5. Bedre forhold for cyklister

uddrag af Københavns Kommunes forslag
til Trafik og Miljøplan 2003

Målsætning

Forøge cyklisternes andel af den samlede trafik i Københavns Kommune gennem målrettet indsats for at forbedre cykleinfrastrukturen. Da cykling er en forureningsfri transportform, vil en større cykelandel bidrage til at miljøbelastningen fra den samlede trafik falder.

  

Cyklen spiller en væsentlig rolle i den københavnske trafik. Cykling er samtidig en pladsbesparende, forureningsfri og sundhedsfremmende transportform. Derfor er den vigtigste indsats i denne Trafik- og Miljøplan at forbedre forholdene for derigennem at øge cyklisternes andel af den samlede trafik. Hvis en større andel af den samlede trafik foregår på cykel, vil miljøbelastningen alt andet lige falde. Københavns Kommune har udarbejdet en Cykelpolitik 2002-2012, der bl.a. har som mål at øge andelen af bolig-arbejdsstedsturene, halvere uheldsrisikoen samt skabe større tryghed og hurtigere rejsehastighed.

Flere cykelstier
Cykelstier langs trafikerede veje er traditionelt det bærende i infrastrukturen for cykler i København. Manglende cykelstier og -baner er kortlagt i 'Cykelstiprioriteringsplan 2002-2016'. Ifølge planen skal der anlægges 51 km cykelstier og 'forstærkede cykelbaner'. Forstærkede cykelbaner er en kombination af malede cykelbaner, korte stykker cykelsti og heller, der adskiller cyklister og biltrafik.

Cykelstiprioriteringsplanen opererer med en årlig anlægsramme på ca. 8 mio. kr., og på den baggrund vil udbygningen tage mindst 20-25 år. På baggrund af trafikmængder og størst trafiksikkerhedsmæssig effekt er de vigtigste strækninger identificeret som vist på kortet.

Bredere cykelstier
Nogle af de mest trafikerede cykelstier i København er anlagt i en bredde på ca. 2 m, hvilket skaber stor trængsel blandt cyklisterne i myldretiden. Det nedsætter hastigheden, skaber utryghed og giver konflikter med andre trafikanter. Nye cykelstier og cykelruter kan tilbyde alternative ruter, men der vil fortsat være behov for at øge kapaciteten på de mest benyttede cykelstier. Det drejer sig i første omgang om i alt 2-3 km fordelt på den indre del af Nørrebrogade, Torvegade og den indre del af Østerbrogade.

Hvis målet for cykeltrafikken nås, kan det blive aktuelt at udvide yderligere strækninger i løbet af de næste 10 år. Det drejer sig især om dele af Amagerbrogade, resten af Nørrebrogade samt Frederiksborggade. Senere kunne Sølvgade, Vesterbrogade og Jagtvej blive aktuelle.

På traditionelle cykelstier kan cyklerne køre i to spor. En udvidelse til tre spor (3,0 m) vil øge kapaciteten mærkbart. Det må nærmere vurderes, hvorfra de ca. 2 m til udvidelse i begge køreretninger skaffes. På konkrete strækninger (f.eks. brogaderne) er der ofte stort pres på gaderummet, da der også er etableret busbaner og skal afvikles en stor mængde fodgænger- og biltrafik. Derfor må der prioriteres skarpere mellem trafikarterne.

Flere cykelruter
Københavns Kommune har planlagt et net af såkaldt grønne cykelruter, som er cykelruter, der enten ligger i grønne omgivelser eller følger mindre veje. Det samlede forslag til cykelruter er på i alt 100 km, hvoraf ca. en tredjedel er eksisterende stier.

Dele af 'Nørrebroruten' er anlagt. Endvidere er dele af cykelruterne i Ørestaden ved at blive anlagt. På baggrund af forventet trafik og muligheder for at etablere nye forbindelser i byen (f.eks. nye broer over havnen) foreslås i overensstemmelse med cykelpolitikken, at de næste ruter bliver:

• Amagerruten, Christianshavnsruten, Kastrup Fort Ruten, Universitetsruten og Vigerslevruten.

Forslag til et samlet net af grønne cykelruter i
Københavns og Frederiksberg Kommuner


Cykelparkering
Kun godt en tredjedel af cyklisterne er tilfredse med mulighederne for at stille cyklen fra sig, og andre trafikanter - særligt fodgængere - generes i stigende omfang af parkerede cykler. Cykelparkering er relevant i mange sammenhænge: I forbindelse med kollektive trafikterminaler, ved boliger og arbejdspladser, ved butikker og indkøbscentre og ved andre attraktioner.

Både udbud af og behov for cykelparkering i København er ved at blive kortlagt. F.eks. blev der først i 2001 skabt overblik over omfanget af cykelparkering i Middelalderbyen (der var i alt 2.900 pladser, siden er etableret ca. 400 flere). Ifølge cykelpolitikken skal der udarbejdes en handlingsplan for cykelparkering, og indsatsen handler bl.a. om at skabe overblik over behovet som grundlag for en planlægning af, hvor og hvordan der kan etableres mere cykelparkering. I tætbyen, særligt ved terminaler, vil ny cykelparkering ofte skulle anlægges i bygninger, da pladsen er begrænset.

Vedligeholdelse
Forbedrede forhold for cyklister handler ikke kun om nyanlæg. Ren- og vedligeholdelse af de eksisterende cykelstier betyder meget for oplevelsen og komforten af den enkelte cykeltur. Københavnerne har været meget utilfredse med ren- og vedligeholdelsen af cykelstierne. Af det nyeste Cykelregnskab fremgår det, at de senere års store indsats med bedre vedligeholdelse værdsættes af cyklisterne. Der er dog mulighed for yderligere forbedringer, og i cykelpolitikken er opstillet det mål, at cyklisternes komfort skal forbedres, så max 5% af cykelstistrækningerne har utilfredsstillende belægning. Der må altså fortsat tilføres flere midler til cykelstivedligeholdelse, hvis standarden ikke langsomt skal falde. Hvis der skal fastholdes en vedvarende høj standard, skal de årlige driftsudgifter til renholdelse også øges.


Indsatser Økonomi Effekt
Flere cyklister og forstærkede baner (i alt ca. 51 km) 180 mio kr. Større kapacitet, større tryghed
Grønne cykelruter
  (i alt ca. 100 km).
De første 20 år (i alt ca. 50 km)
750 mio kr.

400 mio kr.
Større kapacitet, større tryghed, større sikkerhed
Bredere cykelstier (de første km) 25 mio kr. Større kapacitet, større tryghed, bedre fremkommelighed
Mere cykelparkering 100 mio kr. Bedre kombinationsmuligheder, større tilfredshed, bedre byrum
Bedre vedligeholdelse ekstra
4 mio kr./år
Større komfort, bedre fremkommelighed, større tilfredshed




Opdateret d. 17-12-2005