Koter, linier, ledninger og afvanding

Når man anlægger eller ombygger en vej, skal man for det første registrere de eksisterende forhold:

1.    Hvor brede er fortovene.
2.    hvor bred er kørebanen.
3.    Hvor mange m² fliser er der, og hvor mange af dem kan genbruges. En tommelfingerregel siger, at ca. 70% er lige til lossepladsen og ca. 30% kan genbruges.
4.    Hvor brede er bagkanterne (afstanden mellem fliserne og hækken), og hvor brede er forkanterne (afstanden mellem fliserne og kantstenen).
5.    Hvor mange løbende meter kantsten er der, og hvor mange vejbrønde.
6.    Tilsvarende skal man registrere, hvor mange overkørsler der er, om der eventuelt er nogle, som bør nedlægges og om der andre steder er overkørsler, som skal anlægges.

Når disse punkter er registreret, foretager man et nivellement af vejen. Det vil sige, at man måler vejens forskellige højder (koter) over dagligt vande. DVS. højdeforskellen mellem kørebane og fortov - højdeforskellen mellem rendestenen og vejmidten - højdeforskellen mellem fortovets forkant og fortovets bagkan t- vejens længdefald og vejbrøndenes koter - er der trapper eller lyskasser, som går ud i fortovsarealet, er det også vigtigt at måle deres højde.

Herefter planlægger man vejens nye udformning, der udarbejdes et linieprojekt.
Linieprojektet viser f.eks., hvor bredt det nye fortov skal være, hvor bred kørebanen skal være, om der anlægges bump eller planteøer.

Når linieprojektet er udarbejdet, tager man stilling til, hvilke belægninger man ønsker vejen udført med, og der udarbejdes en oversigt over mængderne af f.eks. kantsten, fliser, asfalt i fortov, grus i fortov, bærelag og slidlag i kørebanen, brosten etc.

Linieprojektet overføres på den plan, hvorpå vejens højder er registreret. Herefter udarbejdes et afvandingsprojekt, som viser, hvordan man har tænkt sig, at vejen fremover skal afvandes. I den forbindelse er det vigtigt at sikre sig, at det vand, som ligger på vejen, afvandes i vejbrøndene, og det vand som ligger i haverne afvandes der.
Det er almindeligvis sådan, at fortovets højeste punkt er inde ved hækken. Herfra ledes vandet ned mod rendestenen, som rummer de vejbrønde, som skal lede overfladevandet ud i kloakkerne.
Tilsvarende er kørebanens højeste punkt som regel på vejmidten, hvorfra overfladevandet ledes ned mod rendestenen.
Det nødvendige antal vejbrøde kendes først, når afvandingsprojektet er udført.

For at sikre, at vandet overhovedet kan løbe til vejbrøndene, er der udarbejdet nogle regler, som blandt andet forholder sig til fortovets længdefald og tværfald, kørebanens længdefald og tværfald samt rendestensfaldet. - Tilsvarende er der udarbejdet regler for, hvor store eller små højder der må være mellem f.eks. kørebane og fortov eller det højeste og laveste punkt i et bump.

Til top/ Til Vejenes forside

Opdateret d. 6-11-2002