Damhusengen

- et revideret debatoplæg fra Enggruppen


Eng for alle, alle for Eng!

Træk af Damhusengens historie
Fra gammel tid strakte Damhussøen (dengang Langvaddam Sø) sig fra Jyllingevej til Roskildevej og Ålekistevej. Fra nord kom 3 vandløb som samledes i søen, hvis højde var væsentligt lavere end i dag. Det bevirkede, at der også kom vand ind gennem Grøndalsåen. Som følge af landbrugets udvikling blev søen langsomt fyldt op med organisk materiale i den nordlige ende, hvor der efterhånden kun var vand om vinteren og græseng om sommeren.

I 1642 blev Kongevejen fra København til Roskilde ført syd om søen på en dæmning, hvilket bevirkede at Damhusengen ikke blev afvandet om sommeren til stor gene for Vanløse-bønderne. For at mindske vandproblemet gravede bønderne kort efter ned gennem Engen en rende som fik navnet Harrestrup Å. I 1848 blev åen flyttet til østsiden med udløb direkte ud i søen. Engen blev skilt fra søen og åen med dæmninger som blev beplantet med en række piletræer.

I 1938 blev åen sænket og ført på tværs af Engens sydlige del, som dengang stadigvæk var sump, og ned langs søen på Rødovre-siden. I 1940 blev Damhusengen udlagt som park med fodboldbaner mod nord. I tresserne blev engen drænet og udlagt med græs i hele sin udstrækning. Senere blev åen sænket yderligere og belagt med beton og fliser på grund af de mange kloakoverløb, og siderne blev hegnet ind og beplantet med berberis.

Omkring 1990 var de drænede områder sunket sammen, så drænet fik bagfald, og vandet stod nu igen på en del af Engen en stor del af året. Store dele af pilerækken langs åen væltede i et par vinterstorme. Berberis-hegnet og skråningerne voksede til med ukrudt, vilde træer og Kæmpe Bjørneklo. Borde, bænke og andet inventar forfaldt, og hærværk og ballade bredte sig. I 2000 samledes en gruppe borgere i Enggruppen for at forsøge at vende udviklingen, og i 2002 dannedes det bredere Engforum.

Denne folder er en revideret udgave af debatoplægget "Damhusengen - fornyelse og bevarelse", som blev lavet af Enggruppen i december 2000. Siden har der været en bred diskussion om Engen som det har kunnet læses i lokalaviserne. Synspunkter fra denne debat indgår i denne folder, lige som der er taget højde for de ændringer i Engens tilstand som er sket de seneste år.

Udgangspunktet er at Damhusengen er et gammelt kulturlandskab som året rundt skal kunne bruges til mange slags rekreative formål. Området står foran en ny fredning, og Engen skal både fornys og vedligeholdes til glæde for de mange mennesker som kommer her hver dag.



1. Blomsterengen i den nordlige del af Engen
Området adskiller sig fra den sydlige blomstereng bl.a. ved, at der er sænkninger i området. Her opstår i våde perioder mindre vandansamlinger. Hvis høslettet fremover fjernes, vil det mindske indholdet af næringsstoffer i jorden; og så vil dette område kunne få en større variation af både flora og fauna.

2. Grøften midt på Engen
Denne afvandingsgrøft kan genoprettes ved en let udgravning, så overfladevandet kan komme hurtigt væk om foråret. Om nødvendigt kan man dræne fodboldbanerne vinkelret på grøften.

3. Det gamle åløb
De seneste år er Engen sunket så meget at det gamle, snoede åløb er dukket op og står med vand om vinteren. En del af midtergrøften foreslås derfor nedlagt og ført over i det gamle åløb. Dette giver ekstra vand til vandhullerne i syd og en bedre fordeling af fodboldbaner på den modsatte side.

4. Planter og dyr
En optælling i sommeren 2003 viste, at der findes over 100 vilde plantearter (uden at tælle træer og buske med), hvoraf nogle dog kun er til stede med få repræsentanter. Ved en retablering af Engen og bekæmpelse af indslæbte arter som Kæmpe Bjørneklo vil de hjemmehørende arter få bedre mulighed for at klare sig. På faunasiden ser vi fiskehejre, måge, spætte, krage, allike, grågås, og der er ræv, mosegris, egern og flagermus. Desuden en række sommerfuglearter og insekter, og i den nordlige del er der nogle år registreret padder. En genetablering af vådområderne vil skabe mulighed for flere planter knyttet til vådområder og dertil hørende fugle, padder, sommerfugle og andre insekter.

 
 

5. "Eng på Engen" - vådområderne i den sydlige del
De seneste års vådperioder har givet os et glimt af Engens tidligere tilstand. Det blev i år rigtig synligt, da der blev så vådt at græsset ikke kunne slås. Helt frem til eftersommeren var der vandhuller med masser af fugleliv og græsser i changerende farver. Denne naturlige udvikling ønsker vi bevaret og hjulpet på vej. Det kan ske ved en begrænset indgriben, bl.a. ved at øge tilførslen af overfladevand fra midtergrøften, ved at forøge dybden af de naturlige vandhuller og ved at undlade græsslåning på dette område. Herved genskabes en græseng, brudt af vandhuller med vandstand det meste af året, som det var tilfældet for bare få årtier siden.

6. Blomsterengen mod syd
Dette vildtvoksende stykke ligger højere end midten af Engen og er derfor altid tørt. Det slås hvert efterår, men også her bør høslettet fjernes. Mod Rødovre-siden blev der i forsommeren 2003 trods fredningen bygget en pilelabyrint, som efter det oplyste får lov at stå et par år på dispensation. For at kompensere for de arealer som tænkes omdannet til permanent vådområde kan dette stykke udlægges som slået græsareal til gående, fodboldbaner og til en ny, tør Skt. Hans-bålplads.

7. Udsigtsplateauer
Overskudsjorden fra opgravningen af midtergrøften kan placeres helt sydligst på Engen. Her kan den blive til udsigtsplateauer, forsynet med siddesten eller bænke, hvorfra der er frit udsyn over Engen og de nye vådområder. Og om vinteren kan de fungere som et par ekstra kælkebakker.

8. Harrestrup Å
Åen er potentielt en stor landskabelig kvalitet for området, og den foreslås fredet i forbindelse med genfredningen af Damhusengen. Åen er det eneste fritliggende vandløb i Københavns Kommune. Men den fremtræder langs Engen som en flisebelagt, tilgroet rende og med en vandkvalitet, som på grund af jævnlige overløb fra kloakkerne ikke er egnet til at løbe gennem beboede områder. Vandkvaliteten skal hæves til "skærpet målsætning". Visionen er en rørlægning af kloakkerne og en genopretning af åen som synligt vandløb. Flisebelægningen fjernes, og kanter og åbrinker gøres tilgængelige under hensyntagen til biotopens følsomhed. Der etableres en gangsti på det lave plateau langs gangdæmningen. Der laves ændringer af faldet og stedvis bredden af vandløbet, så der opstår varierende strømforhold og udvidelser til mindre vådområder langs dæmningen nede mod syd.

 
 

9. Pilelabyrint
Skal der fortsat være en pilelabyrint, kan den i en mindre udgave placeres på det nordlige, vilde areal.

10. Kælkebakke
Kælkebakken gøres større med overskudsjord fra midtergrøften.

11. Fodboldbanerne
Det eksisterende antal baner bevares, og efterårets påbegyndte opretning og vedligeholdelse fortsættes, sådan som det er aftalt med Københavns Kommune. Flytningen af midtergrøften og begrænsningen af blomsterengen i syd giver en bedre fordeling af fodboldbanerne.

12. Piletræer
Den gamle pilerække genetableres.

13. Legepladser, borde og bænke
Faciliteterne vedligeholdes og repareres løbende, så de er indbydende for brugerne og ikke direkte ansporer til yderligere hærværk. Hærværket kan desuden modvirkes ved at skabe udsyn. Der kan indrettes et par faste, vedligeholdelsesfri grillpladser langs kanten af Engen. De nuværende nicher langs dæmningen til ophold og leg kan udformes med stendiger, som falder naturligt ind i landskabet. Nedgangene til broerne holdes i stand, så hverken ældre eller småbørn har problemer med at komme ned til Engen pga. mudder og overgroede trin.

14. Stier og dæmninger
Gangstien på dæmningen fungerer fint, når grusbelægningen vedligeholdes. Det samme gælder asfalten på cykelstien langs Engen, som er en trafiksikker gennemkørselsvej for cyklende mellem Husum og Valby og mellem det nordlige og sydlige Vanløse. Skråningerne på dæmningen mod Vanløse-siden holdes og slås, så nyplantede træer kan klare sig og sikre fornyelsen, efterhånden som de gamle "kæmper" falder om. Af hensyn til insekter, fugle og flagermus er beplantning med hjemmehørende arter ønskelig, og hertil hører hverken berberis eller snebær.

15. Bredt åløb
På den sydligste del kan der laves en flad skråning ned til åen. Åløbet gøres bredere på et stykke, så man får et langsomt flydende vandløb og et bredt vandspejl.

16. Her kan stå en Heerup-skulptur med en henvisning til museet



Udsyn til Engen
Damhusengen er skøn at skue, når man ellers kan se den… "Hvornår kommer vi til Damhusengen?", spurgte en cyklist sin makker her i sommer. Desværre er både Harrestrup Å og Engen usynlig på det meste af den asfalterede cykel- og gangsti på Vanløse-siden, hvor den selvsåede vækst af især ask, ahorn og poppel står som en mur langs åhegnet og ned ad skråningerne mod vandet. Udover "herlighedsværdien" for forbipasserende ved et friere udsyn vil det have en forebyggende effekt på hærværket, som i dag mange steder kan foregå relativt uforstyrret. Som supplement til en mere varieret bevoksning kan der skabes bedre kig ud over Engen ved at sørge for friere udsyn også fra adgangsvejene til Engen, dvs. fra Hyltebjerg Allé, Syvstensvej, grusstien fra Toftøjevej og den nordlige gangsti fra Tudskærvej. Et sådant udsyn har man i dag fra Vanløse Byvej.




Foto: Per Stengade

Engforum
I efteråret 2002 blev Engforum dannet for at samle de mange tråde omkring Damhusengen, søen og åen. Heri deltager repræsentanter for idræt, lejere, grundejere, Lokalrådet og Enggruppen i nært samarbejde med lokalpoliti, ssp-konsulenter, institutioner og Danmarks Naturfredningsforening. Korrespondance og referater fra Engforums møder og arrangementer kan ses på Vanløsebasen: www.vanloese.dk.

Fortsat debat
Vi håber, ideerne i denne folder om Damhusengen, fredningen og vedligeholdelsen vil indgå i den kommende tids debat i Engforum og generelt mellem borgere, organisationer og myndigheder. Vi vil meget gerne have kommentarer, enten i form af indlæg i lokalpressen eller ved henvendelse til en af Enggruppens kontaktpersoner.

Kontaktpersoner til Enggruppen

Per Stengade
koordinator
Tlf. 3871 6640
Jakob Thiemann
Idrætssamvirket
Tlf. 3510 3701
2077 3705 (mobil)
Bent Andersen
Vanløsebasen
Tlf. 3874 6684

Oktober 2003.

 Til top

Opdateret d. 11.10.2006