Planforslag for bløde trafikanter

Dette planforslag har til hensigt at skabe debat om bløde trafikanters forhold i Vanløse. Det indledes med rammerne for et forslag, der kan forbedre forholdene for de bløde trafikanter i Vanløse, og herefter forslås et rutenet. De eksisterende forhold på de foreslående ruter beskrives, og herefter gennemgås nogle løsningsforslag, der kan gøre de eksisterende forhold mere trafiksikre, trygge og brugbare for bløde trafikanter.

Rammer for planforslaget

I konklusionen på den trafikale analyse af Vanløse, opsummeres hvilke trafikale problemer Vanløse står overfor, især i forbindelse med de bløde trafikanter. Herunder angives rammerne for et forslag, der skal sikre bløde trafikanter lettere, sikrere og tryggere færdsel i Vanløse.

 •  Vanløse har, ifølge spørgeskemaundersøgelsen, en stor andel cyklister, især i hjem-arbejdssted trafikken. En stor del af respondenterne går eller cykler desuden til indkøb, og i fritiden.
 •  Cyklister ønsker sikkerhed, tryghed, høj rejsehastighed, sundhed, komfort og oplevelser.
 •  Tryghed er en afgørende faktor. Manglende tryghed kan resultere i at cyklen fravælges.
 •  Ved længere rejser, kombineres cykel og gang med kollektiv trafik. Den nuværende parkeringskapacitet ved Vanløse St. og Flintholm St. vil med stor sandsynlighed overskrides inden år 2010. Parkerings på uhensigtsmæssige steder nedsætter trafiksikkerheden og adgangen til stationerne. Adgangen til Vanløse St. bør desuden forbedres ved sanering af Jernbane Allé.
 •  Ligeledes kan overskreden kapacitet af f.eks. Jyllingevej føre til nedsat sikkerhed m.v., såfremt der opstår uønsket sivetrafik.
 •  Den tætteste cykeltrafik er på Godthåbsvej ved kryds med Grøndals Parkvej med 5600 cyklister/døgn. Herefter følger de øvrige handelsgader, Jernbane Allé og Ålekistevej.
 •  Der er cykelsti på de fleste af de større veje, men der er ikke tilstrækkelig sammenhæng og dækning af nettet.
 •  Cykelstier eller -baner afbrydes ofte gennem kryds.
 •  Et sammenhængende net af cykelstier eller –baner, vurderes at kunne give hhv. 10 % og • 20 % flere cyklister.
 •  Lidt flere en halvdelen af respondenterne ønsker udbygning af cykelstinettet.
 •  Lidt flere end halvdelen af respondenterne cykler omveje, pga. utryghed.
 •  Mange af respondenterne udpegede ligeledes usikre strækninger eller kryds for fodgængere, dog mener 85 % at der er tilstrækkeligt med fortove og fodgænger stier.
 •  Både cyklister og fodgængere udpeger Jernbane Allé og krydset med Vanløse Allé som usikkert. Fodgængere peger endvidere på Jyllingevej.
 •  De større veje er årsag til barriereeffekter, både for fodgængere og cyklister
 •  Restriktioner på biltrafikken kan være en løsning, f.eks. i form af zoneopdeling af byen, eller roadpricing.
 •  Krydsene mellem Sallingvej og Grøndals Parkvej, og Jernbane Allé og Vanløse Allé har de højst fundne uheldfrekvenser på hhv. 1,38 og 1,35.
 •  Krydset mellem Bellahøjvej og Brønshøjvej-Dybendalsvej har mange uheld med bløde trafikanter i forhold til cykel- og knallertstrømmene.
 •  Bløde trafikanter udsættes i mindre grad for biltrafikken negative effekter, ved at færdes på mindre trafikerede parallelveje. En direkte vej, vejer dog ofte tungere for bløde trafikanter, end sundhed, sikkerhed, tryghed og oplevelser.
 •  Børn er særligt udsatte som bløde trafikanter. Det er dog vigtigt at de lærer at færdes i trafikken, og får motion.
 •  Forholdene omkring de to omtalte skoler er præget af tæt trafik og meget parkering i vejsiden. Det gør forholdene for cyklende og gående børn usikre og utrygge. Der antages at være lignende forholdene omkring de øvrige skoler.


Planforslaget

Dette forslag, skal være baggrund for en debat om bløde trafikanters forhold i Vanløse. De bløde trafikanter er, som tidligere omtalt fodgængere, cyklister og knallertførere. Fodgængerne i Vanløse er generelt tilfredse med deres færdselsarealer, idet 85 % af respondenterne erklærer, at de er tilfredse med omfanget af fortove og gangstier i Vanløse. Det synes heller ikke umiddelbart muligt at finde arealer til yderligere stisystemer m.v. Der efterlyses dog sikrere krydsningsmuligheder. Barriereeffekt, og utryghed ved at skulle krydse en barriere, f.eks. Jyllingevej, er således et problem. Cyklisterne er derimod ikke overvejende tilfredse. De efterlyser flere cykelstier, og dermed bedre en dækning, større tryghed og sikkerhed.

Planlægning for cyklister er meget andet end cykelstier. Både sikkerhed, tryghed, rejsehastighed og sundhed kan forøges ved at begrænse biltrafikken, men ad frivillighedens vej, kan man sandsynligvis kun opnå et mindre fald. Restriktioner kan derimod være effektive, men også meget upopulære, både hos borgere og politikere. Mere omfattende indgreb, som f.eks. roadpricing, og gennemført zoneopdeling af byen, med vejlukninger til følge, må derfor kræve omfattende undersøgelser, der kan lede frem til meget holdbare og overbevisende argumenter.

I den mere moderate ende, kan arbejdes for funktionsintegrering af byen, så rejseafstande nedsættes, og hastighederne på vejene kan nedsættes gennem trafiksaneringer. Ønskes det, at den aktuelle biltrafik fortsat skal kunne afvikles, må forbedringer for cykeltrafikken ske, uden større indvirkning på vejens kapacitet. I de større byer, hvor store trafikmængder skal afvikles på forholdsvis smalle veje, er der derfor kamp om pladsen, og at skulle forbedre forholdene for bløde trafikanter, vil næsten uundgåeligt have konsekvenser for biltrafikken, og omvendt. Indsatser må derfor ske som en afvejning af fordele og ulemper for trafikken og byen som helhed.

Vanløse omringes af større regional veje, hvor der ikke umiddelbart er muligt at nedsætte kapaciteterne uden at det får konsekvenser, der rækker ud over bydels- og kommune grænsen. Endvidere vil alvorlige indgreb imod biltrafikken, som nævnt kræve mere omfattende undersøgelser. I Vanløse må forbedringer for bløde trafikanter derfor i første omgang ske, uden voldsom begrænsning af biltrafikken. Separation af trafikarterne er en tryg løsning for de bløde trafikanter, ved høj trafikintensitet, og høje hastigheder. Separationen kan ske enten ved cykelstier eller -baner, eller ved stier i eget tracé, og det giver en stor grad af trafikal tryghed, og især i et sammenhængende stinet.

Stier i eget tracé, kan dog som tidligere nævnt indeholde et moment af social utryghed. Undersøgelsen fra Danmarks Transport Forskning viser, som nævnt, at et sammenhængende net af cykelbaner kan give ca. 10 % mere cykeltrafik, mens et sammenhængende net af cykelstier kan give ca. 20 % mere cykeltrafik. Forbedrede forhold for cyklister, vil endvidere muligvis resultere i en mindre reduktion i biltrafikken, fordi flere bilister vælger cyklen. I forbindelse med anlæg, af især cykelstier, må der dog være særlig fokus på kryds, idet de bløde trafikanter her ikke kan være separeret fra den øvrige trafik. Halvdelen af alle dræbte og kvæstede cyklister er således kommet til skade i kryds, enten signalregulerede eller vigepligtsregulerede.

Dette planforslag vil derfor indeholde forslag til bedre og mere sammenhængende færdselsarealer for cyklister. Cyklister oplever lige så vel som fodgængere barrierer, og indsatser for at forbedre cyklisters krydsning af disse barrierer, kan også komme fodgængere til gode, såfremt de udformes det med dette for øje. Fodgængere føler sig trygge i signalregulerede kryds, eller ved niveaufri skæringer, som f.eks. en fodgængerbro. Cyklister derimod ønsker at undgå stop, idet der ønskes høj rejsehastighed. For cyklister, vil en tunnel, eller en overkørsel, der prioriterer cyklister, være en mere hensigtsmæssig, men også mere krævende og dyr løsning. Til gengæld kan de, men en smule tilpasning, også anvendes af fodgængere.

Krav til et godt rutenet

Et godt rutenet for cyklister skal opfylde ønsket om sikkerhed, tryghed, høj rejsehastighed, komfort, sundhed og oplevelser. Nettet skal derfor give adgang til forholdsvis direkte, men også sikre og trygge veje mellem vigtige mål, f.eks. boligområder, bymidten, indkøb, skoler og institutioner, kulturelle tilbud, idrætsfaciliteter, forlystelser m.v. Sikkerhed og tryghed kan overordnet opnås ved separation af trafikarterne, samt lave hastigheder.

Det er desuden vigtigt, at der ikke er afbrydelser i nettet, og at det er logisk og let at benytte. Farvet belægning kan evt. hjælpe cyklister med at finde vej på de planlagte ruter. Endelig bør stop på ruterne minimeres, ligesom store stigninger ikke er attraktive. Komforten sikres ved jævn belægning, og ren- og vedholdelse af cyklisternes arealer. Tilsammen sikrer dette en høj rejsehastighed. Oplevelser og social tryghed kan opnås ved at lede ruterne langs rekreative områder, parker og pladser med masser af byliv.

Jo mere udbygget rutenettet er, jo flere alternative ruter kan det tilbyde, og jo lettere er det for cyklisterne at finde en egnet rute. I byer anbefales en maskevidde i nettet på 500-800 m, men i bymidten og andre områder med stor tæthed af rejsemål, evt. kun det halve. Det skal bemærkes, at inddelingen i tern på de anvendte Kraks kort har en afstand på 500 m.

Ruteforslag

Herunder foreslås fire ruter, der skal skabe et sammenhængende net af ruter for cyklister. Det skal understreges, at der kun er tale om forslag, og oplæg til debat. Der bør derfor udføres mere detaljerede undersøgelser, inden eventuelle projekter iværksættes. Det kunne f.eks. være cyklist- og fodgængertællinger, mere detaljerede uheldsregistreringer, samt borgermøder, hvor borgerinddragelse kan resultere i nye forslag.

Ruterne er tænkt som et supplement til nuværende cykelstier og den kommende Grøndalsrute, de planlagte cykelbaner på Annebergsvej, Gaunøvej og Primulavej, samt de planlagte enten cykelstier -baner på Jernbane Allé. Ruterne bør, som beskrevet, endvidere planlægges efter hvor cyklisterne færdes. Det er især på handelsgaderne Godthåbsvej, Jernbane Allé og Ålekistevej. Ruterne skal skabe sammenhæng i nettet, og at betjene vigtige byfunktioner. Der er specielt lagt væk på handelsområder, parker og pladser, stationer, sportsfaciliteter og skoler. Der er tilstræbt en maskevidde på ca. 250-500 m, og alle ruter forbindes til bymidten omkring Vanløse St. Ruterne kan ses på kortet herunder. Nærmere forslag til detailplaner omkring Vanløse, herunder adgang til stationen, fremgår af forslaget til handlingsplan for handel og identitet. St. Heraf fremgår ligeledes et forslag om at gøre dele af Jernbane Allé til gågade med cykelsti.

Idet ruterne skal supplere de eksisterende cykelstier, der for størstedelen findes på de større veje, er de foreslående ruter ofte ledt ad mindre veje. På den måde forskånes cyklisterne for en stor del støj og luftforurening, og sikkerheden og trygheden forbedres. Mindre veje kan desuden tilbyde grønnere og fredeligere omgivelser, og det øger den rekreative kvalitet. Hverken cyklister eller fodgængere kan dog ledes af større omveje, så ruter ad mindre veje er i høj grad tænkt som ”smutveje” mellem større veje med cykelsti. At ruterne forløber ad mindre veje, betyder også, at der ikke nødvendigvis skal anlægges cykelstier eller –baner, fordi trafikken typisk er begrænset, og hastighederne lave. Det vil derfor ofte være økonomisk overkommeligt at gøre de mindre veje velegnede til cykeltrafik. Endelig fokuseres der på krydsning af de større veje. Også enkelte kryds, der ikke direkte indgår i de foreslåede ruter, er behandlet.

Et er at planlægge et rutenet, noget andet er at give cyklister og fodgængere kendskab til det, og få dem til at benytte det. De nye ruter kan introduceres ved skiltning eller anden afmærkning, og ved at udsende cykelrute kort og anden information.

Et sådant fuldt udbygget net, er naturligvis en meget stor investering. Det tænkes heller ikke umiddelbart anlagt, men skal, som nævnt, være oplæg til debat. En sådan debat kan munde ud i en lokal politik på området, samt en endelig handlingsplan, hvor de rette indsatser er udvalgt og prioriteret med hjælp fra borgerne. De øvrige kommunalt planlagte ruter har ligeledes en lang tidshorisont, men første skridt på vejen til forbedring af forholdene, er som bekendt et klart mål.

Rutebeskrivelser

Herunder er ruterne og deres formål overordnet beskrevet. Hver for sig løser de kun en mindre del af det samlede rutenets opgave. Ruterne er mere detaljeret beskrevet i afsnittet om de eksisterende forhold på ruterne.

Klik på kortet for at se større kort

Rute 1, markeret med rødt, dækker området syd for banen, ved Vanløse St. Den skaber god forbindelse på tværs af Jernbane Allé og Ålekistevej, ud til Hyltebjerg Allé, der indgår i Grøndalsruten. Ruten forløber bl.a. ad Jydeholmen, hvor nogle respondenter og DaciV efterspørger cykelsti eller -bane. Endvidere skal ruten sikre skolevejene for gående og cyklende elever omkring Vanløse Skole og Hyltebjerg Skole, samt Hyltebjerg hallen og Vanløse idrætspark. Endelig forbindes Jernbane Allé til passage af Grøndals Parkvej i tunnelen, der er planlagt ved Linde Allé i forbindelse med Grøndalsruten.

Rute 2, markeret med blåt, går nordpå ad Jernbane Allé og sikrer krydsningsmuligheder med både Jyllingevej og Slotsherrensvej. Fa rutens nordligste punkt ved Tølløsevej, kan cyklister fortsætte ad Husumvej mod Husum. Rutens formål er endvidere at sikre skolevejene omkring Kirkebjerg Skole, herunder krydset mellem Skjulhøj Allé og Kirkebjerg Allé.

Rute 3, markeret med grønt, udspringer ligeledes fra Jernbane Allé, og skaber forbindelse østpå til Godthåbsvej. Via Apollovej og Jupitervej er der endvidere forbindelse til Grøndals Parkvej ved Flintholm St. Ved Krydset mellem Rebildvej og Sallingvej, forløber ruten hhv. nord og syd om krydset mellem Sallingvej og Godthåbsvej, der har den højest fundne uheldsfrekvens. Den sydlige gren forløber ad Frederiksgaards Allé forbi Frederiksgaard Skole, og krydser Godthåbsvej ved Grøndal torv. Den nordlige gren krydser møder Godthåbsvej ved Primulavej, hvorpå der planlægges cykelbaner. Herfra kan etableres fælles krydsning af Godthåbsvej. Ruten fortsætter østpå af Rødkildevej, forbi Rødkilde Skole, og ud på Hvidkildevej, hvorfra der adgang til sportscenteret Grøndal Centeret, Ghandis plæne, og gennem det grønne område ved Bellahøj Camping til friluftsbadet ved Bellahøj Hallerne. I forbindelse med forløbet igennem krydset mellem Jernbane Allé og Vanløse Allé og kryds med hhv. Rebildvej og Sallingvej, skal disse kryds naturligvis indrettes hensigtsmæssigt for cyklister. Ruten krydser endvidere Randbølvej, hvorfra der på cykelsti er adgang til Katrinedal Skole.

Rute 4, markeret med gult, forbinder stationerne vest for Vanløse St., og skal sikre gode krydsningsmuligheder af hhv. Jyllingevej og Slotsherrensvej, samt Ålekistevej. Ruten ender ved Islev St., og hvor der findes lokalt dagligvareindkøb.

 Til top

Opdateret d. 29-10-2004