Cykelruter 1-4
Eksisterende forhold på ruterne


Læs om Rute 1 her
Læs om Rute 2 her
Læs om Rute 3 her
Læs om Rute 4 her
Læs om Øvrige kryds
Sammenfatning og identifikation af problemer


Rute 1
Rute 1 er markeret med rødt, og forløber således:
Rute 1a: Vanløse St. – Klingseyvej – Lønstrupvej – Hanstholmvej – Jydeholmen
Rute 1b: Jernbane Allé – Bogholder Allé – Kastanie Allé – Linde Allé – Grøndals Parkvej

Klingseyvej
Fra Vanløse St. og Jernbane Allé, er der gennem en smal passage adgang til Klingseyvej. Stien er ca. 2 m bred, og kun beregnet til fodgængere. Den er derfor forsynet med bomme i begge ender. Mange cyklister formår dog at cykle på stien alligevel. Det er ikke muligt at udvide stien, da den er omgivet af banen på den ene side, og bygninger på den anden side. Bredden taget i betragtning, bør stien derfor fortsat forbeholdes fodgængere.


  
Figur 2.  Passagen mellem Jernbane Allé og Klingseyvej set fra Klingseyvej


Klingseyvej er en lokal villavej. Fortovene er forholdsvis brede, og der parkeres i vejsiden.


  
Figur 3.  Klingseyvej set fra passagen


Klingseyvej møder Ålekistevej i et ikke signalreguleret T-kryds, forskudt for Lønstrupvej.

Problematiske forhold
  •  Trafikanter på Klingseyvej har ubetinget vigepligt ved mødet med Ålekistevej. Det betyder et stop for cyklister. Krydset er ikke umiddelbart indrettet til at større mængder trafik skal krydse Ålekistevej.
  •  Klingseyvej og Lønstrupvej udgør et forskudt kryds med Ålekistevej. Det besværer passage. Problemerne omkring forskudte kryds behandles nærmere i sammenfatning af problemstillingerne.


Lønstrupvej
Lønstrupvej forbindes ligeledes til Ålekistevej i et ikke signalreguleret T-kryds. Lønstrupvej er en lokalvej med forholdsvis brede fortove, bestående af en række fliser, samt et asfaltbelagt areal. Der er ikke cykelsti eller –baner, og der parkeres i vejsiden. På stykket ud til Ålekistevej, hvor indgangen til Vanløse Skole findes, er der max. 30 km/t zone. Der er etableret bump, med plads til cyklist passage ved siden af. Dog parkeres der helt op til bumpene, så det alligevel ikke er muligt for cyklister at passere udenom bumpet. Biltrafikken er begrænset, med undtagelse af morgentrafikken omkring skolen.


  
Figur 4.  Lønstrupvej set fra Ålekistevej


  
Figur 5.  Parkarealet foran Vanløse Skole ud til Ålekistevej kan evt. omlægges til
"Kiss&Ride" eller parkering for forældre


Problematiske forhold
  •  Parkering helt op til bump, tvinger cyklister til at køre hen over bumpene, hvilket kan være ukomfortabelt, især ved høje bump og/eller høj fart. Det er ikke cykeltrafikken der skal hastighedsdæmpes.
  •  Lejlighedvis tæt trafik, især udgjort at forældre til elever, gør skolevejen usikker og utryg.


Hanstholmvej
Hastholmvej ligner Lønstrupvej, med max 30 km/t zone omkring indgangen til Hyltebjerg Skole. Her er kun parkeringsbane i vejsiden modsat indgangen, men også her er parkeringsbåsene så tæt på bumpene, at det ikke er muligt for cyklister at passere uden om bumpene. Morgentrafikken omkring indgangen til skolen kan ligeledes være tæt.


  
Figur 6.  Hanstholmvej set fra Ålekistevej


  
Figur 7.  Græsareal på Hanstholmvej, der muligvis kan omlægges til parkering


Ved kryds af Ålekistevej, fortsætter Hanstholmvej over i Jydeholmen. Dette kryds er et signalreguleret 4-vejs kryds.

Problematiske forhold
  •  Parkering i vejsiden, tvinger cyklister til at køre hen over bumpene.
  •  Lejlighedvis tæt trafik, især udgjort at forældre til elever, gør skolevejen usikker og utryg.


Jydeholmen
Jydeholmen er en bred 2-sporet vej med mange biler parkeret i vejsiden. Også her består fortovene af en række fliser, samt et asfaltbelagt areal. Parkering i vejsiden foregår delvist på fortovets asfaltareal. Hastighedsgrænsen er på 50 km/t, og Jydeholmen er forholdsvis trafikeret, bl.a. med en høj bus frekvens.


  
Figur 8.  Jydeholmen set fra Ålekistevej


  
Figur 9.  Parkeringsbaner på Jydeholmen


Problematiske forhold
  •  Trafikarterne er ikke separeret, på trods af tæt trafik, forholdsvis høj hastighed, stor busfrekvens, mange sideveje, og parkerings i vejsiderne, alle ting, der gør det utrygt og usikkert for cyklister.

Ruten fra Jernbane Allé over Bogholder Allé og Kastanie Allé til Linde Allé forbinder Vanløse St. med Flintholm St. igennem den planlagte tunnel under Grøndals Parkvej ved Linde Allé.


Bogholder Allé og Kastanie Allé
Bogholder Allé og Kastanie Allé er begge små lokalveje, hvor der parkeres i begge sider.


  
Figur 10.  Kastanie Allé set fra Bogholder Allé


Problematiske forhold
  •  Belægningen er en smule ujævn.




Rute 2
Rute 2 er markeret med blåt, og forløber således:
Jernbane Allé – Højstrupvej – Lindholmvej – Husumvej – Slotsherrensvej – Skjulhøj Allé – Kirkebjerg Allé

Jernbane Allé
Jernbane Allé står, som beskrevet i analysen, for at blive trafiksaneret. Der er dog allerede nu delvist etableret cykelbaner, og enkelte steder mellem parkeringsbåse og fortov. I parkeringsbåsene er 2-timers parkering.


  
Figur 11.  Cykelbane og parkeringsbåse på Jernbane Allé, syd for stationen


Jernbane Allé ender i et signalreguleret T-kryds med Jyllingevej. Ved passage af Jernbane Allé på Jyllingevej, er etableret blåt cykelfelt. Der er desuden blåt cykelfelt og cyklistsignal ved venstresving fra Jyllingevej ned ad Jernbane Allé. Dette er dog ikke tilfældet ved venstresving fra Jernbane Allé ad Jyllingevej.


  
Figur 12.  Jernbane Allé set fra Jyllingevej


Det er ikke muligt at passere direkte fra Jernbane Allé over til Højstrupvej, da disse to sideveje ligger forskudt.

Problematiske forhold
  •  Trafikarterne er ikke separeret, på trods af tæt trafik, forholdsvis høj hastighed, stor busfrekvens, mange sideveje og parkerings i vejsiderne, alle ting, der gør det utrygt og usikkert for cyklister.
  •  Vejens status som handelsgade og forbindelse til Vanløse St., skaber stort krydsningsbehov. I samspil med ovennævnte punkt, resulterer det i stor barriereeffekt for fodgængere.
  •  Passage af Jyllingevej til Højstrupvej sker i et forskudt kryds. Afmærkning af blå cykelbaner er kun sket delvist. Der kan være risiko for at bilister kun fokuserer på de cykliststrømme på de eksisterende markerede baner.


Højstrupvej
Højstrupvej er en lokal villavej med smalle fortove. Der er ikke cykelstier eller –baner, og der parkeres i vejsiderne. Her er ligeledes max. 30 km/t zone. Der er etableret så brede bump, at cyklister ikke kan passere udenom bumpene.


  
Figur 13.  Højstrupvej set fra Jyllingevej


Højstrupvejs kryds med Slotsherrensvej er udformet som et signalreguleret 4-vejskryds, på trods af at Højstrupvejs tilslutninger til Slotsherrensvej er en anelse forskudt. Krydsets er ikke stort, og forholdsvis overskueligt.

Problematiske forhold
  •  Bump i hele vejens bredde, tvinger cyklister til at køre hen over bumpene.


Lindholmvej
Lindholmvej er ligeledes en mindre villavej. Fra Lindholmvej er der afspærret til Tølløsevej, også for cyklister. Hvor Lindholmvej støder op til Slotsherrensvej, er der er etableret fast midterhelle, så det ikke umiddelbart er muligt at passere på cykel. Cyklister kan krydse Slotsherrensvej i det signalregulerede kryds med Ålekistevej – Husumvej, umiddelbart vest for Tølløsevej.

Problematiske forhold
  •  Passage fra Lindholmvej til Tølløsevej er afspærret, også for cyklister, der må køre omveje.


Skjulhøj Allé
På Skjulhøj Allé omkring Kirkebjerg Skole, er der ligeledes max 30 km/t zone, og krydset med Vanløsehøj er markeret ved en hævet flade. Der er endvidere etableret bump, der strækker sig over hele kørebanen, således at cyklister ikke kan undgå dem. Trafikanter på Skjulhøj Allé har ubetinget vigepligt i krydset med Kirkebjerg Allé. Krydset med Holsteinborgvej er udformet som et højrevigepligts kryds.


  
Figur 14.  Skjulhøj Allé i sydlig retning fra krydset ved Vanløsehøj

Problematiske forhold
  •  Der er en højere andel af varebiler og arbejdskøretøjer m.v., da området indeholder mindre, blandede erhvervsvirksomheder.
  •  Områdets karakter betyder endvidere en del parkerings i vejsiden, og en større udskiftning på disse pladser, end i et rent boligkvarter.
  •  Bump i hele vejens bredde, tvinger cyklister til at køre hen over bumpene.
  •  Lejlighedsvis tæt trafik, især bestående af forældre til elever, gør skolevejen usikker og utryg.
  •  Højrevigepligt kan virke utrygt, og kan betyde et ekstra stop for cyklister.


Vanløsehøj
Vanløsehøj er meget smal, og der findes kun fortov i den side, hvor der er indgang til skolen. Der parkeres desuden i begge sider af vejen.


  
Figur 15.  Vanløsehøj set fra Skjulhøj Allé

Problematiske forhold
  •  Et meget smalt vejprofil med et smalt fortov, i kombination med både parkering i vejsiden, samt lejlighedsvis tæt trafik, især bestående af forældre der kører deres børn til skole, gør vejen utryg og usikker for både cyklende og gående elever.


Kirkebjerg Allé
Kirkebjerg er ligeledes en mindre lokalvej med bump i den vestlige ende ned mod Højstrupvej. Der er en del parkering i vejsiden, og især på den vestlige side af krydset med Skjulhøj Allé parkeres der helt op til krydset, hvilket forringer oversigtsforholdene i krydset.


  
Figur 16.  Krydset mellem Skjulhøj Allé og Kirkebjerg Allé mod vest

Problematiske forhold
  •  Der er en højere andel af varebiler og arbejdskøretøjer m.v., da området indeholder mindre, blandede erhvervsvirksomheder.
  •  Områdets karakter betyder endvidere en del parkerings i vejsiden, og en større udskiftning på disse pladser, end i et rent boligkvarter.
  •  Parkering helt op til bump, tvinger cyklister til at køre hen over bumpene.
  •  Parkering helt op til krydset med Skjulhøj Allé forringer oversigtforholdene i krydset.
  •  Lejlighedsvis tæt trafik, især bestående af forældre til elever, gør skolevejen usikker og utryg.




Rute 3
Rute 3 er markeret med grønt, og forløber således:
Rute 3a: Vanløse Allé – Sallingvej – Frederiksgårds Allé
Rute 3b: Vanløse Allé – Sallingvej – Gyvelvej – Bellisvej – Rødkildevej - Hvidkildevej
Rute 3c: Vanløse Allé – Apollovej – Jupitervej

Vanløse Allé
Der er cykelsti på det østlige stykke af Vanløse Alle, og videre ad Apollovej, men ikke på det øvrige stykke af Vanløse Allé. Hvor Vanløse Allé og Apollovej mødes, skal trafikanter der komme fra Jernbane Allé krydse vejen, for at fortsætte forbi en lille busholdeplads og videre ad Vanløse Allé.


  
Figur 17.  Vanløse Allé i nordøstlig retning, efter krydset med Apollovej

Der er 2-timers parkering, hvilket sandsynligvis er for at forhindre pendlerparkering.


  
Figur 18.  Busholdepladsen ved krydset mellem Vanløse Allé og Apollovej,
set fra Vanløse Allé

Problematiske forhold
  •  Vanløse Allé vurderes at være en væsentlig forbindelse for cyklister fra det centrale Vanløse til Godthåbsvej og Grøndal, og dens betydning kan understreges som en del af et rutenet. Vanløse Allé har dog en del tung trafik, 9,10 % i 1999, der kan give anledning til usikkerhed og utryghed.


Frederiksgårds Allé
Frederiksgårds Allé er en lokal villavej, med parkering i vejsiderne. Den forløber forbi Frederiksgård Skole.


  
Figur 19.  Frederiksgårds Allé set fra Godthåbsvej

Problematiske forhold
  •  En smule ujævn belægning.
  •  Højrevigepligt kan give anledning til utryghed, og kan betyde ekstra stop for cyklister.

Rute 3b føres ad Sallingvej og krydser Sallingvej ved Limfjordsvej.


Gyvelvej og Bellisvej
Gyvelvej og Bellisvej er lokale villaveje med bump. Bumpene går hele vejen over kørebanen, og generer således cyklisterne. Der parkeres til gengæld kun i mindre grad i vejsiderne.

Problematiske forhold
  •  Bump i hele vejens bredde, tvinger cyklister til at køre hen over bumpene.
  •  En smule ujævn belægning.


Rødkildevej
Rødkildevej går forbi Rødkilde Skole. Det er en lokalvej med bump. Parkering foregår helt op til bumpene, og umuliggør passage udenom bumpene for cyklister.


  
Figur 20.  Rødkildevej set fra Godthåbsvej

Problematiske forhold
  •  Parkering helt op til bump, tvinger cyklister til at køre hen over bumpene.


Hvidkildevej
Hvidkildevej har brede kørespor, samt parkering i vejsiden. Den forbinder Bellahøjvej og Borups Allé.


  
Figur 21.  Hvidkildevej set i østlig retning

Rute 3c føres fra Vanløse St. ad Vanløse Allé og Apollovej til Jupitervej og Kilholmvej ud til Grøndals Parkvej ved Flintholm St.


Apollovej
Apollovej har cykelstier mellem fortov og parkeringsbaner.

Problematiske forhold
  •  Vejtræers rødder har mange steder gjort belægningen på cykelstierne meget ujævn.


Jupitervej
Juptervej er en lokal villavej. Der er et enkelt sving, hvor oversigtforholdene er begrænsede, men til gengæld er der kun begrænset parkering i vejsiderne. Der er ingen bump eller andre hastighedsdæmpende foranstaltninger. Jupitervej ender i Kilholmvej, umiddelbart før krydset med Grøndals Parkvej. Der er højrevigepligt i krydset mellem Jupitervej og Kilholmvej.


  
Figur 22.  Jupitervej set i nordvestlig retning

Problematiske forhold
  •  Højrevigepligt kan være utrygt, og skaber ekstra stop for cyklister.


Kilholmvej
Kilholmvej er spærret for gennemkørsel med Grøndals Parkvej, med en meget massiv afspærring. Der parkeres foran afspærringen, hvilket gør det vanskeligt for cyklister at passere.


  
Figur 23.  Afspærring på Kilholmvej for gennemkørsel til Grøndals Parkvej

Problematiske forhold
  •  Afspærringen mod Grøndals Parkvej er udformet, så cyklister ikke umiddelbar kan passere.




Rute 4
Rute 4 er markeret med gult, og forløber således:
Jernbane Allé - Herlufsholmvej – Selsøvej - Tybjergvej

Herlufsholmvej
Herlufsholmvej er spærret for motoriserede køretøjer fra Jernbane Allé og fra Jyllingevej. Dette gælder således også knallerter, men ikke cyklister. Der er parkeret en del biler i vejsiderne. Hastighedsdæmpningen er sket ved chikaner, i form af vejindsnævringer, som let kan passeres af cyklister, i modsætning til bump.


  
Figur 24.  Herlufsholmvej set fra Jernbane Allé

Problematiske forhold
  •  Parkering helt op til sideveje, kan nedsætte oversigtsforholdene.


Krydset mellem Herlufsholmvej- Selsøvej og Jyllingevej
Herlufsholmvej er en mindre sidevej til Jyllingevej, lige øst for Jyllingvej St. Ved stationen er etableret en fodgængerbro, som ikke er mulig at anvende med cykel. Da der er indkørsel forbudt for motoriserede køretøjer på Herlufsholmvej fra Jyllingevej, er der fast midterhelle på Jyllingevej ud for krydset. Hellen understøtter, at der er indkørsel forbudt på sidevejen, samt at cyklister ikke bør passere cyklende, pga. den hurtige trafik. Krydsning med cykel, må ske ved enten at stå på den meget smalle helle, hvor der dårligt er plads til en cykel, eller ved at køre langs Jyllingevej, evt. mod ensretningen på cykelstien, indtil der kommer en afbrydelse i midterhellen. Der findes ingen lysregulerede kryds eller fodgængerovergange i umiddelbar nærhed.

Problematiske forhold
  •  Jyllingevej er en stor barriere for både fodgængere og cyklister, og der er ingen oplagte krydsningsmuligheder i umiddelbar nærhed.


  
Figur 25.  Jyllingevej set fra Herlufholmsvej


Selsøvej og Tybjergvej
Der er indkørsel forbudt på Selsøvej fra Jyllingevej. Tybjergvej er en sidevej til Selsøvej, umiddelbart efter Selsøvejs tilslutning til Jyllingevej. Krydset har højrevigepligt. Tybjergvej forløber, ligesom Herlufsholmvej, langs med banen. Der er kun lidt parkering i vejsiderne, og ingen hastighedsdæmpende foranstaltninger.

Problematiske forhold
  •  Heller ikke ud for Selsøvej er krydsningsmulighederne for cyklister gode.
  •  Højrevigepligt kan give anledning til utryghed, og betyde et ekstra stop for cyklister.


  
Figur 26.  Tybjergvej set i nordvestlig retning


Krydset mellem Tybjergvej og Slotsherrensvej
Tybjergvej støder op til Slotsherrensvej lige øst for Islev St. Her findes fodgængertunnel under Slotsherrensvej, med cykel og barnevogsnrampe. Slotsherresvej har ikke fast midterhelle ud for Tybjergvej, men er på denne strækning ikke så bred som f.eks. Jyllingevej, og kan derfor passeres.


  
Figur 27.  Slotsherrensvej set fra Tybjergvej

Problematiske forhold
  •  Det er muligt at krydse Slotsherrensvej, så tunnelen bruges ikke af alle. Slotsherrensvej er dog en barriere, der er både usikker og utryg at krydse, på grund af hurtigkørende trafik.




Øvrige kryds

Krydset mellem Bellahøjvej og Brønshøjvej-Dybendalsvej
Krydset er ikke signal reguleret, og trafikanter på Brønshøjvej-Dybendalsvej har ubetinget vigepligt for trafikken på Bellahøjvej. Der er ikke etableret overkørsler på Brønshøjvej og Dybendalsvej.

Problematiske forhold
  •  Krydset er fundet til at være det mest risikofyldte for bløde trafikanter i forhold til deres antal. Ubetinget vigepligt fra sidevejene er kun markeret med hajtænder.


  
Figur 28.  Krydset mellem Bellahøjvej og Brønshøjvej


Krydset mellem Jyllingevej og Ålekistevej
Her findes både det nuværende medborgerhus Lindersvold, samt trafikpladsen, der ifølge HURs plan skal forbedres, som omtalt i analysen. Krydset er signalreguleret. Der er cykelstier på både Jyllingevej og Ålekistevej, men der findes ikke blå cykelbaner eller lignende i krydset.

Problematiske forhold
  •  Krydset er forholdsvis stort og uoverskueligt. Cyklisternes arealer er ikke markeret igennem krydset, hvilket kan være både usikkert og utrygt for cyklister.


  
Figur 29.  Krydset mellem Jyllingevej og Ålekistevej, set fra det sydøstlige hjørne


Krydset mellem Grøndals Parkvej, Peter Bangs vej og Ålekistevej - Ålholmvej
Krydset er et 5-vejskryds, og der er cykelstier på alle veje op til krydset. Der er desuden blå cykelfelter på Peter Bangs Vejs bane gennem krydset, samt gennem krydset fra Ålholmvej til Ålekistevej, dog ikke modsat. Markering af blå cykelbaner er ikke helt gennemført. Dog kan nogle cykelstrømme måske være mere synlige end andre, således at ikke alle baner behøver markering i krydset.


  
Figur 30.  Krydset mellem Grøndals Parkvej, Peter Bangsvej og Ålekistevej-Ålholmsvej,
set fra hjørnet af Grøndals Parkvej og Ålekistevej


Krydset mellem Godthåbsvej og Grøndals Parkvej
I dette kryds færdes mange cyklister, 5600 cyklister /døgn. Krydset er dog forholdsvis overskueligt, der er ikke indtruffet uheld med bløde trafikanter i løbet af den behandlede periode 1998-2002,. Ingen respondenter har nævnt krydset som utrygt.




Sammenfatning og identifikation af problemer

Ruterne forløber for en stor del af mindre lokalveje med en køresporsbredde på ca. 2-3,5 m. Der er i stor udstrækning parkering i vejsiderne, typisk langtidsparkering i form af beboerparkering. Flere steder er der hastighedsdæmpet med bump, og enkelte steder med vejindsnævringer. Andre steder er der indført stillevejszoner, med max. 30 m/t, især omkring skolerne. Ved kryds mellem de mindre veje er ofte højrevigepligt. Belægningen på de mindre veje er af svingende kvalitet. Omgivelserne er fredelige og grønne, og små trafikmængder og lave hastigheder på disse veje gør at separation af trafikarterne i de fleste tilfælde ikke vil være nødvendigt.

Mange af de større veje i Vanløse, er forsynet med cykelsti. Derfor indgår de større veje i dette forslag til et net, typisk som barrierer, der skal krydses. Enkelte steder forløber ruterne ad dog ad større veje, som ikke har cykelsti eller –bane, f.eks. Jydeholmen og Jernbane Allé. Krydsning af de større veje foregår mange steder i nettet fra mindre sideveje, der har ubetinget vigepligt. For en del af krydsningerne, er de sideveje, der indgår i nettet endvidere forskudt, således at der bliver tale om to T-kryds, frem for et 4-vejs kryds. Det gælder f.eks. ved krydsning af Jyllingevej fra Jernbane Allé til Højstrupvej, krydsning af Jyllingevej fra Herlufsholmvej til Selsøvej – Tybjergvej, samt krydsning af Ålekistevej fra Klingseyvej til Lønstrupvej.

Nogle steder er der etableret faste midterheller ud for sidevejene, idet der er indkørsel forbudt for motoriserede køretøjer. Midterhellerne forhindrer samtidig, at cyklister umiddelbart kan køre hen over den vej, der ønskes krydset, hvilket også ville være meget usikkert, under de nuværende forhold. Det gælder f.eks. ved krydsning af Jyllingevej fra Herlufsholmvej til Selsøvej – Tybjergvej. Endelig kan krydsninger ske i større lysregulerede kryds, hvor der kun i enkelte tilfælde er markeret blå cykelbaner, eller lignende foranstaltninger, der øger opmærksomheden på cyklister i krydset.

På trods af lokalvejenes velegnethed til cykeltrafik, er der dog mindre problemer på de beskrevne ruter. Langs de større veje, og ved krydsning af disse, er ligeledes en række problemer, der bør afhjælpes, såfremt strækninger skal indgå i et cykelrutenet.

  •  Hullet eller ujævn belægning.
  •  Bump, som cyklister ikke kan passere udenom.
  •  Parkering helt op til bump, der umuliggør en eventuel passage udenom bumpet.
  •  Parkering helt op til kryds, der nedsætter oversigtsforholdene i krydset.
  •  Højrevigepligt kan give utryghed og forvirring om vigepligtsforhold. Det skaber desuden et potentielt ekstra stop for cyklister.
  •  Vejlukninger, der ikke kan passeres ubesværet af cyklister.
  •  Forskudte sideveje, to T-kryds i stedet for et 4-vejs kryds. Bilister skal således holde øje med krydsende cyklister to steder, alt efter hvilken af sidevejene cyklisterne kommer fra, frem for ét sted i et 4-vejs kryds. Ubetinget vigepligt nedsætter desuden rejsehastigheden for cyklisterne.
  •  Faste midterheller på større veje ud for sideveje, hvor der er indkørsel forbudt for motoriserede køretøjer, der forhindrer cyklisternes passage på tværs af vejen.
  •  Cykelstier eller –baner, der ender brat op til et kryds eller ved passage af en sidevej, hvor trafikarterne går fra at være separeret, til pludselig at være blandet.
  •  Store, uoverskuelige kryds, uden angivelse af cyklisternes baner igennem krydset.
  •  Manglende cykelsti eller cykelbane på veje med tæt trafik, hastighedsgrænse på 50 km/t, og evt. høj busfrekvens, mange sideveje og stort krydsningsbehov.

Disse mangler nedsætter cyklisternes komfort, rejsehastighed, sikkerhed og tryghed. Hertil kommer barriereeffekterne af de større veje, som også fodgængere oplever, samt eventuelle problemer med manglende parkeringsmuligheder på cyklisternes destinationer.

 Til top

Opdateret d. 30-10-2004