Fastelavn i Vanløse
2010
lørdag den 13. februar
 


 
Det store FASTELAVNSOPTOG ....
 

TRYLLEHAVEN og MUSEUM FABULA
overrasker igen med
et spektakulært
FASTELAVNSOPTOG
gennem Vanløse.

Kl. 13 starter optoget fra Vanløse Torv.

Kom og deltag i løjerne sammen med syngende og dansende gøglere - kom gerne udklædt til den store medalje. Kæmpekattedronningen vil sidde i æselkareten og lede optoget - og undervejs kan der ske forunderlige ting og scenerier.
Optoget vandrer op ad Jernbane Allé og tilbage til Torvet.

Se stor plakat
 

Fastelavnsoptoget i Vanløse udtrykker den ukuelige tro på
at foråret vender tilbage...

I optoget møder du giganter og sangerinder, lokkeduer og et mekanisk guldæsel. Vær forberedt på overraskelser og de særeste optrin når hele bydelen mødes på gaden, uigenkendelige og ukuelige til den årlige parade op til Børglumvej og tilbage.

Af trupper og artister kan vi nævne trommeorkestret Slagkraft, Innin, Die Myreslugern, Spectaculum vs. Brunette Bros, Trolle og Thormod, Museum Fabula, Thomas Thor og Stine Michel.

Når optoget er tilbage på Torvet, er det tradition at hoppe i langreb og lege bro-bro-brille og andre sanglege.
Alle æselprinsesser kan få en tur i kareten trukket af æslerne Else og Bella.

 
Festlighederne - for børn starter allerede kl. 11
 

Kom og lav dit eget FASTELAVNSRIS på BØRNEBIBLIOTEKET.
Det er for børn fra 5 år og de får hjælp af Thora fra 'Flittige hænder' og forældre eller bedsteforældre.

Kl. 12 er der TØNDESLAGNING på TAGTERRASSEN

Der er 3 tønder og præmier for bedst udklædte og selvfølgelig også til kattekonge og -dronning indenfor hver alderskategori.
BR sponserer strutter fra bageriet Sløjfen.

 
Gadeudstillingen KATTEKONGEN
 

- en prestigefuld censureret udstilling præsenteret af Museum Fabula indgår i optoget.

I år vil en gadeudstilling på hjul tage del i paraden, hvor kattekonger fra nær og fjern udstilles.

Her kan man bl.a. se en maske sendt fra Finland, bygget af kunstner og forsker Carsten Bregenhøj, der bl.a. har instrueret filmen 'Midvinter, Masketid', om nordisk
"Min idé har været at lave en traditionsinspireret maske i den forstand, at man "tar hvad man har". Tidligere var det til Helligtrekonger eller Fastelavn pap fra en papkasse eller bare papir, som var basis - et skjorteærme eller et gammelt gardin kunne også bruges, senere et par strømpebukser. Og så malede man sit grundemne med farvekridt, eller dyppede tøjet i rødbedesaft, eller udstoppede ærmestumpen eller buksen med vat."  !!!


MUSEUM FABULA er et kunstner- og artistnetværk for iscenesættelse af fortælling og levende kultur. Vi indtager eller skaber rum, der får historierne til at leve og vokse vildt, blive til oprør og nærvær, forvandling og fællesskab, begyndelse og slutning og alt der imellem.

Fastelavnsarrangementet er støttet af Vanløse Lokaludvalg, Eremiafonden og Kajs Foto

Se mere om TRYLLEHAVEN her.

Opdateret d. 12.3.2010