Betlehemskirken

Jernbane Allé 29
2720 Vanløse
Tlf. 38 74 73 88

 Link til kirkens hjemmeside

Engang lå der en lille biograf på Jernbane Alle nr. 29 i Vanløse.
I dag er biografen blevet til en kirke - Frikirken Betlehem.

Frikirken Betlehem har den samme trosbekendelse som Folkekirken. Men som ordet frikirke antyder, er Frikirken Betlehem

en fri kirke

som er uafhængig af den danske stat. Vi får ingen penge af staten. Til gengæld har vi frihed til at forme gudstjenesten som vi vil.

Er du blevet nysgerrig, så kik indenfor til en gudstjeneste.

Det er kl. 10.30 hver søndag.

--ooOoo--

Frikirken Betlehem er en af 23 menigheder ud over hele Danmark, som er samlet under paraplyen Det Danske Missionsforbund. Den enkelte menighed bestemmer selv, hvem man vil ansætte som præst.

I Det Danske Missionsforbund er frihed et nøgleord.

En af grund-idéerne er, at forskellighed er en styrke. Derfor skal de enkeltemenigheder og medlemmer ikke være enige om alting, men have lov til at drage deres egne konklusioner.

Det afgørende for fællesskabet er troen på Kristus.

Holdninger er vigtige, men selve troen er vigtigst.

Menighederne i Det Danske Missionsforbund har tradition for

at prioritere børn og unge højt.

Holdningen er, at der skal tages bevidst og målrettet hånd om børnene og de unge, så de får de bedste betingelser for at udvikle sig til sunde og selvstændige mennesker, som senere selv bliver i stand til at drage omsorg for andre.

Derfor har Det Danske Missionsforbund altid haft et vidt forgrenet børne- og ungdomsarbejde som strækker sig lige fra


legestuer for de mindste til
børne-, spejder-, teenageklubber
og meget mere.

--ooOoo--
 

Opdateret d. 10-12-2004