mellem Københavns Kommune, Vanløse Handelsstandsforening, Vanløse Lokalråd og private bygherre og investeringsfirmaer.


Forslag til virkemidler for udvikling af bymidten:

  •  Satse på en samlet bykerne omkring Jernbane Allé og Vanløse Station, i form af to sammenhængende bydelstorve med både handelsmæssige og kulturelle tilbud.
  •  Etablering af parkeringspladser på Toyota-grunden ved Apollovej, samt om muligt på gårdarealer bag Jernbane Allé 39, med indkørsel gennem matrikel 1851 fra Jydeholmen
  •  Omlægning af en del af Jernbane Allé til gågade
  •  Etablering af butikstorv bag karrébygningen overfor det ny Vanløse Center
  •  Istandsættelse af butiksfacader på Jernbane Allé
  •  Stier som forbindelsesled til stationen og bymidten

Når man vælger at satse på, at koncentrere handlen omkring Jernbane Allé, er det i første omgang fordi kundegrundlaget alt andet end lige være større på grund af den større kundestrøm. Denne menneskemængde vil blive yderligere genereret af den bedre tilgængelighed og øgede attraktivitet i der følger med et bredere udbud af forretninger og andre bymæssige tilbud. Denne struktur vil dog ikke tilgodese, den store gruppe af ældre der benytter sig af de små forretninger i nærområderne. Det skønnes dog ikke at konsekvenserne af centerprojekt og gågade, vil blive anderledes for disse forretninger, end hvad den generelle udvikling ville føre med sig.

Det er vigtigt for butikslivet i bymidten at sceneriet der omgiver forretningerne reorganiseres. Det er i denne forbindelse vigtigt, at tydeliggøre stedets særkende som samlingspunkt og mødeplads for byens borgere - og som krydspunkt – for at få et stærkt fysisk udtryk, der appellerer til sanserne, tilfører et fokus, formidler sammenhæng og rækker ud i bymidten. Ønsket er at bygge videre på stedets kvaliteter og redefinere området omkring stationen som en central plads, der spænder ud fra krydsningen mellem Jernbane Allé og Jydeholmen, langs kulturområdet ved biograf og bibliotek forbi stationspladsen og op til Dronningslundvej.

Pladsen skal åbne op og give rum til nyt liv i tilknytning til byens scene, kunst og bygninger. Ved punktvis at erstatte den gennemgående eksisterende asfaltbelægning, med brosten og fliser, kan der indføjes steder, som med ny geometri inviterer til ophold og ny anvendelse og giver relationer til forretningerne omkring. Med en ny udformning af pladsen nord for stationen kan man forstille sig, at der i sommerhalvåret vil være livlig aktivitet i tilknytning til udeservering, samt på pladsen ved Vanløse Center med butikker, biograf etc.


Vision for byens pladser

Udformningen af Vanløse Bytorv er del af en overordnet byrumsstrategi for Vanløse Bymidte, som skal skabe et hierarki af pladser. Vanløse Bytorv og Nordpladsen er tilsammen omdrejningspunktet og byens vigtigste og mest centrale område, hvor byens handels- og kulturliv kædes sammen. Som udløbere fra bymidten omkring stationen defineres andre mindre pladser. Der foreligger et separat planforslag, med dybdegående overvejelser vedrørende byens andre pladsdannelser og i den forbindelse detaljerede forslag til udformning af disse.


Parkering

Gårdparkering og torvehandel


  
Figur 55  Gårdrum bag Jernbane Allé 39.
Her tiltænkes en fremtidig etablering af torvehandel samt parkering


Den overordnede målsætning med forslaget er, at parkeringspladser i bymidten skal tilpasses det fremtidige behov for central parkering til indkøb og gågadebesøg, dvs. efter etablering Vanløse Center. Langtidsparkering skal så vidt muligt undgås på centerparkeringen.

Ved at begrænse parkering i bymidten kan man bl.a. fredeliggøre området trafikalt. Det anbefales at trække parkeringspladser væk fra bybilledet, ved at etablere dem bag randbebyggelsen omkring Jernbane Allé. Der ses et potentiale for ca. 30 pladser på pladsen bag bygningen på adressen Jernbane Allé 39. Da det tiltænkes at etablere gågade på dette stykke af Jernbane Allé foreslås det at etablere indkørsel til p-pladsen gennem matrikel 1851. Den eksisterende parkeringsplads på taget af Brugsen skulle derefter og kunne kædes sammen med denne plads, da det også vil få konsekvenser for tilkørsel til denne ven anlæggelse af gådegade på Jernbane Allé. Det kræver at det lokale erhvervsliv er åbne overfor idéen, da det berører de erhverv der i forvejen er beliggende på de pågældende grunde. Med en udbygning af byen i gårdområdet, er der også mulighed for at skabe et nærmiljø med butikker i forbindelse med denne plads. Pladsen bag Jernbane Allé vil f.eks. kunne danne rammen for en ugentlig torvedag eller hvem ved, måske et hyggeligt julemarked.


Pendlerparkering


  
Figur 56  Toyotagrunden med midlertidig parkering.
Central beliggenhed nær Vanløse Station med potentiale som pendlerparkering


På Apollovej 31-33, også kaldet Toyota-grunden, ikke langt fra Vanløse station er der for øjeblikket en grund, som midlertidigt bliver anvendt til parkering. Med i dette forslag er, at gøre denne mulighed for parkering permanent, under forudsætning at den lokale grundejer går med på planen. Der forligger uformelle rygter om byggeplaner på grunden. Men da der endnu ikke forligger nogen officielle tegninger af projektet tillader vi os i at dette forslag at afvige fra disse planer.

Vores overvejelser for grunden bygger på, at den med sin centrale beliggenhed, vil kunne indgå i en udvidelse af bymidtens butiks- og kontorareal, med tilhørende parkering samt parkeringsmuligheder for byens pendlere far Vanløse station. Området er med sin gode biltilgængelighed velegnet for butiksformål inden for handel med større varer. En sådan etablering kræver dog en planmæssig vurdering af områdets behov for udbygning af areal til anvendelse inden for denne type detailhandel. Men med de eksisterende rammer for detailhandlen i området, vil det kun blive aktuelt at etablere 3.000 m² nyt etageareal til butiksformål.

Der skønnes at være mulighed for at etablere ca. 150 parkeringspladser på grunden. Dette ville være med til at afhjælpe problemet omkring pendlerparkering som er stigende i området efter åbningen af metroen. Pladsen skulle derfor have status som langtidsparkering.


Gågade/ sivegade


    Figur 57.  Eksempel på udformning af gågade med provensiel karakter


Gågadebegrebet er hidtil først og fremmest blevet benyttet i forbindelse med afvisning af biltrafik i ældre byers butiksstrøg. Det kan imidlertid også benyttes i andre gader i ældre byområder, og i butikscentre etc. i nye byområder.

For at skabe sammenhæng i bymidten efter etablering af det nye handels- og kulturcenter og de planlagte torve nord og syd for stationen, vil det være optimalt set fra et handelsmæssigt perspektiv, at etablere en gågade i bymidten. Dette vil bl.a. gøre at handlende i det nye center får en bedre tilgængelighed til butikkerne på Jernbane Allé og omvendt, og de to handelssteder vil på den måde kunne supplere hinanden. Berettigelsen for en gådegade vurderes også ud fra viden fra stedsanalysen om at særlig mange i byen foretager deres indkøb til fods eller på cykel. Kun ca. 25 % benytter jævnfør spørgeskemaundersøgelsen bil i forbindelse med indkøb. Dette tal er usædvanlig lille i forhold til landsgennemsnittet. Samtidig er de forretninger der er beliggende i bymidten hovedsagelig udvalgsvareforretninger, som erfaringsmæssigt genererer en lave biltrafik end dagligvareforretninger. Af samme grund er der også lagt vægt på at etablere parkeringsmuligheder i umiddelbar nærhed af dagligvarebutikker.


  
Figur 58  Bløde trafikanter i bymidten


Som nævnt i indledningen tiltænkes det derfor, at tildele en del af Jernbane Allé status som gågade. Ud fra de forretningsdrivendes synspunkt skaber en gågade de optimale rammer for et godt byliv. Ved at fjerne trafikken fra bymidten undgår den barriere trafikken skaber mellem de to sider af handelsgaden, plus at man undgår de støj- og visuelle gener de også knytter sig til biltrafik. Et fodgængerområde i bymidten vil også indgå, som en del af den samlede planlægning af et stisystem omkring stationen for de bløde trafikanter. Dette forslag beskrives nærmere i et senere afsnit.

Som baggrund for anlæggelse af gågade på Jernbane Allé, vurderes det at kørsel til husene i gågaden kan ske ad andre veje. Derfor skal der som nævnt, åbnes mulighed for tilkørsel bag om randbebyggelsen, med indkørsel fra Jydeholmen.

Gågaden skal først og fremmest udformes, så de tilgodeser fodgængernes behov for færdsel, og der skal i den forbindelse tages særligt hensyn til børn, ældre og handicappede. For det pågældende område vil det være aktuelt og af stor betydning at anlægge ledelinier og materialevariation i underlaget, så beboere fra det nærliggende blindecenter også føler sig trygge ved at færdes i bymidten.

Udformning af gågade på Jernbane Allé

  •  Varieret brostens- og flisebelægning der spænder fra facade til facade
  •  Belysning langs gågaden og på torvene der klart definerer pladserne som et centralt sted i byen også uden for dagtimerne
  •  Etablering af en trærække langs facaderne på gågaden/sivegaden, samt bænke og cykelstativer mellem træerne
  •  For at lette orienteringen for synshandicappede, bør der anlægges taktile og visuelle linier, der markerer de frie gangbaner omkring stationen og på gågaden


  
Figur 59  Eksempel på udformning og placering af taktil belægning


Belægningen skal være den samme, som anvendes på de nye torve. Dette skaber derved en sammenhæng og giver et flot finish til anlægget.

Da denne trafikregulerende foranstaltning er designstyret, kan det dog kun fungere, med en lav hastighed på strækningen. Der er umiddelbart ikke er tiltænkt nogen tydelig afgrænsningen af området i form af afstribning.

Et andet element der kan være med til at præge det visuelle udtryk, er en hver form for beplantning, der i sig selv markerer indgangspartierne, mildner synsindtrykket og er med til at skabe en fin helhed.

I aften- og nattetimerne spiller områdets belysning også en stor rolle, og det er derfor også vigtigt for helhedsoplevelsen, med en velovervejet udstillingsbelysning og belysning af facaderne.

Det er også helt almindeligt, at hvor der gennemføres en trafiksanering og en ombygning af en gade, bliver det offentliges indsats meget hurtigt fulgt op af private investeringer i husfacader og forarealer.





Facaderne

Det visuelle miljø omkring butikkerne er af stor betydning for tiltrækningskraften af området. Alle bybilledets elementer indgår derfor i en eller anden grad i indkøbsoplevelsen og i sidste ende i valg af indkøbssted. For både nye og gamle bygninger gælder det imidlertid, at der skal balanceres imellem regler og muligheder. Et oplevelsesrigt bymiljø opnås gennem stor variations- og detaljeringsgrad - inden for givne rammer. I gader med randbebyggelse som tilfældet i Vanløse bymidte, udgør disse bygninger byrummets vægge. Bygningernes udformning har derfor stor betydning for bybilledet, lige fra tagformen og samspillet med nabobygningerne til selve facaderne, hvor vinduer, farver, skilte og markiser bidrager til helheden.

En ny bygning bør afstemmes efter gadens bredde og højden på de omkringliggende bygninger. Tagets form, facadernes fremspring og vinduernes proportioner skal respektere gadebilledets eksisterende forhold. Den nye bygning bør således holde etagehøjde nabohusene, og have om muligt samme facadebredde som gadens øvrige huse. Det enkelte hus bør udgøre en visuel konstruktiv helhed fra terræn til tag, og der bør være balance mellem murværk og glas (udstillingsareal). Farve- og materialekarakter kan derimod skifte fra bygning til bygning, uden at helhedsindtrykket derved går tabt.

For at understrege de enkelte butikker og samtidig skabe et roligt og mere intimt miljø anbefales det at opsætte markiser over butiksfacaderne på Jernbane Allé. Dette relativt beskedne tiltag vil i en større sammenhæng og være med til at markere den provinsielle karakter. Derudover vil det give en god effekt, hvis skiltningen mellem butikker i samme område samordnes og tilpasses husets skala, farve og arkitektur. Som rammerne for nybyggerierne bør facadeistandsættelser så vidt muligt med lyse facader enten i gule mursten eller pudset i en lys, varm farve. Det anbefales også at der som for Vanløse Center for såvel istandsatte facader må undgås at benytte spejlglas, da dette virker forhindrer bygningen i at åbne sig mod byrummet.


  
Figur 60  Vanløsehus centrale placering og historiske værdi


Som beskrevet i analysens afsnit om, arkitektur, er det vigtigt at tage udgangspunkt i byens eksisterende kvaliteter og identitet i forbindelse med byudvikling. I dette forslag om forskønnelse af bymidten, er det med henblik på at øge indkøbsoplevelsen og attraktiviteten af byen. Der lægges i denne sammenhæng, vægt på at bevare de nuværende bygningsmæssige kvaliteter området besidder. Specielt anbefales det at undersøge om der er belæg for at søge byfornyelsesmidler til omdannelse af særlig bevaringsværdige bygninger. Et sådan tiltag kunne med rette tilfalde Vanløsehus beliggende nord for stationen, der med sin karakteristiske tårnbygning er den ældste bygning i bymidten. Derudover skal arbejdet med forbedringer af den eksisterende bygningsmasse forsætte.


Forbedrede adgangsveje til stationen


    Figur 61  Adgangstier for bløde trafikanter til bymidten


For at undgå unødig trafik på gågaden, ses det som en mulighed at forbedre tilgængeligheden til stationen for cyklister ved etablering at nye stier i bymidten. Samtidig vil stierne også øge tilgængeligheden for fodgængere i området.

  •  sti langs baneterrænet og banestyrelsens byggeri ved Apollovej og Vanløse Allé
  •  Sti ad Lindehøjen lang det ny Vanløse Center til stationen

Endvidere vil den eksisterende sti fra Klingseyvej til Jernbane Allé være med til at gøre tilgængeligheden til bymidten bedre for de bløde trafikanter.

Med etablering af den førnævnte langtidsparkering på Apollovej 33-31, skal det ses som et led i understøtte anvendelsen af Vanløse station, med de forbedrede kollektive forbindelser der er knyttet hertil. En pendlerparkering støtter op om en begrænsning af biltrafikken. Det skønnes at den store del af bydelens beboere, der hverdag transporterer sig ud af byen til arbejde, med forbedrede forhold for tilgængelighed vil sætte bilen ved stationen og derfra transportere sig med offentlige transportmidler videre.


Flere specialforretninger i bymidten


    Figur 62  Butikker i Jernbane Allé i dag


I henhold til kommuneplanen er rammen for nybyggeri til butiksformål på og omkring Jernbane Allé på 10.000 m². Med det igangværende byggeri af Vanløse Center bliver der etableret 6.000 m² nyt butiksareal. Dermed er der mulighed for at udvide med yderligere 4.000 m² butiksareal i bymidten. I henhold til lokalplan for Vanløse Center § 5 er der mulighed for en byggetæthed på 95% og 130% hhv. nord og syd for stationen på Jernbane Allé. Det anbefales derfor at andet nybyggeri ikke overstiger en bebyggelsesprocent på 100.

Med udgangspunkt kommuneplanen samt i udtalelser fra Vanløses beboere gennem spørgeskemaundersøgelsen, anbefales det at udvide rummeligheden for arealforbrug tilknyttet detailhandel i bymidten.

Som det fremgår af stedsanalysen, er potentialet for udvalgsvarehandel i Vanløse ikke nær udnyttet med den eksisterende detailhandel. Ifølge en opgørelse i rapporten "Butikker og forbrugere nu og i fremtiden" fra Erhvervsministeriet (2001) er det gennemsnitlige antal butikker i en by på størrelse med Vanløse på ca. 6.400, for tiden er der kun ca. en femtedel af dette i Vanløse by. Samme rapport opstiller minimumskrav til butiksstørrelser og kundeunderlag for forskellige butikstyper. Et større supermarked kræver en bruttoareal på mellem 1 500 m² og 3.000 m²,samt et kundeunderlag på ca. 10.000 og et varehus skal helst have et bruttoareal på mellem 3.000 m² og 6.000 m², men en kundedækning på ca. 20.000. Udvalgsvarebutikker har typisk et bruttoareal på 100-400 m² og kræver typisk en kundedækning på 10.000-25.000 indbyggere. Dette tal sættes dog til minimum 35.000, hvis det gælder særligt specialiserede forretninger eller specialforretninger med discountvarer.

Det vil ud fra ovenstående analyse, være rentabelt at etablere både supermarked og flere specialiserede udvalgsvareforretninger i Vanløse. Dette begrundes udover de statistiske data også med, at stedsanalysen tydeliggør et ønske og et behov for en sådan udvidelse af udbuddet inden for detailhandel i bydelen.


    Figur 63  Butikstorv og parkering bag karré på Jernbane Allé


Der tiltænkes i første omgang en ombygning af underetagerne i området omkring Jernbane Allé 39, så der kan udvides med 10 nye specialforretninger. Da beboernes betalingsevne i bydelen vurderes til at være høj, vil der både være grundlag for discountforretninger såvel som specialiserede udvalgsvarebutikker. Der vurderes specielt at være et potentiale for butikker inden for beklædning, indretnings- og gaveartikler/isenkræmmer, delikatesse, tv-/hifi og evt. en boghandel. Butikker af denne type vil også være med til at understrege bydelens provinsielle karakter.

Ombygninger og nybyggeri i forbindelse med et sådan projekt, anbefales at foregå som en integreret planlægning. Ifølge lokalplan 354 "Vanløse Center" kan op til 10 pct. af etagearealet kan anvendes til familieegnede helårsboliger. Boligerne skal fortrinsvis placeres i bebyggelsens øverste etager og der må ikke placeres erhverv over boliger.


Konsekvensvurdering

Ovenstående forslag til ny udformning af bymidten, vil udover de mange tilsigtede positive konsekvenser også have effekt på andre forhold i området.

Følgevirkninger af planforslaget

  •  Stigning i lejeniveau
  •  Øget trafikbelastning på områdets øvrige forbindelsesveje
  •  Mindre nedgang i omsætning i områdets øvrige handelsgader

Lejeniveauet i bymidten vil stige pga. af den øgede attraktivitet der følger med opførelsen af Vanløse Center. Dette vil formentlig gøre det sværere for mindre kapitalstærke forretninger atetablere sig i området.

De trafikale følger omlægning af Jernbane Allé til gågade, vil kunne ses ved en væsentlig større belastning af de omkringliggende forbindelsesveje. Årsdøgntrafikken på Jernbane Allé var ved seneste trafiktælling på stedet i 1999 på ca. 8.000 og trafikbelastningen på den nærliggende Ålekistevej skønnes derfor at stige med en årsdøgntrafik på mindst 5.000 biler. Derud over skønnes en øget trafikbelastning på Jyllingevej/Sallingvej, samt på Jydeholmen efter etablering af gågade på et stykke af Jernbane Allé.

Det tyder på at den tunge trafik i bymidten kører ad Jernbane Allé for at fortsætte ad Vanløse Allé og Apollovej mod den indre by. Der er her ca. 9% tung trafik. Denne trafik vil hovedsageligt blive ledt ad Ålekistevej hvis Jernbane Allé lukkes for tung trafik på strækningen omkring Vanløse station. Denne vej har i forvejen en belægning af tung trafik på 4,8% og vil derfor godt med den nuværende kapacitet klare en yderligere belastning på dette område.

Et mere præcist billede af de trafikale følger, kræver en omfattende kapacitetsberegning af de pågældende veje. Dette er dog ikke beregninger som vi vil nærmere ind i denne forbindelse.


    Figur 64  Trafikale konsekvenser ved etablering af nyt detailhandelscenter


Der kræves ikke en VVM-redegørelse i forbindelse med udbygningen af Vanløse Center, men hvis man følger dette forslags trafikale omlægninger, anbefales det at foretage en miljømæssig vurdering for følgerne af planen. Centerbyggeriet vil som ovenstående graf viser generere en større mængde trafik i området. Men efter etablering af gågade, forventes det af denne øgede trafik benytter sig af veje uden for bymidten og trafikintensiteten vil falde til et niveau som ligger under det nuværende. Mere dybdegående analyser er dog påkrævet for at få overblik over alle de trafikale følger omlægningerne.

Generelle strukturændringer i detailhandlen gør, at det kræver et vist kundegrundlag for etablering af nye butikker. I Vanløse er denne forudsætning kun tilstede i bymidten og derfor er det her, udviklingen vil være i fremtiden. Samtidig vil butikkerne i de mere perifere handelsgader, som Ålekistevej og Godthåbsvej efter al forventning mærke et vist fald i omsætningen. For en mere detaljeret konsekvensvurdering på dette område anbefales det at foretage en nøje udformet kundeanalyse for bydelen. Da der ikke har været ressourcer til en sådan afdækning af detailhandelsbehovet, anbefales at lade et professionelt analyseinstitut, som også har adgang til relevant og mest aktuelle statistiske materiale.

Som omtalt i analysen, er det altafgørende for at opnå et succesfuldt resultat at ombygningsprocessen bliver så kortvarig som muligt. Hvis det, som man allerede har erfaret, trækker i langdrag, vil man få meget svært ved at opnå den lokale opbakning om projektet både fra brugere og erhvervsdrivende. En langvarig byggeproces vil også medføre at kunderne tillægger sig nye vaner mht. indkøbssted og transportadfærd. Forhold som det kan tage lang tid at ændre igen. Da byudvikling i sagens natur er planlægningstung, kan det ikke undgås at man fra tid til anden løber ind i problemer og derfor må udskyde og lave om på indgåede aftaler. For ikke at skab en negativ holdning blandt borgerne pga. forsinkelser, må disse informeres løbende om arbejdernes gennemførsel.

Et projekt som tager udgangspunkt i denne handlingsplan, bør indeholde konkret detailprojektering af alle tiltag, samt opgørelse af udførende omkostninger, finansiering og tidsramme for at undgå at ansvarsfordelingen bliver diffus. Dette er vigtigt for at have rene linier og som grundlag for et succesfuldt samarbejde mellem kommunen og den private bygherre. Dette samarbejde skal, hvis muligt være etableret allerede ved projektets begyndelse.

 Til top

Opdateret d. 3-11-2004