Harrestrup Å
vandsystem

Klik til stort foto
Overløbsbygværk ved Harrestrup Å
på Rødovresiden ved Sortebro
 

Klik til stort kort  
Kort over vandløbene i Harrestrup Å-systemet

Vandsystemet består af Damhusåen, Harrestrup Å, Kagså, Kagsmosen, Sømose Å, Ballerup-Skovlunde Skelgrøft, Bymoserenden og Rogrøften.
Beliggenheden fremgår af kortet fra Københavns Spildevandsplan 2004.

Harrestrup Å afleder regnvand og spildevand fra 9 kommuner. København, Frederiksberg, Hvidovre, Rødovre, Glostrup, Albertslund, Ballerup, Herlev og Gladsaxe.

Når kloaksystemet er overfyldt, strømmer regnvand og spildevand gennem 25 overløbsbygværker ud i Harrestrup Å og Damhusåen. En konsekvens heraf er, at der er badeforbud i Kalvebod strand.


Klik til stort foto
Det samme overløbsbygværk
ved Harrestrup Å
efter 2 døgns nedbør à 25 mm
 

Se også Københavns Kommunes Miljøkontrols side om:
Vandets vej gennem søer og åer


Fra 1. januar 2007 overgår Den Nationale Overvågning af Vandmiljøet (NOVA/NOVANA) til Miljøministeriet og for vandområderne i København bliver det Miljøcenter Roskilde, der vil varetage undersøgelserne af udvalgte vandløb, søer og kystvande.


Planer og initiativer til forbedring af Harrestrup Å
(inden 1.jan.2008) findes blandt andet i:
 •  Københavns Kommunes Spildevandsplan 2008
 •  Københavns Parkpolitik 2004   (pdf-fil 7.2 MB kan hentes her)
 •  Borgmester Klaus Bondams brev til omegnskommuner
om Harrestrup Å - juni 2006
 •  Københavns Miljøkontrol: Tilsyn af vandområderne


Danmark er tilsluttet EU's vandrammedirektiv.
Vandrammedirektivet kan læses på Miljøstyrelsens hjemmeside.

I vandrammedirektivet er der en tidsplan for initiativer frem til 2015.

Uddrag af tidsplanen:
   December 2006:   Offentliggørelse af tidsplan og arbejdsplan for udarbejdelse af vandplan.
December 2007:   Offentliggørelse af en foreløbig oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige problemstillinger, der berører vandløbsoplandet
December 2008:   Offentlig høring om udkast til vandplaner
December 2009:   Færdiggørelse af indsatsprogrammer og offentliggørelse af vandplaner
December 2010:   Offentliggørelse af kommunale handlingsplaner
December 2012:   Statusrapport om gennemførelse af indsatsprogram
December 2015:   Opfyldelse af miljømål for overfladevand og grundvand og offentliggørelse af anden generation af vandplaner.



Uddrag af Københavns spildevandsplan 2004


6.3 De ferske vandområder
6.3.1 Status og målsætning for de ferske vandområder

De ferske vandområder i Kommunen bortset fra Damhussøen kan betegnes som kraftigt påvirkede af de næringsstoffer, der tilføres ved udledning af vejvand samt overløb fra det fælleskloakerede kloaknet i det Storkøbenhavnske område. Det resulterende naturgrundlag i vandområderne er derfor ringere end, hvad vandområdernes fysiske forhold måtte betinge, og kan med en biologisk term betegnes som stærkt eutrofe. Således optræder der i de fleste øvrige søer på nær Damhussøen ofte i sensommeren kraftige algeopblomstringer samt fiskedød i vandområder med stor rekreativ interesse. vandløbene optræder iltsvind og høje ammoniakkoncentrationer, der kan skade dyrelivet. Endvidere forårsager overløb hydrauliske problemer i vandløbene, ligesom de fysiske forhold er voldsomt påvirket af kravet til, at der skal transporteres de store vandmængder fra overløb væk på kort tid, så der ikke sker oversvømmelser.

6.3.1.1 De vestlige vandområder

Der er ikke udarbejdet vandområdeplan for de vestlige vandområder, men den af Hovedstadsrådet i 1989 vedtagne vandområdeplan for Køge Bugt og opland udlægger Kagsåen, Harrestrup Å og Damhusåen til vandløb med lempet målsætning og Damhussøen med generel målsætning. Harrestrup Å og Damhusåen bærer stærkt præg af, at de fortrinsvis bliver anvendt til bortledning af regn- og spildevand. De har et lige forløb og et bredt tværprofil med flisebelagt bund og sider.
I et forsøg på at forbedre tilstanden i åerne blev der i 1999 nedsat en fælles kommunal projektgruppe bestående af kloakforsyningerne i Gladsaxe, Rødovre, Hvidovre og Københavns Kommuner samt Lynettefællesskabet, som arbejdede med konkrete forslag til forbedring af afløbs- og miljøforholdene i åen. Dette arbejde, som er en fortsættelse af et lignende planlægningsarbejde i 1990, har ikke ført til nogle konkrete forbedrende tiltag endnu, da nabokommunernes accept af deltagelse i de forventede fremtidige projekter endnu ikke har kunnet opnås. I Spildevandsplan 2000 blev der afsat midler til forbedring af vandkvalitet etc.




 Til top

Opdateret d. 8.1.2014