Hvad er en vej

En privat fællesvej består oftest af en kørebane og et fortov i begge sider afgrænset af en kantsten. Arealet i fortovet mod kørebanen kaldes forkant og arealet mod tilliggende grunde bagkant.

En kørebane består øverst af et eller flere slidlag, herunder et eller flere bærelag og underst eventuelt et bundsikringslag. Samlet kaldes det vejbefæstelsen. (Fig. 1, tegning af vejens opbygning)

Vejene bruges også til at fremføre forsyningsledninger og der kan være mange, f.eks. kloak, vand, el, gas, fjernvarme, telefon, antenne, telekabler.
Tegningen fig. 2 (klik til tegningen) viser den typiske placering, men lokale forhold eller historiske grunde kan medføre, at de har fået en anden placering.

Ledningsejerene har ret til at lægge ledningerne i vejen, men skal betale alle udgifter til lægning af ledningerne og retablering af vejen. Medfører en senere ombygning eller opretning af vejen, at det bliver nødvendigt at flytte på ledningernes placering, skal ledningsejerne gøre dette uden udgift for grundejeren, dette kaldes "gæste princippet". Fordi der ligger så mange ledninger i vejen er det nødvendigt og påbudt at spørge samtlige ledningsejere, hvor deres ledninger ligger, før der må graves i vejen.

Når man sætter en vej i stand ved at udlægge et nyt slidlag eller hæve et fortovet, skal man være opmærksom på at det kan være nødvendigt, forinden arbejdet udføres, at få hævet de i vejen liggende dæksler. Dette sker ved at henvende sig til ledningsejerne, de gør det for egen regning.

Nedløbsristen, vejbrønden og stikledningen til kloakledningen hører med til den private fællesvej og skal altså vedligeholdes af grundejeren.

Til top/ Til Vejenes forside

Opdateret d. 7-11-2002