Enggruppens forslag til
udviklingsplan for Damhusengen
november 2006 - præciseret jan.2007

Om forslaget fra Vanløses brugere
I de sidste 6 år har de forskellige brugergrupper i Vanløse som boldklubber, Naturfredningsforeningen, lokalråd, institutioner, grundejere, lejere, stavgængere, hundeluftere m.fl. arbejdet sammen i Enggruppen for at koordinere de forskellige forhold på engen. I 2003 fremkom et ideudkast. I 2006 blev et skitseforslag udarbejdet som oplæg til parkbrugerrådets arbejde. Det følgende forslag er revideret efter processen i parkbrugerrådet og baglandet og præciseret i januar 2007.

Engen bevares som kulturlandskab
Karakteren af et gammelt kulturlandskab samt de historiske spor skal bibeholdes. De store træer skal bevares, og samtidig må der sikres den nødvendige fornyelse. Dette gælder især træarter med kort levetid som pil, poppel og birk. Lund med ellebladet birk bevares. Den åbne engkarakter skal bevares og styrkes. Pilerækken efterplantes, så den danner en naturlig afgrænsning mellem engen og den tilstødende beboelse.

Udsynet fra stierne er vigtigt for naturoplevelsen og overvågningen. Udsynet skal stort set være ubrudt, men må gerne afbrydes af punktvise beplantninger, når det sikres, at der ikke opstår blinde vinkler. Snebær ændres til danske arter.

Mod Jyllingevej kan der etableres en grøn port af store bredkronede træer som ahorn og bøg, som opstammes.

Vådområderne
Det centrale vådområde med engvegetation bevares og holdes som fælled med høslet. Høslet gennemføres i planperioden og effekten på plantesamfundet vurderes efterfølgende. De gamle stier klippes fortsat og der etableres en ekstra sti i den nordlige ende. De eksisterende vandhuller udgraves nænsomt. De gamle dræn kan så vidt muligt fjernes eller afproppes. Paddeskjul etableres af store sten mellem vandhullerne samt ved midtergrøften. Mod syd fjernes den midlertidige pilelabyrint med undtagelse af 6 træer mod legepladsen, der opstammes og stynes. Bortset fra et smalt område langs åen, nedlægges det høje græs for at give plads til ny placering af boldbanerne, dog bevares en stribe med høj vegetation ned til åen.

Engområdet mod nord bevares med høslet.

Dæmningerne, fritidshjemmet, lille legeplads og Sorte Bro
Pilerækken på dæmningerne efterplantes med ny, hårdfør pilesort. De høje piletræer fra planteforsøgene bør bruges til at lukke de store huller i trærækken, 10-12 meters afstand. Der kan suppleres med de gamle pilesorter, bl.a. hvor de gamle pile endnu står. De mindre træer af andre arter kan fjernes. På tværdæmningen kan suppleres med de gamle pilesorter. Alle stammes op for udsyn. Der laves udskiftningsplan for de gamle træer. Gamle stubbe bibeholdes for den biologiske mangfoldighed.

Krattet omkring pumpestation fjernes for at give udsyn mellem de eksisterende træer. Omkring pumpehuset og fritidshjemmet placeres en spredt beplantning for at sløre synet af bygningerne. I den sydøstlige ende udføres en ny udsigts- og kælkebakke som en nænsom udbygning af dæmningen. Eksisterende bakke mod nordøst fyldes på. Legepladser renoveres, når der er behov for det. Lille legeplads ved ishuset kan udbygges og suppleres med 2 bænke. Syd for Sorte Bro kan udføres en ekstra cykelbro på eksisterende fundament for at kunne regulere trafikken.

Digesvalerederne ved Sorte Bro bør retableres. Tidligere var rederne i to stejle grusskrænter, hvor overløbsværkerne nu ligger. Det er muligt at etablere lignende grusskrænter ved at grave ind i skråningen til Harrestrup Å syd for Sorte Bro.

Harrestrup Å og omgivelser
Kratplantninger langs åen bevares, indtil åen eventuelt kan omlægges. Berberishæk udskiftes med danske arter. Hækken klippes for udsyn og plads til trampestier langs begge sider af åen. Trampestier langs Harrestrup Å skal klippes, så de kan benyttes i hele sommerperioden. Enkelte vilde træer, især ahorn og ask, bibeholdes med ca. 15-20 m afstand. De stammes op for at give udsyn over engen fra bl.a. den østlige cykel-gangsti. Disse træer kan suppleres med rødel fra planteforsøgene.

Når vandkvaliteten i åen er bedre, kan åløbet hæves og bredderne frilægges. Vilde træer, nye rødel bibeholdes og stammes op med ca. 15-20 m afstand, suppleret af enkelte hyld, slåen og hunderoser. Mod syd slynges åen og gøres bredere et par steder. Her kun med enkelte træer og buske.

Der kan etableres en grussti, som holdes farbar for handikappede om sommeren, langs den slyngede del af åen, samt til bålpladsen og en sløjfe ud langs det våde område.

Fodboldbaner forbedres

De nordlige ved at banearealet udvides med 20 meter mod nord, så der derved sikres bedre flyttemuligheder til fordeling af sliddet. Der placeres en ekstra 11-mandsbane mod nord-vest. De nord-vestlige baner rykkes et stykke mod vest, så den lange promenade midt på engen friholdes De sydlige baner reduceres til en 11-mandsbane og en 7-mandsbane. De rykkes mod syd, så man undgår de vådeste dele, og anlægges med fald mod vådområdet. Der kan evt. udføres naturdræn.

Med udgangspunkt i forslagets fordeling af boldbaner kan den nordvestlige bane anlægges uden at berøre de eksisterende 5 store baner. Efter et par år kan den tages i brug. Herefter kan de sydlige baner omlægges. Når de er færdige til brug efter endnu et par år, kan renoveringen af de øvrige baner fortsætte. Efter 5 års brug skal der udarbejdes en ny udviklingsplan (2018), hvor man kan arbejde videre ud fra de erfaringer, man har gjort sig i mellemtiden.

De eksisterende baner mod øst har nogenlunde fast bund. Disse områder egner sig til rørdræning. De øvrige områder er mere komplicerede og bør ikke rørdrænes, da der må forventes uforudseelige sætninger med løbende efterfyldninger til følge. De sidste erfaringer med naturdræn fra forskellige steder bør undersøges. Disse baner udføres med hældning mod midtergrøft og vådområde. Banerne på den komplicerede bund skal have mindst samme anlægs- og driftsbudget som de øvrige baner.

Ny plads for Sankt Hans bål
placeres tæt på den sydvestlige boldbane og legeplads. Ved bålplads ændres sænkning mod sti til lav udsigtsbakke med skråning mod bålet.

Bedre adgang til engen
Ved Rødovre og Jyllingevej er engen i niveau med stierne, men ved Vanløse forhindrer dæmningen adgangen for gangbesværede og folk der bruger kørestol eller rollator. Heller ikke børneinstitutionernes trækvogne og barnevogne kan køres ned på engen.
Det foreslås, at der ved Vanløse Byvej etableres en rampe, som bl.a. kan bruges af beboerne fra det lokale plejehjem og de nærliggende børneinstitutioner.

Kælkebakken i det sydøstlige hjørne sammenbygges med en rampe, så man også kan komme ned her. Ved søen kan placeres en bro med rampe, så det bliver muligt at komme tæt på søen.

Fra rampen ved Vanløse Byvej kan man benytte tværstien i engområdet ved piletræet midt på engen. Den går gennem vådområdet. Tværstien bliver slået med bred maskine (3-4 m). Her er ikke opstået væsentlige spor. Den er farbar det meste af sommeren. Det er også muligt at færdes på engen langs dæmningen til rampen ved kælkebakken.

I fortsættelse af rampen ved kælkebakken anlægges en grussti langs åen, samt en sti fra bålpladsen ud langs de vilde planter.

Af hensyn til de gangbesværede bør retableringen af bænkene ved Damhusengen og -søen fremskyndes.

Løbere og motionister får bedre forhold
Kondiredskaber mod nordvest kan udbygges og renoveres. Gerne med ideer fra "Byens Grønne Puls".

Kondipavillonerne fra Byens Grønne Puls er et godt tilbud til kondifolket. Men på den øde natte-eng har der i perioder været hærværk. Principielt frarådes overdækninger, som ofte tiltrækker lyssky elementer og udsættes for hærværk.

Den grønne stiforbindelse bibeholdes i den vestlige side af engen. Asfaltstier ændres til rulleskøjteasfalt.

Forholdene for løberne forbedres ved, at afstandsmarkeringsstenene jævnligt opmales, og systemet med afmærkningssten udbygges til at dække hele det grønne stiforløb.

Naturstøttepunkt i gartnerhuset
Gartnerhuset kan anvendes til et naturstøttepunkt, som kan være udgangspunktet for formidlingen af parkens natur. Det vil være en fordel at få gartnerne tilbage i huset som værn mod hærværk i området. Toilettet i bygningen kan indrettes, så det lever op til tilgængelighedskravene. Øvrige bygninger samt deres funktioner kan bevares.

Grillpladser
De eksisterende grillpladser mod vest bevares. De nedlagte bænke og borde mod øst retableres med ekstra stærke enheder, som faststøbes, og 1 til 2 nye pladser. Her placeres ikke permanente grillstativer. Brolægning erstattes med grus for engangs-grill.

Hundeluftning
Hundefriløbsområdet henvises til de åbne områder på engen, dog ikke på boldbanerne. Det svarer til de i dag herskende forhold. Hundeområdet skal skiltes, så det generelle forbud mod løse hunde ophæves i de områder.

Solitære træer
Der placeres opstammede bøgetræer på udsøgte steder.

Ind- og udsyn, så engen og søen integreres i omgivelserne
Træer stammes op ved adgangsveje til sø og eng.

 Til top

Opdateret d. 16.3.2007