Materialet - belægningsopbygninger

Det er den kommunale vejmyndigheden, der bestemmer, hvorledes en privat fællesvej skal udføres, bredde af kørebane og fortov materialevalg m.v.

For at sikre smukke og ensartede veje, der er færdselssikre og handicapvenlige, lette at vedligeholde og retablere efter ledningsarbejder, har kommunen valgt en ret restriktiv politik ved valg af materialer og belægningsopbygning.

Den restriktive politik betyder ikke, at der ikke kan anvendes andre materialer eller opbygninger, hvor særlige forhold gør sig gældende. I så fald kræves vejmyndighedens godkendelse i hvert enkelt tilfælles. F.eks. anlægges på Christianshavn private fællesveje med brosten, i vejene omkring Grundtvigskirken ligger fortovene med klinker.

Fortovet anlægges normalt med en eller flere rækker fliser adskilt med et skifte chaussesten. For- og bagkant anlægges i grus, asfalt eller chaussesten.

Kantsten anlægges normalt med kløvet kantsten af granit, sat i beton.

Rendestenen skal kunne bortlede regnvand. I nogle veje består rendestenen af 2 skifter brosten. Da disse skifter i dag ikke har nogen teknisk funktion, fjernes skifterne ved omlægning af vejen, medmindre man af æstetiske grunde ønsker at bibeholde skifterne i rendestenen.

Kørebanens bærelag består i de fleste private fællesveje i København af makadam. En makadam opbygges af et lag 15 til 20 cm store bundsten, hvorpå der er udlagt et lag ca. 4 cm store skærver. Over makadammen ligger et eller flere slidlag. Bundstenene flækkes og sættes i hånden og det er arbejdskraften blevet alt for dyr til. I dag anvendes en anden opbygning. Nederst udlægges et 20 til 30 cm tykt bundsikringsslag bestående af et groft grusmateriale, oven på dette udlægges et ca. 20 cm tykt gruslag bestående at et finere knust grusgravsmateriale, kaldet stabilt grus. Over gruslagene lægge et 8 til 12 cm tykt lag grusasfaltbeton, i daglig tale kaldet GAB. Øverst afsluttes med et slidlag.
Tegningen fig. 3 (klik til tegningen) viser gammel og nyt bærelag.

Slidlaget er det øverste lag. Det skal kunne holde til trafikkens slid og være tæt, således at bærelaget beskyttes mod nedsivende vand. Der anvendes enten overfladebehandling, OB eller pulverasfalt, PA.

Overfladebehandlingen kaldes også OB, Marius belægning, eller den med de løse sten.
Overfladebehandlingen består af et klæbelag af bitumen, der sprøjtes ud over vejen og afdækkes med et lag 8 til 12 mm sten, der tromles ned i bitumen. Nogle dage senere fejes overskuddet af sten op.
Overfladebehandlingen har mange gode egenskaber. Den er meget tæt, lukker revner i det underliggende lag, holder godt, selvom vejens bæreevne er dårlig. Den fylder kun 1 cm, så brønde og riste skal normalt ikke hæves. Den kan udlægges på veje med stor oprunding, og den er prisbillig.
Svagheden er de løse sten, samt at den tåler vridende trafik dårligt. I meget varme somre kan den svede, blive klæbrig, fordi den sorte bitumen kommer op i overfladen (dette sker dog sjældent med de overfladebelægninger, der laves i dag). Afhængigt af belastningen holder en overfladebehandling 8-12 år.

Pulverasfalten kaldes også PA eller tæppebelægning.
Pulverasfalten består af sten og bitumen, der blandes på en fabrik og lægges ud med en asfaltudlæggermaskine. Pulverasfalten har en meget jævn og glat overflade, der er mere brugervenlig, hvorfor mange foretrækker dette slidlag, selvom det er lidt dyrere end OB. Hvis pulverasfalten lægges ud på et meget ujævnt underlag, vil der opstå skrabemærker, her vil belægningen være svagere og holde kortere. Pulverasfalten fylder 2-3 cm, det vil derfor ofte være nødvendigt at hæve dæksler og riste. Den kan ikke lægges ud på veje med stor oprunding. Afhængigt af belastningen holder pulverasfalten 15-18 år.

Afretning af vejen gør den eksisterende overflade i orden, så der kan lægges et nyt slidlag, hvad enten det er en overfladebelægning eller en tæppebelægning. Alle huller skal lappes og ujævnheder skal udbedres. Dette gøres ved en håndopretning, en slædeafretning eller en maskinopretning.

Håndopretning. Er vejen meget jævn og er der kun få lunker, kan disse oprettes med hånden.

Slædeafretning. Ofte vil der være så mange små ujævnheder, at det er mere hensigtsmæssigt at trække et helt lag asfalt hen over kørebanen. Slæden er en trækasse, der fyldes med asfalt og trækkes hen over vejen. Slædeafretning er en meget enkel og prisbillig arbejdsmetode, der vil fjerne de fleste ujævnheder.
Slædeafretning er ikke en profilering af vejen.

Maskinopretning. Ønsker man sig en helt perfekt kørebane eller er vejen i så dårlig stand, at der ikke kan udføres en slædeafretning, skal der udføres en maskinopretning. Der udføres et nivellement, afsættes koter til hoveder og brønde og en asfaltudlægger lægger asfalten ud efter de afsatte koter. En opretning vil ofte medføre følgearbejde i form af hævning af kantsten og fortov på nogle strækninger.

Når kommunen giver påbud om udlægning af nyt slidslag, lægges vægt på økonomien og derfor gives påbud om håndafretning/slædeafretning efterfulgt af en overfladebelægning.

Til top/ Til Vejenes forside

Opdateret d. 7-11-2002