Hegnsbestemmelserne for København

Hegnsloven (i uddrag)
(Lovbekendtgørelse nr. 799 af 11. december 1987)

Kapitel VII A.

Hegnsordningen i København

§ 52. Bestemmelserne i kapitel I-VII gælder ikke for Københavns Kommune. I stedet gælder stk. 2-6.

Stk. 2. Københavns magistrat bestemmer, hvorvidt der skal anbringes hegn i skellinien mellem grundstykker.

Stk. 3. Borgerrepræsentationen kan med landbrugsministerens godkendelse fastsætte nærmere bestemmelser om:

1) hegnspligt,
2) hegnets art, højde og vedligeholdelse,
3) fordeling mellem grundejerne af en pålagt hegnspligt,
4) udnyttelse af andenmands hegn eller mur beliggende i skel.

Stk. 4. Indtil bestemmelser er fastsat efter stk. 3, gælder bestemmelserne i § 16 i bygningsvedtægten af 18. december 1939 for staden København.

Stk. 5. Forbud efter stk. 2 mod anbringelse af hegn kan indbringes for boligministeren. I øvrigt kan magistratens afgørelse ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 6. Med bøde straffes den, der undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i medfør af stk. 2 eller de bestemmelser, der er nævnt i stk. 3 og 4."



Hegnsordningen i København

I henhold til § 52, stk. 4 i lovbekendtgørelse nr. 799 af 11. december 1987 (hegnsloven) gælder bestemmelserne i § 16 i Bygningsvedtægten af 18. december 1939 for Staden København, indtil nye bestemmelser om hegnspligt m.v. måtte blive fastsat af Borgerrepræsentationen.

§ 16. Hegn i naboskel

Stk. 1.
Hvor der i henhold til byggelovens § 59, stk. 1, anbringes hegn i skellinien mellem to grunde, skal dette, såfremt andet ikke i det enkelte tilfælde bliver bestemt, fyldestgøre nedenstående forskrifter:
a)  Der skal ved bestemmelsen af hegnets art og højde tages hensyn til grundens bebyggelse og benyttelse samt efter omstændighederne tillige arten af eksisterende hegn på tilstødende grunde. Hegn mellem forhavearealer el. lign. kan kræves udført i overensstemmelse med gadehegnet.
b)  Træffes der bestemmelse om fuldstændig adskillelse af ejendomme, så som industri- og forretningsbebyggelse, kan der i almindelighed anvendes hegn af plankeværk, murværk, jernbeton el. lign. af ikke under 2 m og ikke over 3 m højde. Ved boligbebyggelse må hegn eller hæk, der i væsentlig grad kaster skygge ind over nabogrund, dog ikke uden naboens samtykke være mere end 2 m højt. Hvor lavt hegn kan tillades, kan sådant i almindelighed udføres som fletværkshegn, stakit i 60-100 cm højde eller som hæk, eventuelt i forbindelse med et af de nævnte hegn.
c)  Bliver det nødvendigt af forny et før denne vedtægts ikrafttræden anbragt hegn, afgør magistraten, om hegnet kan tillades genopsat i den tidligere skikkelse, eller om bestemmelserne i så henseende i nærværende paragraf skal bringes til anvendelse.
d)  Hegn skal i enhver henseende, navnlig også med hensyn til befæstelse i grunden, have den fornødne stabilitet. Stolper, der ikke udføres af jern, beton el. lign., skal behørig imprægneres. Skal hegnet som følge af niveauforskel mellem grunde tjene som støttemur, må fornødent hensyn tages hertil. Hvis et hegn udføres af træ, murværk el. lign., skal det med alle tilhørende dele anbringes på den hegnspligtige grund.
e)  Levende hegn kan plantes umiddelbart i skellinien. Det skal, hvor hegnets art eller højde kræver det, klippes mindst een gang årlig.
f)  Der må ikke i eller i nærheden af hegn anbringes plantning af en sådan art eller højde, at den kan være til skade for hegnet eller til hinder for dets pasning eller medfører væsentlig ulempe for naboen. (Opmærksomheden henledes på note).
g)  Tjener et hegn som læbælte for dyrkede arealer, kan der, hvor omstændighederne skønnes at gøre det påkrævet, fastsættes bestemmelser, der afviger fra ovenstående.

Stk. 2.
Med hensyn til hegnspligtens fordeling mellem vedkommende grundejere gælder følgende regler:
a)  Er der ved skøde, overenskomst eller på anden måde truffet bestemmelse i så henseende, vil denne være gældende.
b)  Ved udstyknings- og bebyggelsesplaner skal det, såfremt der i planerne er forudsat hegning mellem de enkelte grunde (parceller), fastlægges, i hvilket omfang der påhviler de enkelte grunde (parceller) hegnspligt.
c)  Uden for de under a og b anførte tilfælde træffer magistraten afgørelse med hensyn til hegnspligtens fordeling, derunder hvorvidt og på hvilken måde der bliver at tage hensyn til bebyggelse i naboskel.
d)  Ved pålægning af hegnspligt bliver det at iagttage, at der pålægges hver af grundejerne hegnspligt for en så vidt muligt sammenhængende hegsstrækning.
e)  Opstår der ved vedligeholdelse, istandsættelse eller fornyelse af et bestående hegn tvivlsspørgsmål med hensyn til hegnspligten, træffer magistraten afgørelse i så henseende.

Stk. 3.
Forinden hegn opstilles i naboskel, skal den hegnspligtige meddele vedkommende nabo, på hvilken måde hegningen agtes foretaget. Finder denne den valgte hegnsmåde uheldig, kan man inden 8 dage efter, at meddelelsen er tilgået ham, forelægge spørgsmålet for magistraten; samtidig må han underrette den hegnspligtige herom, og denne kan da ikke anbringe hegnet, forinden magistratens afgørelse foreligger. Ønsker naboen en mere bekostelig hegning, skal han, hvis denne i øvrigt godkendes, afholde den dermed forbundne merudgift efter magistratens nærmere bestemmelse.

Stk. 4.
Der kan ikke formenes den, hvem hegnspligten påhviler, adgang til tilstødende ejendom for at foretage de de til hegnets anbringelse, istandsættelse eller vedligeholdelse nødvendige arbejder, dog at naboen derved forulempes mindst muligt.

Stk. 5.
Enhver ejer har ret til på et mod hans grund vendende plankeværk, hegnsmur el. lign. at befæste espalier m.v., eventuelt halvtage, mindre skure o.lign., uanset om han har hegnspligt med hensyn til den pågældende hegnsstrækning, men han må da deltage i vedligeholdelsen efter magistratens nærmere bestemmelse.

Stk. 6.
Alle spørgsmål, der opstår ved anvendelsen af bestemmelserne i nærværende paragraf, afgøres med endeligt bindende virkning af magistraten.

Note vedrørende bestemmelsen i stk. 1, litra f:
Byggeri og Bolig kan kun træffe afgørelser om fjernelse eller beskæring af træer eller anden beplantning, hvis disse findes i eller er i berøring med selve fælleshegnet og dermed beskadiger hegnet, eller hvis beplantningen skygger så meget, at hækken ikke kan trives.

Også oplag af andre effekter som jord, affald m.v. kan påtales, såfremt disse er i berøring med fælleshegnet.

Tvister angående skyggegener fra træer på nabogrund er af privatretlig karakter og skal afgøres af domstolene efter de almindelige naboretlige regler.

(Dette fremgår af Indenrigsministeriets skrivelse af 6. juli 1946 på baggrund af Østre Landsrets dom af 14. juni 1945 (U 1945 996), der fastslår, at litra f må antages at ligge udenfor, hvad der er hjemlet i Københavns byggelovs § 59).

Til top

Opdateret d. 11.10.2006