Flagermus

ved Damhussøen og Damhusengen

af Lene Vagn Rasmussen, Vanløse

    

Flagermus er fredede dyr og flere arter er truede. Det skyldes at 2/3 af det danske land er dækket af intensivt dyrket landbrug, og skov, der udgør ca. 12% af landet, drives for størstedelens vedkommende også intensivt. Det giver dårlige fourageringsmuligheder for flagermusene, og deres muligheder for at finde gamle træer med huler til vinterhi og gamle træer til sommerophold og ynglekolonier, "barselsstuer", er for få.
Her kommer parkområder i byerne ind og kan være med til at skabe gode betingelser for flagermus, så for en gang skyld kan byens naturområder ved rigtig pleje gøre en forskel.

Lidt om flagermusenes biologi
I Danmark findes der 14 arter af flagermus, og det er ca. en fjerdedel af Danmarks arter af pattedyr. På verdensplan findes 950 arter af flagermus, her udgør flagermusene også ca. en fjerdedel af pattedyrarterne.

Flagermusene er insektædere med forskellige tilpasninger til at fange de nataktive insekter og tilpasninger til, i hvilke omgivelser de fanger insekterne.
Udseendet hos flagermusene er lidt specielt på grund af deres mærkeligt formede ører og former omkring næsen, der har betydning for deres ekko-orientering, når de flyver og fanger insekter.
Flagermusene er sociale dyr, der opholder sig sammen i vinterkvarteret, i ynglekolonierne og ofte jager sammen.

Parringer finder sted i efteråret, men selve befrugtningen finder først sted i foråret, når hunnerne er blevet aktive, således at ungerne fødes på det mest hensigtsmæssige tidspunkt om sommeren, som regel fra midten af juni til midten af juli. Der fødes for de fleste arter kun en unge pr. hun, og hunnerne er to år ved første fødsel, gennemsnitsalderen er 4-5 år, dette set tilsammen betyder, at bestandene er sårbare, hvis der ikke er en succesfuld yngleperiode hvert år.

Flagermusenes vinterkvarterer skal helst være frostfrit, ikke så varmt at de vågner af dvalen og uforstyrret. Det skyldes, at flagermusene, hvis de vågner, er forsvarsløse,indtil de efter nogle minutter er varmet op og de tærer på deres energireserver til resten af vinteren ved at vågne i utide. Mangel på egnede vinterkvarterer og sommerkvarterer er en af årsagerne til, at mange flagermusarter er sårbare og fåtallige.

Til sommerkvarteret kræver flagermusene et ret mørkt, varmt og uforstyrret sted for fjender.

Der er til flagermusene på uretfærdig vis knyttet en del fordomme, dels på grund af deres udseende, men også fordi flagermusene forbindes med hundegalskab (rabies). Det sidste er et ganske lille problem. Der er kun kendskab til tre udbrud i det sydlige Jylland, og flagermus bliver ikke aggressive af rabies og angriber derfor ikke mennesker. Ved kontakt med flagermus bør man altid bære handsker for at beskytte sig mod bid, og dermed undgå overførsel af sygdomme.

Flagermus registreret ved Damhussøen og Damhusengen
Hans Baagøe fra Zoologisk Museum har bl.a. i forbindelse "Pattedyr Atlas undersøgelsen" været ved Damhussøen og registreret flagermus.

I september 2000 blev følgende flagermus registreret:
Brunflagermus, skimmelflagermus, troldflagermus, dværgflagermus og vandflagermus. Ud fra undersøgelsestidspunktet er det ikke muligt at sige, om det er flagermus på træk, eller om flagermusene har ynglet i området. Brunflagermus, skimmelflagermus og troldflagermus er kendt for at kunne trække.

Den 14. august 2003 blev følgende flagermus registreret:
Brunflagermus og vandflagermus. Desværre blev det på undersøgelsestidspunktet regnvejr, så insekter og dermed også flagermus holdt op med at flyve.

Det vides fra en tidligere registrering, at brunflagermus har haft koloni i træer ved Damhussøen.

Artsliste og krav til en plejeplan

Brunflagermus:
En stor art, vingefang 36 cm, vægt 16-41 g.
Flyver ud lige efter solnedgang og jager mest i det åbne rum ved søer, langs skovbryn eller i lysninger med god plads.
Sommer- og vinterkvarterer er i hule træer, dvs. naturlige hulheder, spættebo m.m., som findes i gammel løvskov og parker.
Brunflagermusen må karakteriseres som sårbar og er afhængig af en nænsom fældningspolitik.

Vandflagermus:
En mindre art, vingefang ca. 24 cm, vægt 7-12 g.
Flyver først ud, når det er næsten helt mørkt. Jager mest over vandoverfladen på søer og vandløb, hvor den snapper insekter i eller lige over vandoverfladen.
Sommerkvarterer er i hule træer, under gamle stenbroer m.v., sjældent i huse. Vinterkvarterer er i kældre, kasematter og gruber.
Vandflagermusen er hensynskrævende eller måske sårbar p ga. mangel på sommer- og vinterkvarterer.

Skimmelflagermus:
En mellemstor art, vingefang ca. 29 cm, vægt 8-18 g.
Flyver ud når det er næsten mørkt, jager mest i det fri rum langt fra vegetationen, ofte over vejbelysning i eftersommer og efterår. Hannerne giver i parringssæsonen, fra slutningen af september og helt frem til jul, en karakteristisk tikkende lyd, der kan høres af mennesker, men normalt ser man ikke dyrene.
Sommerkvarterer i lave et- eller toplanshuse med forkærlighed for moderne velisolerede parcelhuse. Vinterkvarterer i højere bebyggelse, især rigtige højhuse.

Dværgflagermus:
En lille art, vingefang ca. 20 cm, vægt 3-8 g.
Flyver tidligt ud lige efter solnedgang og jager ofte i haver, parker og skovkanter i nærheden af vegetationen , dvs. overalt hvor der er træer.
Sommerkvarterer i huse eller hule træer. Vinterkvarterer det samme.

Troldflagermus:
En mindre art, vingefang ca. 23 cm, vægt 6-12 g.
Jager ofte i nærheden af træer.
Sommerkvarterer i huse og hule træer. Vinterkvarterer det samme. Troldflagermusen karakteriseres som ret sjælden og sårbar.

Hvad kan der gøres for flagermus i byområder
Etablering af vådområder, således at flagermusene sikres en stabil insektproduktion. Fordelen ved insekter fra vådområder er, at insekterne herfra er tidligere fremme om foråret end andre insekter. Det er vigtigt, at egnede steder for vinter- og især sommerkvarterer er i nærheden af fourageringstederne, så hunnerne hurtigt kan komme tilbage til deres unger.

I parker og villahaver bør man lade de hule og gamle træer stå og sørge for at nye kommer til, da manglen på egnede vinter- og sommerkvarterer gør flagermusene sårbare. Det drejer sig om at lade de "dårlige" træer stå, ikke beskære døde grene m.m., hvor disse ikke er til fare for færdslen i området.
Det er nødvendigt med beplantninger med blandinger af hjemmehørende arter, især lind og eg, da disse huser mange insekter.
Beplantninger skal gerne være i grupper og alléer, hvor den højere luftfugtighed vil tiltrække insekterne, således at flagermusene kan jage insekter langs træerne

Endelig kan husejere gøre det muligt for nogle arter af flagermus at bruge huse som alternativ til hule træer som vinter- og sommerkvarterer. Det kræver, at dyrene lades i fred, man tolererer lidt svineri, men flagermusene giver sjældent lugtgener, evt. er der lidt støj fra en ynglekoloni, men flagermusene ødelægger ikke noget i husene, og forhåbentlig kan man glædes over at huse disse specielle dyr.

Flagermusens jagtstrategi

   (fra Naturvejlederne i Århus Kommune)

Hver af vore flagermusarter har sin specielle jagt- og fangststrategi. Herved udnyttes mange forskellige fødenicher. Billedet viser karakteristiske flugtbaner i landskabet for fem udvalgte arter.



Klik til stort billede
 

Brunflagermusen flyver i store næsten rette linier højt til vejrs i det frie luftrum på jagt efter store insekter som natsværmere og biller.

Den langørede flagermus flyver stille og roligt rundt mellem træer og buske og plukker små insekter af grene og blade, mens den hænger næsten stille i luften.


Læs mere om flagermus

Naturstyrelsens hjemmeside kan der læses mere om flagermus.

Hvis der opstår problemer med flagermus i huset, har Naturstyrelsen en side med "gode råd".
Faglig bistand kan også fås ved henvendelse til Naturstyrelsen, vildtkonsulenterne, Zoologisk Museum, tlf. 35321000 eller Dyrenes Beskyttelse, tlf. 33223222.

Det er afgørende ikke at forstyrre flagermusene om vinteren og i yngleperioden.

Dette er blot er lille smule om flagermus.
Det kan anbefales at læse i Danmarks Pattedyr, bind 1, Gyldendal 1992, hvor Hans Baagøe har skrevet om flagermus på side 47-89, og Nordens pattedyr, GAD af Birger Jensen.

"Naturvejlederne i Århus Kommune" hjemmeside kan man læse mere om flagermus og se billeder af de forskellige arter.


Til top

Opdateret d. 7.1.2011