Planforslag for byrum

Hovedrapportens analyseafsnit vedrørende Vanløses arkitektur og identitet fremhæver de tendenser, der kendetegner bydelen. I det følgende opsummeres disse kort.

Rammer for planforslag

Flere af de beplantede byrum kunne med en beskeden indsats gøres smukkere. Bl.a. findes der flere steder bunkersanlæg, som f.eks. på Ghandis Plæne og ved Grøndals Kirke. En nedlæggelse af disse vil skabe smukkere og bedre fungerende friarealer. De offentlige rum er i øvrigt domineret af den kørende trafiks arealbehov til vejbredder mv. Der savnes mindre bymæssige pladsdannelser, der tilgodeser de bløde trafikanter, og som samtidig forbedrer bybilledet – f.eks. i tilknytning til gader med strøgkarakter. Her tænkes bl.a. på området omkring Vanløse Station, der rummer mulighed for pladsdannelser på begge sider af banen.

De dominerende befolkningsgruppers livsformer, som blev identificeret i identitetsafsnittet, medfører krav og forventninger, som burde tages med i betragtning, når der skal planlægges byudvikling i Vanløse. Den gode by handler for disse grupper om:

  •  At der er et mangfoldigt byliv
  •  At bydelen har identitet, særpræg, caféer og butikker
  •  Ikke at skulle bruge for lang tid på transport og indkøb
  •  En velfungerende by – store krav til den offentlige service (institutioner til tiden osv.)
  •  Rene og ordentlige kvarterer
  •  En bolig i et kvarter med luft og grønt – godt for børn
  •  Lokalmiljø og det lokale netværk
  •  At have rødder i området
  •  Der skal være lokale butikker


Overvejelser i forbindelse med planforslag

For bedst muligt at imødegå beboernes krav og værdier og indfri deres ønsker igennem den fysiske planlægning, vælger vi at anvende det teoretiske grundlag som beskrives i Jan Gehls ”Livet mellem husene”.

Ifølge denne teori kan alle udeaktiviteter inddeles i to grupper: nødvendige aktiviteter og valgfrie aktiviteter. Den første kategori dækker over aktiviteter i gadebilledet, der er mere eller mindre tvungne i forbindelse med f.eks. arbejde, indkøb af dagligvarer o.l. Omfanget af denne slags aktiviteter er stort set upåvirket af kvaliteten af det fysiske miljø – altså faktorer som gør, at gademiljøet opleves som hyggeligt, behageligt at opholde sig i eller generelt attraktivt. Særligt med henblik på afsnittet om handel skal det dog påpeges, at der skelnes mellem indkøb af dagligvarer, som kategoriseres som en nødvendig aktivitet og indkøb af udvalgsvarer i form af ”shopping”, som kategoriseres som en valgfri aktivitet. Omfanget af de valgfrie aktiviteter er meget afhængigt af de ydre fysiske rammer. Denne gruppe af aktiviteter dækker over de handlinger, man kan foretage sig, hvis man har lyst til det, og hvis rummet og stedet i øvrigt gør det muligt. Disse aktiviteter forekommer kun når de ydre vilkår er virkeligt gode, når vejret og stedet indbyder til det.

Beboernes ønsker, som bl.a. omfatter lokalmiljø og det lokale netværk, mangfoldigt byliv og rene og ordentlige kvarterer, har alle sociale aktiviteter som fællesnævner. Gruppen af sociale aktiviteter omfatter i denne sammenhæng alle de aktiviteter, der har tilstedeværelsen af andre mennesker i fællesrummene som forudsætning. De sociale aktiviteter forekommer så at sige af sig selv, som en direkte følge af at mennesker færdes og opholder sig de samme steder, hvilket igen indebærer, at de sociale aktiviteter indirekte støttes, hver gang de øvrige aktiviteter gives bedre vilkår i de offentlige rum.

Denne sammenhæng er betydningsfuld i forbindelse med den fysiske planlægning. Mendes den fysiske udformning ikke har indflydelse på kvaliteten, indholdet og intensiteten af sociale kontakter, er det i betydelig grad muligt at påvirke tilstedeværelse, mødemuligheder og muligheden for passive kontakter. Muligheder, der dels kan have en egen kvalitet, og dels kan have betydning som baggrund og udgangssituation for andre kontaktformer. Muligheden for ofte at møde naboer og arbejdskammerater i forbindelse med den daglige færden, indebærer således en ofte meget værdifuld mulighed for at etablere og siden opretholde bekendtskaber på en afslappet og uforpligtende måde. Derved kan der dannes det efterspurgte lokalmiljø og skabes forudsætninger for lokale netværk. Etableringen af en sådan social struktur muliggør en større tryghed og et stærkere tilhørsforhold til arealerne udenfor den private bolig. Det område som den enkelte opfatter som hørende til boligen – boligmiljøet – kan strække sig væsentligt udenfor den egentlige bolig. Dette kan i sig selv indebære, at ønsket om rene og ordentlige kvarterer indfries og at fællesarealerne får større anvendelse.

De krav og ønsker som Vanløses beboere har givet udtryk for kan altså overordnet omsættes til tre elementære krav til fællesrummene, som vi vil tilstræbe at rette os efter i planforslagene:

  •  Gode vilkår for de nødvendige udeaktiviteter
  •  Gode vilkår for de valgfrie, rekreative aktiviteter
  •  Gode vilkår for de sociale følgeaktiviteter

Disse overvejelser munder ud i konkrete forslag til kvalitetsforbedringer af Vanløses fysiske rammer ved hjælp af følgende virkemidler:

  •  Tæt-lav bebyggelse
  •  Trafiksystem hvor en god del af trafikken foregår til fods eller på cykel (gågade/strøg)
  •  Udeopholdspladser langs gaderne
  •  Udeopholdspladser i direkte tilknytning til boliger, arbejdspladser og institutioner

Målet er en by hvor man både ser bygningerne og de mennesker, der går til og fra, eller som opholder sig ved husene, fordi udeopholdspladserne er lette at benytte og indbydende at opholde sig på. En levende by, hvor rummene i husene suppleres med brugbare rum udenfor husene, og hvor fællesrummene får mulighed for at fungere.


Planforslag

Dette projekts begrænsning med hensyn til tid og ressourcer gør det umuligt at tilrettelægge et planforslag for hver enkel park, plads og torv i Vanløse. I stedet vil der blive fokuseret på fire konkrete byrum. De fire udvalgte er: pladsen foran Grøndals Kirke, Jydeholmen Plads, Ghandis Plæne og Jernbane Allé incl. Vanløse Stations nord- og sydplads. Det sidstnævnte område (Jernbane Allé mm.) er udvalgt med henblik på at bidrage til et samlet afsnit om bymidten i slutningen af dette planforslag. Valget af de tre første pladser begrundes med, at de hver for sig tilhører én af tre forskellige kategorier af byrum i Vanløse. Disse kategorier er indbyrdes forskellige, men den pågældende kategoris problemer og potentielle kvaliteter kan genfindes i mange andre af bydelens byrum. Inddelingen i kategorier bygger på visuel registrering og hovedrapportens afsnit 10.2 om Vanløses arkitektur. De byrum i Vanløse som er blevet identificeret som problematiske, inddeles i følgende kategorier (Vibeke Meyling, 1999, Forstaden i nyt lys):

  •  ”Ikke-stederne”: De forblæste hjørner, parkeringspladser præget af tilfældighed, abrupte overgange fra et område til at andet.
o Eksempel: pladsen foran Grøndals Kirke.
  •  Det lidt rodede: Stederne har et uhøjtidigt præg – de er måske ikke smukke – men de kan virke befriende. Det, der gør at de virker befriende, er måske, at de har et midletidigt, ikke for færdigt udtryk og at de ofte er præget af foretagsomhed.
o Eksempel: Jydeholmen Plads.
  •  Det planlagte: Disse steder står i kontrast til det lidt rodede. De er meget færdige, anonyme og pæne, men det liv der leves, er mere usynligt eller slet ikke til stede.
o Eksempel: Ghandis Plæne.

Den følgende behandling af de fire udvalgte byrum skal ses som et eksempel på hvordan man kan udnyttet områdets kvaliteter med udgangspunkt i de tidligere præsenterede overvejelser i forbindelse med planforslag. De byrum der i det følgende skal tjene som sammenligningsgrundlag og inspirationskilde til forandringer er alle blevet udvalgt fra en eksempelsamlig, der blev til i forbindelse med Kunstakademiets Arkitektskoles forskningsprojektet: ”Nye tendenser i international byrumsarkitektur”.


Grøndals Kirkes plads

Foran Grøndals Kirke, klemt inde mellem de trafikerede Hulgårdsvej og Hillerødgade ligger er kraftigt bevokset areal med høje og tætte buske.


  
Figur 38.  Grøndals Kirkes plads vist på oversigtskort
og detaljeret kort (markeret med blåt)




Figur 39.  Principskitse af pladsen foran Grøndals Kirke som det ser ud i dag


Udover de stærkt trafikerede veje er pladsen nabo til smukke og rolige villakvarterer. Som tidligere omtalt i afsnittet om Vanløses arkitektur, kan mange af områdets beplantede byrum gøres smukkere med en beskeden indsats. Pladsen foran Grøndals Kirke er et eksempel på dette, men i det følgende vil der blive set på muligheden for at omdanne arealet til et opholdstorv eller en forplads.

Kirkefacaden med dens trappe orienteret mod pladsen giver "læ" og markerer et potentielt opholdspunkt – den uudnyttede plads. Desuden er pladsen orienteret mod det nærliggende område med handels- og servicefunktioner, hvilket åbner muligheden for at de handlende kan kombinere de nødvendige udeaktiviteter med et afslappende ophold. Ligeledes kan pladsen tiltrække de valgfrie, være interessant at betragte, når man gør et ophold.

Pladsen foran Grøndals Kirke kunne udformes i stil med Sankt Hans Torv i København. Med enkelte virkemidler er Sankt Hans Torv, på trods af rummets åbne karakter og de mange trafikårer, blevet omformet til et livligt og velfungerende bydelstorv.


Figur 40.  Plantegning af Sankt Hans Torv på Nørrebro, København


Ved omlægningen af Sankt Hans Torv fra hovedsagligt at være et stort vejkryds til den nye funktion som opholdstorv, blev trafikken over en del af fladen sløjfet, hvorved et opholdssted med ryg mod bygningerne på den nordvestlige side blev skabt. Rummet er stadigvæk præget af store trafikmængder langs den sydøstlige side, men i den bilfrie solside er et blomstrende byliv vokset frem. Pladsen foran Grøndals Kirke har ligeledes en trafikfri solside i den nordlige ende hvor den markante, og smukke kirkefacade med trappen danner pladsens bagvæg.

Fornyelsen af Sankt Hans Torv er et interessant eksempel på hvorledes et enkelt omhyggeligt gennemført byrumsprojekt kan fungere som løftestang og katalysator for fornyelsen af en hel bydel. Pladsens omformning har markeret en ændring i områdets status og er det håndgribelige symbol på kvarterets genfødsel, der blandt andet aflæses i den usædvanligt livlige anvendelse af Sankt Hans Torv som lokalt opholdstorv og mødested. Forhåbentligt kan en tilsvarende udvikling hjælpes på vej gennem lignende tiltag på pladsen foran Grøndals Kirke. Det skal dog tages med i betragtningen at særligt Hulgårdsvej ved Grøndals Kirke er en betydeligt mere trafikeret vej end nogen af de veje, som omgiver Sankt Hans Torv, og der kan derfor rejses tvivl om pladsen overhovedet er anvendelig som lokalt opholdstorv. På Hulgårdsvej ved Grøndals Kirke passerer gennemsnitligt cirka 30.000 køretøjer på et hverdagsdøgn. Til sammenligning ligger det gennemsnitlige antal køretøjer pr. hverdagsdøgn på ca. 6.000 for Fælledvej, som er den største vej i tilknytning til Sankt Hans Torv. Dette er en diskussion som ikke må overses i forbindelse med en eventuel realisering af et sådant projekt. I dette planforslag skønnes det dog, at områdets trafikale forhold ikke vil udgøre en hindrende faktor da Hillerødgade – pladsens anden hosliggende vej – er mindre trafikeret.


Jydeholmen

Der er en endestation for busser ved krydset mellem Jydeholmen og Ålekistevej. Pladsen er en ø mellem den trafikerede Jydeholmen og et vendespor for busser.


  
Figur 41.  Jydeholmen plads vist på oversigtskort og detaljeret kort (markeret med blåt)


På pladsen, der til dels fungerer som et stoppested for busser, er der en spredt beplantning bestående af et par træer og nogle buske. Halvdelen af pladsen er dækket af græs og afgrænses fra den øvrige asfalterede del af en buskrække. På pladsen findes tilfældigt placerede bænke som tilsyneladende benyttes til dels af folk som blot sidder og ”sludrer”, og så dem der venter på bussen.



Figur 42.  Principskitse af pladsen ved Jydeholmen som den ser ud i dag


Rundt om pladsen ligger enkelte handelsfunktioner som Netto, en bager, møntvaskeri, malerforretning osv. Dette øger områdets aktivitetsniveau, og på en solskinsdag er der tilsyneladende konstant mennesker, som opholder sig på pladsen. Det bemærkes også, at dele af området har ry for at være tilholdssted for socialt belastede elementer.

I kraft af sin funktion som endestation og understøttet af de omkringliggende handelsfunktioner har dette byrum gode forudsætninger for at blive en trafikplads, der prioriterer komfort for passagererne i forbindelse med afviklingen af den kollektive trafik.

En fornyelse af Jydeholmen plads kunne med fordel foretages i stil med Gustav Adolfs Torg i Malmø, Sverige. Selvom dette opholdstorv og trafikplads er ca. fire gange så stor som Jydeholmen plads, er der stadig en række trafikale og orienteringsmæssige ligheder, som danner grundlag for at Gustav Adolfs Torg kan tjene som forbillede. For eksempel kan påpeges, at Jydeholmen plads ligger 400 meter fra Jernbane Allé og bymidten hvilket stemmer overens med Gustav Adolfs Torgs beliggenhed i Malmøs bymidte. Begge pladser indgår desuden som omstigningspunkt i den kollektive trafik.



Figur 43.  Plantegning af Gustav Adolfs Torg i Malmø, Sverige


Gustav Adolfs Torg er præget af cirkler, ovaler og rette linier, som indskriver pladsens gamle træer. Byrummet, der er et vigtigt forbindelsesled i byens fodgængernet, er både et torv og en park, og fungerer herudover som busterminal. Der er tale om en plads med en grøn hovedkarakter, som anvendes til torvehandel og andre vekslende arrangementer.

De bløde dele af torvet fremstår som græsklædte eller grusbelagte øer med grupper af træer, hvor et mere stilfærdigt rekreativt liv udfolder sig. Trægrupperne – nye som gamle – er indskrevne i cirkler kantet med vandretliggende granitbånd, som giver en del sekundære siddemuligheder. I det sydvestlige hjørne er en trægruppe dog kantet med en overraskende bølgeformet bænk. Netop disse løsninger med hensyn til siddemuligheder og beplantning kunne afløse Jydeholmens både uhensigtsmæssige og begrænsende opdeling af det grønne og det hårde areal og den tilsyneladende tilfældige placering af bænke.

Når først fornyelsen har gjort Jydeholmen plads bedre egnet til at imødekomme de valgfrie aktiviteter, kan der måske blive mulighed for at de omkringliggende handelsfunktioner kan medvirke til at gøre pladsen endnu mere attraktiv. Man kunne f.eks. forestille sig at den nærliggende bager eller café ville byde på udeservering.

Malmøs Gustav Adolfs Torg rummer med sin levende udformning mangfoldige opholdsmuligheder. Her kan man vælge at sidde og iagttage den vekslende fodgængerstrøm eller finde et roligt sted inde mellem træerne, ligge på græsset eller side på café og nyde udsigten til de forskellige gademusikanter. Denne store trafikplads og opholdstorv i Malmøs bymidte skal naturligvis ikke være en målsætning for Vanløses Jydeholmen plads, men skal snarere bidrage med inspiration gennem de enkelte løsninger for siddepladser, belægninger mm. Med sit beskedne omfang har Jydeholmen Plads således ikke grundlaget for gademusikanter, men pladsens nuværende aktivitetsniveau indikerer, at der er gode forudsætninger for at drage nytte af fordelene ved en fornyelse.


Ghandis Plæne

Dette areal ved krydset af Mågevej og Borups Allé har karakter af en lille park. Den triangulære plæne er beplantet med træer i næsten hele sin randzone (området langs kanten).


  
Figur 44.  Ghandis Plæne vist på oversigtskort og detaljeret kort (markeret med blåt)




Figur 45.  Principskitse af Ghandis Plæne med nabobebyggelsens trappe
i baggrunden som det ser ud i dag



Der opholder sig få eller slet ingen mennesker i parken – de fleste er forbipasserende, som ikke gør ophold. Der er ligeledes få eller ingen handelsfunktioner i umiddelbar nærhed og aktivitetsniveauet i området må betegnes som lavt.

I den østlige ende af området er der et meget synligt og skæmmende bunkersanlæg. Som det allerede blev påpeget i afsnittet om Vanløses arkitektur, kan bl.a. Ghandis Plæne gøres betydeligt smukkere ved at man fjerner det omtalte anlæg, men i dette afsnit vil der blive fokuseret på muligheden for at tilføre dette byrum mere liv, ved at give det mere karakter af et lokalt opholdstorv frem for en park. I den vestlige ende, uden for plænen, findes nemlig en bred trappe orienteret mod det grønne område. Fra trappen er der en god udsigt over plænen, og dette behagelige udsigtspunkt kunne måske virke mere tiltrækkende, hvis det var bedre integreret i forhold til plænen. På nuværende tidspunkt kan vejen (Mågevej) med de mange parkerede biler, der afgrænser trappen fra parken, virke som en visuel barriere.

Til sammenligning og inspiration kan nævnes et lokalt opholdstorv i Barcelona (Spanien), som har nogle af de samme form- og orienteringsmæssige forudsætninger som Ghandis plæne, men tilsyneladende formår at tiltrække flere mennesker. Placa del General Moragues er en lokal bydelsplads, skabt på en af de trekantede figurer som jernbaneterrænet har afskåret i Barcelonas retvinklede gadenet.



Figur 46.  Plantegning af Placa del General Moragues i Barcelona, Spanien


Pladsen er udformet som en leg med trekanter, der, hver med sin hovedkarakter, skærer sig ind i hinanden. Langs den ene kant dominerer en stor skrående ”tagflade”, og langs den anden skyder en grøn trekantet græsplæne med træer sig ind. Imellem disse to figurer presser et stenbelagt terrasseret felt sig ind til pladsens samlende trekant, en stor grusflade. Grusfladen ender i en bred befæstet kant, der med sit gelænder giver mindelser om et skibs kommandobro, hvor man kan sidde på en af bænkene og iagttage børnenes leg og se pladsens to markante skulpturer. Det er langs kanterne tingene sker på denne plads. Bænke er opstillet langs ”kommandobroen” og langs kanten mellem græsfeltet og grusfladen, mens de hævede kanter, bl.a. langs ”tagfladen”, flittigt benyttes til ophold.

Hermed er det ikke sagt, at Ghandis Plæne skal omdannes til en markant anderledes plads, men måske kan man tage ved lære af enkelte tiltag fra Placa del General Moragues. Som det allerede tidligere er blevet nævnt er et byrums randzone, det der er særligt attraktivt, hvis man vil gøre ophold og sætte sig ned. Ghandis Plæne har på nuværende tidspunkt ingen siddemuligheder at byde på langs kanterne. Hvis man derimod søgte at skabe et element som Placa del General Moragues´ ”kommandobro”, kan trappen ud for plænens vestlige ende være en oplagt mulighed, som kompenserer for de manglende siddemuligheder. Man kan muligvis fremme trappens rolle som denne ”kommandobro” ved at lukke den nord-syd orienterede Mågevej på strækningen langs Ghandis Plæne og omlægge den til fodgængerzone. Passende belægning på det lukkede vejstykke og de rigtige sidemuligheder kan medføre, at den lille park får karakter af et lokalt opholdstorv, der kan danne rammen om kvarterets valgfrie aktiviteter.


Vanløse Stationsplads Nord og Syd

Placeret i tilknytning til Vanløses Station og bydelens store handelsgade må disse to pladser siges at rumme et stort potentiale for at blive centrale bytorve. På nuværende tidspunkt er der et igangværende byggeprojekt, som netop søger at udnytte dette potentiale. Derfor vil udformingen af disse pladser ikke være det centrale emne i dette afsnit. I stedet vil der blive fokuseret på de muligheder, der opstår i forbindelse med omlægningen af en del af Jernbane Allé til en gågade og integreringen af de to planlagte pladser i denne plan.


  
Figur 47.  Jernbane Allé og stationspladserne vist på oversigtskort og detaljeret kort (markeret med blåt)


  
Figur 48.  Skitser af Jernbane Allé og de to stationspladser som de kommer til at se ud
når det igangværende byggeri er færdigt



Som antydet på skitserne introducerer det igangværende projekt en fornyelse af den nordlige og den sydlige stationsplads samt en række nye handelsfaciliteter og byfunktioner i tilknytning til Jernbane Allé. Som det tidligere er blevet nævnt, har adskillige undersøgelser (Jan Gehl. 1996. Livet mellem husene – udeaktiviteter og udemiljøer) påvist en snæver sammenhæng imellem uderumskvalitet og udeaktiviteter. På baggrund af de foreliggende skitser og beskrivelser af det igangværende byggeprojekt på Jernbane Allé kan man konkludere, at disse tiltag tilsyneladende vil tilføre byrummet kvaliteter i overensstemmelse med de overvejelser, der er blevet gjort i begyndelsen af dette kapitel (”Overvejelser i forbindelse med planforslag”). Dermed er det ikke sagt, at der ikke kan gøres mere for at højne kvaliteten af udemiljøset i bymidten og dermed øge udeaktiviteternes omfang. En yderligere kvalitetsforbedring kan muligvis gennemføres ved at etablere en gågade eller en trafikfri zone på en strækning af Jernbane Allé (se figur 47). For at illustrere hvilken effekt en sådan omlægning kan have henvises til en undersøgelse (Jan Gehl. 1996. Livet mellem husene – udeaktiviteter og udemiljøer) af gadeaktiviteter i Bjargegade i Helsingør, før og efter omlægningen til gågade (se figur 49).



Figur 49.  Fodgængertrafikken i Bjerggade, Helsingør, før (1967) og efter (1968) omlægningen til gå-gade. Bemærk fordoblingen af passanter pr. minut

En potentiel udformning af Jernbane Allé som gå-gade kan illustreres gennem et eksempel fra en mindre provinsby i Sydøstfinland. Der er tale om en promenade beliggende i bycenteret af Kouvola i Finland med gaderum, som fremstår med en enkel karakter. Den 25 meter brede hovedgade – Kauppalankatu, kaldet ”Manski” – blev i 1995 tage i brug som fodgængergade, og i 1998 afsluttedes en omfattende ombygning af den nye fodgængerzone.



Figur 50.  Plantegning af hovedgade i Kouvola, Finland: "Manski"

Gadebelægningen udgøres dels af røde og sorte granitfliser, dels af grå betonsten. Belægningerne er udlagt i langsgående bånd, der understøtter gaderummets lineære form og markerer rummets forskellige møblerings- og funktionszoner. Ud over de markerede funktionszoner er der i gaderummet god plads for fodgængerne og for bylivet i øvrigt. I forbindelse med omlægningen af Jernbane Allé til gågade bør der ligeledes tænkes på belægningens evne til at markere og opdele områder. Særligt i forbindelse med afviklingen af cykeltrafik på Jernbane Allé kunne brolagte overflader være automatisk forbeholdt fodgængerne mens cyklisterne nok ville foretrække at cykle på en glattere overflade.

Den finske hovedgades stemning og karakter ændres dramatisk i vinterperioden. I den lange vinterperiode udgør gadebelysningen den væsentligste lyskilde i store dele af døgnet. Belysningen er udformet med tanke på at danne dekorative mønstre i de snedækkede flader, og en række møbleringelemeneter, blandt andet halvtagselementerne, har indbyggede belysninger. Da Danmark ligeledes er præget af en lang og mørk vinterperiode, giver det god mening at følge det finske eksempel med hensyn til god og stemningsskabende belysning i Vanløses centrale gågade.

Som et alternativ til det ellers store trafikale indgreb, som omlægningen til gå-gade må siges at være, kan man overveje muligheden for at gøre Jernbane Allé til en fodgænger prioriteret gade – en sivegade. Et eksempel på dette er Strædet i København (se figur 51).



Figur 51.  Kort over udsnit af Københavns bymidte. Sivegaden Strædet markert med blåt.

Før omlægningen var denne 8-11 meter brede gadestrækning rammen om en omfattende bil- og bustrafik. I 1989 omklassificeredes gaden forsøgsvis til blandet gå- og køregade. Fodgængere og cyklister fik bedre pladsforhold, biltrafikken blev blev reduceret i omfang og hastighed, blandt andet igennem modsatrettede ensretninger, og busserne blev forlagt til gader lige uden for bymidten. Forsøget fungerede tilfredsstillende, og i 1992 blev gadebelægningen udskiftet og fortovene nedlagt svarene til gaderne i gågadesystemet. Hvis denne løsning blev valgt for Jernbane Allé frem for en ren gå-gade model ville det muligvis medføre færre problemer i forbindelse med omlægningen af biltrafikken i området. Til gengæld er der ikke noget i vejen for at udformningen af byrummet stort set kan følge de samme principper som ved en ren gå-gade løsning.

 Til top

Opdateret d. 3-11-2004